Selvudvikling
9. december 2019

SØNDAG har mødt Dronning Margrethe

Lige nu kan Dronning Margrethes kreative åre opleves i balletten ”Snedronningen” i Tivoli, hvor dronningen står bag scenografi og kostumer. SØNDAG var med ved kostumeprøven og fik en snak med dronningen om eventyr og hendes kærlighed til H.C. Andersen.
Af: af Rikke Hast
Dronning Margrethe

Foto: Hanne Juul

SØNDAG har mødt Dronning Margrethe

En intens og fortættet stemning af kreativ energi sitrer i luften her i lokalet bag Tivolis Koncertsal. Der er kostumeprøve på ”Snedronningen”, og H.M. Dronning Margrethe er i fuld gang med at studere og finjustere kostumer og rekvisitter til balletten, der er en nyfortolkning af H.C. Andersens verdensberømte eventyr. En jakke skal være kortere og bliver klippet til. En krave skal sidde anderledes og bliver rettet på. En danser skal have lagt kjolen op, så hun kan bevæge sig frit og uden begrænsning af det tunge stof. Det ses tydeligt, at dronningen her er i sit rette element sammen med holdet af dygtige skræddere og vævre dansere.

Det, vi er vidner til, er et helt unikt kig ind i selve det kunstneriske værksted, og dronningen og det øvrige team bag forestillingen ved i den grad, hvad de har med at gøre. Dronningen er også rent geografisk på hjemmebane, for ”Snedronningen” er den ottende balletforestilling i Tivoli, som hun har skabt kostumer og scenografi til. Og det er i velkendt selskab. For bag musikken står Nanna Øland Fabricius, bedre kendt som Oh Land, mens Yuri Possokhov er manden bag koreografien.

Sidst de tre arbejdede sammen var i forbindelse med ”Askepot” på Pantomimeteatret. Denne gang gælder det så ”Snedronningen”, der netop nu kan opleves i Koncertsalen i Tivoli. Og dronningen nyder arbejdet både med balletten og også med dens eventyrlige ramme. Adspurgt om, hvordan det indtil videre har været at arbejde med ”Snedronningen” som ballet, svarer hun:

– Fantastisk spændende og sjovt, jeg er meget glad for det. Det er meget forpligtende, fordi der er så mange mennesker involveret, så det, man selv skal præstere, skal helst være det bedst mulige – eller lidt bedre.

SØNDAG er blevet inviteret med til kostumeprøven sammen med en håndfuld øvrige medier. Og efter at have fået lov at agere fluen på væggen i forhold til det kreative arbejde med kostumerne sidder jeg nu over for H.M. Dronning Margrethe, som er smukt klædt i bordeaux.

Uendelig meget humor

De har igennem årene arbejdet intenst med H.C. Andersens eventyr, hvad er det, eventyrgenren kan?

– Det er i høj grad det, at H.C. Andersen skriver så smukt. Historierne er jo gode, men hans måde at skrive på ... Den måde, han kan få personer og ting til at leve på. Det bliver så levende hos ham, og det er det, jeg synes er så vidunderligt.

Jeg har læst, at netop ”Snedronningen” er et af Deres yndlingseventyr?

– Det kan man vel godt sige. Det er et af de eventyr, jeg sætter meget højt. Jeg synes, det har nogle særlige kvaliteter, og det er et af de eventyr, som altid har givet mig ”billeder på skærmen”, som jeg plejer at sige.

LÆS OGSÅ: SØNDAG møder Prinsesse Benedikte: "Jeg er ret nysgerrig"

Det er også et barsk eventyr?

– Det er det vel sådan set, men der er jo uendelig meget humor gemt i det samtidigt.

Temaerne er også mangfoldige, er der andre temaer i eventyret, De har hæftet Dem ved?

