At slappe af er ikke bare noget, man gør!

Så skal der slappes af...

Måske kender du det. Det dér med, at SÅ, nu er det endelig ferie. Nu skal der slappes af. Og hold da op, hvor skal man bare finde fred og ro i krop og sjæl. Og hvad sker der? Man sidder i sommerhusidyllen eller ligger med næsen i vejret på en strand og skal ikke andet end ”bare slappe af” og mærker en forræderisk puls, der banker helt forkert i kroppen. Uroen er flyttet med. For Birgitte Sølvstein er den reaktion ikke spor svær at forstå. – Vi kan ikke bare forlange af kroppen og nervesystemet, at vi fra den ene dag, hvor vi måske har arbejdet alt for meget i månedsvis, til den næste skal sidde på Mallorca og så bare slappe af. Det er helt urealistisk. Man kan ende med at blive stresset af dét i sig selv, fordi man måske har så meget uro i krop og sind, at det er for overvældende det med bare at skulle ligge på en strand. – Vi skal lande os selv, ligesom vi ville lande et fly. Det er heller ikke nogen god idé at prøve at lande et fly ved at sigte direkte mod jorden, vel? Når hjernen og kroppen skal finde ned i roen, skal det ske gradvist. Jeg kalder det afspænding i fem gear. Vi skal geare langsomt ned, så vi kan lande os selv på en måde, så vi kan finde ind i dyb afslapning. For afslapning er vigtig for os. Søvn og afslapning. Det er, når vi sover, og når vi slapper af, at vores hjerne og krop kommer sig og lader op. Og som Birgitte siger: – Det er den mentale ro, der er så vigtig. For når vi får mental ro, får vi også fysisk ro helt automatisk. Vi ved, at veldokumenterede metoder til mental ro er f.eks. yoga og meditation. Problemet er bare, at det kan være svært at få til at fungere, hvis man har meget uro. Jeg har mødt mange mennesker med stress, og det er mange af dem, der har svært ved at få meditation til at fungere. – Det dér med at folk siger: ”Du skal bare slappe af”, er nærmest sårende for stressramte. For der er jo ikke noget, de hellere ville. Men de kan ikke. Og det er der en grund til. Og den er helt fysiologisk. - Det råd virker kun, hvis man er relativt afslappet i forvejen. Men hvis vores nervesystem er overbelastet, er det ganske enkelt umuligt ”bare at slappe af”, selv om vi siger til os selv, at vi skal. Det er lidt ligesom at sige til en person, der er deprimeret: ”Du skal bare være glad”. Det giver jo heller ingen mening. Nervesystemet sidder på en måde fast i et højt gear, og det er her, den gradvise afspænding kommer ind i billedet.

Ikke spor avanceret

– For nogle mennesker er det meget bedre at bruge noget, der er mere aktivt for at kunne slappe af. Og det behøver ikke at være avanceret. Det kan være noget så enkelt som f.eks. gåture i naturen, havearbejde, håndarbejde, at spille et instrument, at synge. Det er meget individuelt, hvad der fungerer for folk. Det handler bare om at finde det, der passer til dig. – Når folk spørger mig, hvilken aktivitet de skal vælge, plejer jeg at sige, at det skal være noget, som kan aktivere sindet og måske også hænderne nok til, at det afleder en fra uroen, men ikke så meget, at det er for krævende eller belastende. Det er ikke væsentligt, hvad du foretager dig. Det væsentlige er, at det, du foretager dig, er noget, du har lyst til og føler glæde ved. Det er ikke selve aktiviteten, det handler om, men den tilstand, du er i, når du er i gang med aktiviteten. – Jeg plejer også at sige, at hvis du hen over et stykke tid med den aktivitet, du har valgt, begynder at føle dig mere afslappet og oplever, at det, der har givet dig uro eller har stresset dig, fylder mindre og mindre, så er du helt sikkert på rette vej. Birgitte, der selv har oplevet at blive ramt af stress i forbindelse med, at hendes barn blev alvorligt syg, har selv måttet tage de metoder i brug, hun som stressekspert har hjulpet andre med. – For mig var det godt at tegne og skrive. Jeg kan også stadig finde på at tage en tegneblok og finde mine farveblyanter frem, og jeg skriver også meget. Men noget, jeg virkelig bruger og har stor glæde af, er naturen. Naturen er fantastisk til at hjælpe kroppen og nervesystemet med at falde ned. Det kan simpelthen måles helt fysiologisk, hvad afslapning på denne her måde gør ved kroppen, forklarer Birgitte: – Man kan måle effekten direkte og se, at det balancerer stofskiftet og blodtrykket, og at det giver roligere hjerterytme og lavere åndedrætsfrekvens. Læs også om to kvinders vej ud af stress.

Bliv ikke for forhippet

Birgitte slutter, hvor vi begyndte: – Man skal tænke på afslapning på den måde, at det kræver lidt af en indsats. Det kræver lidt selvdisciplin. Jeg vil anbefale folk i hverdagen, men også i ferien, at man planlægger dét at slappe af. Selv om det lyder paradoksalt, skal det stå på to-do-listen. Man skal afsætte tid til det og have selvdisciplin nok til at holde det. Og hendes budskab er klart: – Vi skal lære, at det er vigtigt for os at give os selv pauser, for det har hjernen og resten af kroppen brug for for at komme sig og lade op. Det betyder: Slip mobilen. Sluk computeren. Stands strømmen af input. Og slap af! opfordrer Birgitte og tilføjer: – Husk også din søvn. For søvn er vigtig for os. Sagt helt enkelt: En god søvn er roden til alt godt, og omvendt er en dårlig søvn roden til alt ondt.