Selvudvikling

Søs Fenger: Man er smuk, når man står ved sin alder

af Pia Melander Guilbert 15. oktober 2009
Foto: Sif Meincke
At blive ældre er ikke noget, sangerinden Søs Fenger jubler over, men det skyldes mest de fysiske skavanker. Hun synes dog, at vi bør tænke på, at mange har det værre end os, når vi brokker os over nye rynker

Pladeaktuelle Søs Fenger

Søs Fenger er midt i november aktuel med pladen "Stjernenat". Ifølge pladeselskabet er det en intim og smuk plade med masser af blød og ægte stemning.

- For mig handler skønhed om at have det godt, at passe på sig selv og føle, at man er det rigtige sted i sit liv. Hvis man har det skidt eller er ude af balance, kan man godt se fantastisk ud eller ligne en dukke, men man bliver ikke skøn, lige meget hvor mange lag sminke man kommer på.

Vedkend dig din alder - Har du nogen skønhedsmæssige forbilleder? - Der er mange, men det er ikke altid, jeg ved, hvad de hedder. Hvis jeg ser en lækker kvinde, prøver jeg at finde ud af, hvorfor jeg synes, hun er lækker, og det handler oftest om, at hun tør stå ved den, hun er, at hun vedkender sig sin alder, men samtidig har en personlighed, der gør, at stilen ikke bliver konet. Jeg synes, at grænsen for, hvor længe vi er unge, har rykket sig lidt for langt ud. - Du går ikke ind for 30'erne som de nye 20'ere og 40'erne som de nye 30'ere? - Sådan er det blevet i takt med, at vores længsel efter ungdom er kommet til at fylde så meget i det offentlige billede.

Har fået gode gener Pladeaktuelle Søs Fenger nærmer sig de 50, men de færreste i min omgangskreds ville skyde hende til at være en dag over 30. - Hvordan holder du dig selv skøn? - Jeg tillader mig at trække vejret og sortere de tilbud og mennesker fra, som ikke er gode for mig. Mit arbejde er ret hektisk og krævende, og jo ældre jeg bliver, desto hårdere synes jeg, det er at skulle ud på landevejen og køre om natten, men så kompenserer jeg ved at tage herop i mit sommerhus, gå rundt i haven og lege landmand. Rent fysisk har jeg været heldig med mine gener, men jeg motionerer også, sørger for at drikke vand, få frisk luft og komme i ordentlig tid i seng.

Der er mange, der har det værre - Oplever du det som et pres at blive ældre i en branche, hvor udseende i den grad har betydning? - Det er mest noget fysisk. Når jeg har siddet og luget, tager det et kvarter at rette kroppen ud. "Krrrk" siger det, og så er der alt det med begyndende overgangsalder, og pludselig får man ondt et eller andet sted. Det er noget pis, men jeg bliver bare nødt til at forholde mig til det. Man skal passe på ikke at blive helt uforskammet, også fordi der er så mange mennesker rundt om i verden, der lider og har det meget værre, end vi har det. I stedet for at gå og brokke os, burde vi nyde, at vi har det så godt.

Se også:  

Se de kendtes hemmelige skønhedstips  

Hold huden ung