– Der er bl.a. det tema, som måske først går op for en, når man selv er blevet voksen, at det jo også handler om to børn, der bliver voksne: lille Gerda, der drager ud så naiv, som man kan være, når man er en lille pige, som ikke har været ude for noget slemt. Og så mister hun sin Kay. Men ud skal hun, ud at søge efter ham, og så bliver hun hvirvlet ind i den ene mærkelige og fantastiske situation efter den anden. Først kommer hun til konen, der kan trolddom. Det er jo ikke en hvilken som helst landkone. Og så videre derfra, hvor hun møder to krager, som tager sig af hende, og som tager hende ind hos prinsen og prinsessen på slottet, fordi de tror, at det måske er Kay, som er prinsen. Det er det jo så ikke. Men de sender hende videre, og så bliver hun fanget af røverne.

– Frygtelig historie. Men samtidig er den jo også lavet grotesk morsom. Det er jo ikke kun rædsel og gru, det er jo komisk beskrevet hos H.C. Andersen. Videre bliver hun sendt af sted med rensdyret – op imod nord – helt op i den nordligste del af verden, hvor Snedronningen bor. Og der lykkes det hende så med sin målrettethed og uforknythed at komme igennem og ind til, hvor Kay sidder helt nedfrosset, og får splinten ud af øjet på ham. Det viser sig, at det er et helt forløb, længere end et halvt års tid, for de er jo pludselig blevet unge voksne mennesker, og de finder hinanden der.

Det har jo et nordisk touch?

– Ja, nemlig. Det er meget spændende med rensdyret, der løber ud over store ødemarker.

Værelse samme sted

Kan De huske Deres første erfaringer med H.C. Andersens eventyr og de indtryk, de gjorde på Dem?

– Min far har læst nogle af de små korte eventyr op for mig, da jeg ikke var ret gammel, og jeg har da også fået læst nogle af de andre kendte eventyr op. Jeg har nok været en 9-10 år, da jeg fik læst ”Snedronningen” højt. Meget senere har jeg læst det selv og er blevet fascineret, fordi det er så rigt.

Det er måske det, H.C. Andersen kan, netop at fange og fascinere både voksne og børn?

– Netop det. Der er så meget i det hver gang, og så har han en evne til at få billeder frem. Han kunne jo også tegne og klippe, og det kan man fornemme, når man læser ham. Han har ”blik”, og han får læseren til at se på den indre skærm, også uden illustrationer.

Jeg har læst, at De ovenikøbet har haft børneværelse i et værelse, som H.C. Andersen har været indkvarteret i?

– Ja, det mener jeg faktisk. Det værelse, jeg havde som helt lille på Amalienborg i Frederik VIII’s Palæ. Det tror jeg nok, var der, han boede, når han somme tider boede hos admiralen. Det var dengang, hvor Frederik VIII’s Palæ blev brugt som søofficerskole, og ham, der stod for skolen, var et af de mennesker, som tog sig lidt af H.C. Andersen.

– Jeg tror, ud fra den beskrivelse af hvad han selv har skrevet om det, at det må have været der. Han har set ud på slotspladsen fra den samme vinkel, som jeg har. Det er da en sjov tanke. Det var noget, jeg først blev opmærksom på, længe efter at jeg var blevet voksen.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Märthe Louise: "Jeg følte mig ofte splittet i to"

Hvad betyder det for Dem personligt at arbejde med kreative processer?

– Det er jo dejligt, når man godt kan lide at skabe ting, at man så også får lov til det. Og ovenikøbet også får lov til at gøre det på et sådant plan, at man skal medvirke til en professionel forestilling. Det er virkelig et privilegium og meget forpligtende.

Min tid i selskab med H.M. Dronning Margrethe lakker mod enden, men da det nu snart er jul, og ”Snedronningen” opføres her i julemåneden, drister jeg mig til at spørge, hvilke planer dronningen har for julen.

– Jamen jeg regner med at være på Marselisborg, som jeg plejer, runder dronningen af.

”Snedronningen” kan ses i Tivolis Koncertsal til og med 22. december.

Læs mere om:

Læs også