Interview

Siri har haft to nærdødsoplevelser: "Jeg vågnede med en helt ny livsbegejstring"

1. juli 2021
af Hanne Vinther Mikkelsen
Foto: Mew
Siri Karlsen har to gange i sit liv svævet mellem liv og død. Det har fundamentalt forandret hendes liv, der nu er fyldt med mere begejstring.

Egentlig husker Siri Karlsen ikke meget fra de dramatiske dage i efteråret 2017. Derimod står erindringen om den eksistentielle forandring, der fulgte med, lyslevende for hende.

En operation for en polyp i livmoderen udviklede sig pludselig til en livstruende situation.

Hun måtte lægges i fuld narkose og opereres 10 gange på blot 13 dage. Efter operationen fik Siri en svær blodforgiftning og bakterieinfektion. 

– Jeg var virkelig syg, men jeg nåede ikke at blive bange, fordi jeg knap var ved bevidsthed gennem forløbet.

Men da Siri vågnede efter to døgn i koma på intensiv, var det med en ny klarhed og en følelse af glæde i hele kroppen.

– I min koma havde jeg nogle meget stærke og smukke oplevelser i en anden virkelighed. Da jeg vågnede op, tænkte jeg, ”Gud, hvor er her smukt”.

– Selv om jeg havde smerter, slanger og var fuldstændig lammet fysisk, følte jeg mig utrolig lykkelig og fuld af en overvældende kraft. 

Siri havde svævet mellem liv og død.

Igen.

Det har hun prøvet før. Som fireårig var hun også tæt på at dø ved en drukneulykke.

– Dengang så jeg et lys. Det føltes kærlighedsfuldt, rent og omsluttende. Det gav en voldsom glæde, og når jeg har været allermest ulykkelig, har jeg kunnet hente kræfter i den oplevelse fra barndommen.

Men i grænselandet denne gang som voksen fik hun en oplevelse, som overgik alt andet.

– Jeg kom i kontakt med mine inderste kræfter, og jeg overgav mig til at danse gennem en globe i en meget inciterende rytme. Nærmest som unge mennesker til et techno-party.

– I den virkelighed, jeg befandt mig i, mødte jeg blandt andet en isbjørn, som hjalp mig. Mødet med den var et symbol på, at det, vi giver ud i verden, får vi igen. Jeg spurgte, hvorfor isbjørnen kom, og som svar så jeg en scene, hvor jeg engang havde hjulpet den.

Din vilje ske

Siri husker også tydeligt, at hun fik et ordløst spørgsmål fra det hinsides: Ville hun dø eller leve videre?

– Til min egen overraskelse svarede jeg: ”Din vilje ske! Men hvis jeg overhovedet har noget at skulle have sagt, vil jeg gerne være på Jorden.”

– Det paradoksale var, at jeg egentlig ikke var specielt glad for livet, for jeg har altid grundtonen af sorg i mig. Leve var mest noget, jeg bare gjorde.

Hvad er nærdød?

Nogle mennesker dør kortvarigt i forbindelse med sygdom eller ulykker. Efter genoplivning kan flere berette, at de følte sig ved bevidsthed og havde en nærdødsoplevelse.

Det defineres som en åndelig, grænseoverskridende tilstand.

Studier viser, at op mod 18 procent af alle, som overlever ­klinisk hjertestop, har haft nærdødsoplevelser.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men da Siri vendte tilbage til livet, var det fundamentalt forandret. Det er netop eftervirkningerne, der ligger hende mere på sinde at fortælle om end selve nærdødsoplevelsen.

– Jeg er selvfølgelig klar over, at det er spændende at høre, hvad jeg oplevede i den anden virkelighed. Men for os, der har haft nærdødsoplevelser, er det vigtigere, hvordan det præger os bagefter.

– For vores verden er ændret gennemgribende. Oplevelsen har en ekstrem indflydelse på mit liv, for hver eneste celle i min krop er forandret.

Det var nærmest, som om nærdødsoplevelsen nulstillede Siri.

– Jeg vågnede med en helt ny livsbegejstring. Jeg var blevet renset og skrællet for den sorg og følelsen af at være anderledes, der altid har fulgt mig. Nu gjorde det ikke ondt mere.

– Nærdødsoplevelsen blev også en mental rejse, der gav mig styrke til sætte grænser og sige fra – det har jeg ellers haft svært ved.

Det er mere virkeligt end virkeligheden

Tobias Kvist Stripp, der er læge og forsker på Syddansk Universitet står bag den første danske forskning i nærdødsoplevelser.

