https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/dig-og-dit-liv/taet-paa-dig/2012/08/1234-skammer-du-dig-ogsaa/1234-skammer-du-dig-ogsaa-art.jpg
Selvudvikling

Skammer du dig også?

27. august 2012
af Annette Aggerbeck Redigeret af Charlotte Hallbæck
Foto: Panthermedia
Har du nogensinde sendt en sladdermail til din veninde ud til hele din arbejdsplads i stedet? Eller kommet til at sladre om din (dumme) chef til julefrokosten? Så kender du sikkert også til følelsen af skam

Forestil dig, at du har skrevet en vred og meget personlig mail til din mand, og at en virus gør, at mailen bliver sendt ud til alle dine kontakter, så alle pludselig kender til dine personlige problemer i parforholdet. Eller forestil dig, at du skal til et vigtigt møde og snubler ind ad døren.

Skam er en pludselig følelse af at være fuldstændig blottet med alle sine svagheder og problemer, der får dig til at ønske, at du kunne synke i jorden. Når du føler dig latterlig, uduelig, dum, ynkelig, usynlig, utiltalende, værdiløs, ussel, forkert eller ubetydelig, er det ifølge psykolog og psykoterapeut Hanne Brit Aagaard udtryk for, at du føler skam.

- Skam har i lang tid været en tabubelagt følelse. Det har gjort, at vi ikke har været bevidste om, hvor central en rolle skam spiller i vores liv. Men i de senere år er man i den terapeutiske verden begyndt at beskæftige sig mere med skam, hvor man før har fokuseret mest på skyld. Skam rammer hele ens person og underminerer selvfølelsen, fordi man skammer sig over at være den, man er, mens skyld går mere på en specifik handling, som man fortryder, som når man for eksempel har behandlet et andet menneske dårligt,
siger Hanne Brit Aagaard.

Læs også: Helle, Margrethe og Mary - kvindelige forbilleder giver stress

Bange for at blive alene
Når vi har dummet os og føler skam, ser vi os selv med den andens øjne og oplever, at vi ikke er gode nok, som vi er. Skam har den funktion at beskytte os mod at være socialt uansvarlige og blive smidt ud af fællesskabet. Men ofte føler vi en skam, der er overdimensioneret i forhold til den fejl, vi har begået. Nogle mennesker er plaget af skam i dagevis efter at have begået en fejl, mens andre bare trækker på skuldrene. Når det er forskelligt, hvor meget vi skammer os, og i hvilke situationer vi gør det, handler det om vores skamhistorie, og hvor robuste vi er.

Du skulle skamme dig
Skam grundlægges i barndommen, og jo mere forkert man er kommet til at føle sig under opvæksten, desto mere griber skammen fat om hele ens person.
- Vores evne til at føle skam er medfødt, og allerede før vi får sprog og er i stand til at reflektere over det, vi udsættes for, har vi prøvet at skamme os, siger Hanne Brit Aagaard.

Ud af skyggen
Kan man så lære at skamme sig mindre?
- Det er ikke nok at ændre adfærd, når du skammer dig. Du må også finde ud af den bagvedliggende grund. Find ud af, hvem der i løbet af opvæksten har gjort dig skamfuld, så du får et objekt for din vrede. Måske har du en mor, der altid skældte dig ud, og så kan du rette din energi udad i stedet for at lade vreden gå indad. Hermed ikke være sagt, at du behøver at gå til din mor og skælde hende ud i dag 30 år efter - det er en proces, der foregår i dig selv, så du kan finde ud af, at du ikke har grund til at skamme dig over at være den, du er. Skam lever i skyggen, så begynd at tale om den i terapi eller med nogen, du er fortrolig med, siger Hanne Brit Aagaard.

3 trin til at befri dig for skam

1. Når du føler skam, så start med at erkende, at det rent faktisk er skam, du føler. Undgå at fortrænge følelsen.

2. Bliv bevidst om, hvordan du beskytter dig mod skam, for så kan du holde op med at reagere på en negativ måde, der skader dig selv og forholdet til andre. Læg mærke til, hvad du plejer at gøre, når du skammer dig - plejer du at flygte, gå til modangreb eller vende kritikken indad?

3. Undgå at reagere per automatpilot. Fjern dig fra situationen, så snart du mærker skammen, så du kan lægge mærke til, hvad der foregår inden i dig lige nu. Husk at du ikke er herre over dine følelser, men du er ansvarlig for dine handlinger. Det er vigtigt, at du kan mærke dig selv og reflektere, så du kan sætte grænser på en ordentlig måde.

Læs mere: "Fra skam til selvrespekt" af Marta Cullberg Weston, Dansk Psykologisk Forlag "Her og nu - Klassiske og nye gestaltterapeutiske tekster", red. Jørgen Lumbye, Paludan.

Læs også