Skal vi flytte sammen?
15. december 2010En tilfældig morgen med dagens aviser. Hvor er der meget ballade rundtomkring i verden, ikke mindst herhjemme. Mine tanker flyver hid og did. Så har Lene Espersen "glemt" at nævne nogle slettede mails, og selv om det ikke er at lyve, er det at tale udenom. Lars Løkke og venner har forladt skolemødet på Marienborg på formodningen om, at de danske folkeskolelærere ikke ønsker at samarbejde, og så må regeringen jo selv styre det med skolerne. Det skal der da nok komme noget godt ud af - mere tvang og mindre dialog. Alle ved jo, det er vejen frem.
Udenlands gør EU klar til romasagen, om den verserende mobning af en bestemt europæisk race. I USA styrter The Tea Party frem i alle meningsmålinger. The Tea Party ønsker at forbyde abort og mener, at alle skal have ret til at bære våben - sådan lidt Wild West-agtigt. I Holland er Geert Wilders kommet med i den første mindretalsregering siden anden verdenskrig. Samtidig er han anklaget for at have fremsat krænkende og racistiske udtalelser om islam og for at opfordre til hetz mod bestemte befolkningsgrupper. I Brasilien har præsident Lula held med næsten at opfylde FN's mål om grundskolegang til alle.
Og her sidder jeg ved mit køkkenbord og prøver at fordøje hele smøren, mens jeg skimmer stoffet om DR's røde lejesvende. Hvis jeg skulle vælge, ville jeg helt klart hellere bo sammen med de dér røde lejesvende fra DR end nogen af dem fra The Tea Party (de røde fra DR virker altså bare hyggeligere). Og jeg synes bedre om, hvad præsident Lula laver med skolerne, end det, Løkke præsterer på skoleområdet.
Al den ballade er undertiden ret forstyrrende for sjælefreden. Den bunder jo i holdninger og har faktisk intet med nationalitet, sprog, kultur eller hudfarve at gøre. For der findes røde lejesvende overalt, og der findes også Tea Party-mennesker overalt.
Hvad nu, hvis alle vi, som gerne vil dialogen og hellere snakke, til døden os skiller, end trække et gevær - os, som hader tvang af enhver art og ikke finder det nødvendigt med en gud, der kommanderer os rundt med sine bud - hvad nu, hvis vi flyttede sammen på den ene side af kloden? Så kunne alle de andre bo på den anden. Tanken er jo forjættende ... og så kunne vi måske slippe for de evindelige diskussioner om, hvor mange penge der skal bruges på uddannelse i modsætning til krig for eksempel? Var det mig, der skulle bestemme, blev der brugt flest penge på uddannelse og ingen på raketter. Ja, ja, jeg ved godt, det er barnligt ... men har man ikke også lov til at være det, bare en gang imellem?
Kærlig hilsen
Renée
LÆS OGSÅ:
Camillas hjørne:
Lav aldrig sjov med minimanden