Sammen med en professor i almen medicin og en professor i teologi søger Tobias Kvist Stripp svaret på, hvordan sådan en oplevelse kan forandre et menneske.

– Mennesker, der har haft en nærdødsoplevelse, husker oplevelsen i nøje detaljer for altid. Det gør du sjældent med andre minder.

– Nærdødsoplevelserne er strukturerede og klare i modsætning til hallucinationer og drømme. De fleste beskriver oplevelsen som mere virkelig end den virkelighed, vi normalt er en del af. 

– Vi ved, at dem, der overlever et hjertestop, er eksistentielt mærkede for livet – på godt og ondt. I forhold til den gruppe, som har haft en nærdødsoplevelse, vil vi gerne forstå, hvad det gør ved deres måde at forstå verden og sig selv på. Jeg mener, vi ved alt for lidt om, hvordan vi som læger skal håndtere og hjælpe de mennesker.

Derfor skriver Tobias Kvist Stripp ph.d. om, hvilke psykologiske og åndelige behov der opstår hos patienter som har mødt og snydt døden.

– En nærdødsoplevelse kan være en virkelig voldsom oplevelse, som kan være svær at forstå for både patienten og de pårørende, og mange har brug for nogen at tale om det med.

– Jeg oplever, det er helt vildt befriende for deltagerne i vores projekt, at en læge vil tage dem alvorligt.

For manglen på anerkendelse kan gøre dem meget ensomme, påpeger nærdødsforskeren.

– Det er en helt speciel oplevelse, som de ikke føler, de kan dele med nogen. De må pludselig revurdere, hvad de vidste om sig selv og verden, men mange tør ikke engang fortælle om det til deres nærmeste.

Tobias Kvist Stripp håber, at resultatet vil kunne bidrage til et mere holistisk sundhedssyn, hvor nærdødsoplevelser og åndelige behov også bliver naturlige at tale om.

Det var, som om brikkerne faldt på plads i det puslespil, som Siri Karlsen havde forsøgt at lægge hele livet.

– Der har været en slags slør, eller måske snarere en afstand, mellem mig og mit egentlige jeg. Nu vidste jeg, at det var nedbrudt for altid. Pludselig forstod jeg mange af mønstrene i mit liv.

– Blandt andet hvorfor jeg er en ”loner” med få, men hjertelige relationer, og hvorfor mange søger mig, når de har det svært – og hvor krævende det kan være for mig.

Efter sin nærkontakt med døden har Siri også mærket en stor nysgerrighed efter at se, hvad livet mere har at byde på.

– Det var som at være nyfødt. Jeg tænkte, at når jeg nu er her, er jeg nødt til at prøve det hele – i hvert fald få så meget som muligt med. Nu oplever jeg alt i nutid.

– Der er kommet et anderledes, intenst nærvær i min tilværelse. Jeg er blevet hele pakken, hvor der ikke længere er en skelnen mellem min krop og sjæl. 

Men den livsomvæltende erfaring kan også være lidt ensom, har Siri erfaret. For det er svært for andre at forstå, hvorfor og hvordan den har forandret hende. 

– Jeg begyndte at google eftervirkninger af nærdødsoplevelser. Selv om oplevelserne og konsekvenserne er forskellige, kan de være så indgribende, at familie og venner ofte ikke kan genkende os bagefter.

– Det understreges af, at skilsmisseraten er 70 procent blandt os, der har haft en nærdødsoplevelse.

Vil bryde tabu

Siden sin anden nærdødsoplevelse har Siri brugt meget tid på at søge viden om fænomenet og tale med andre i samme situation.

Hun har meldt sig ind i et internationalt fællesskab, har fået kontakt med en førende forsker og deltaget i en konference om nærdød.

Hun besluttede sig også for at skrive bogen ”Nær død – En opdagelsesrejse i videnskab og liv”.

– Jeg vil gerne tage udgangspunkt i min egen erfaring og dele den med danskerne. Jeg har oplevet, det er ret tabubelagt at tale om nærdødsoplevelser. Jeg har helt sikkert mærket, at andre ikke har troet på mig.

– Derfor er mit mål at aftabuisere, men også at give indsigt til andre, der har haft eller får en nærdødsoplevelse.

Siri er uddannet cand.mag i dansk og idræt og certificeret coach. Følgerne af sygdom og koma forhindrer hende i dag i at arbejde. Alligevel vil hun ikke have været nærdøden foruden.

– Jeg kan ikke adskille mig fra den oplevelse. Den var enestående smuk. Bare tanken om det kan får tårerne til at rende, for det berører mig rigtig dybt.

– Og min angst for at dø er fuldstændig forsvundet.