
Sandheden om mine bryster

"Smid du bare din gamle bh ud, min ven - du er en C-skål, slet ikke en B- ..." Hurra, jeg har større bryster, end jeg troede, jubler jeg diskret, men får herefter forklaret, at det sådan set ikke er mine bryster, der pludselig er svulmet, men derimod min meget brede brystkasse, der fordrer en større skål end antaget (tidligere har jeg bare troet, jeg så skulle tage en større omkreds, men næ nej ...).
Okay så ... point taken, hvorefter ekspedienten rækker mig en bh, der får min bh-angst til at blegne. For wauw ... den sidder perfekt. Det lyder måske tosset, men jeg har en seriøs blokade, når det angår bh'er. Fordi jeg aldrig kan finde én, der passer, fordi de strammer, niver og laver mærker på min hud. Derfor går der også år mellem, jeg får samlet mod og overskud til at vove mig ud i projekt ny bh. I skrivende stund er min nyeste bh faktisk 3 år gammel ... pinligt. Ikke bare, fordi den med årene er blevet grim og forvasket, men også fordi elastikkerne efterhånden er så slappe, at den ikke gør meget for min figur ... Så nu MÅ jeg få taget mig sammen og søge hjælp.
Foråret byder på fantastiske bh'er i alskens former og farver, og sørg så altid for at få en personlig vejledning, når du køber din bh. Stil dig aldrig tilfreds med "4 bryster", rygdeller og gnavsår i skuldrene - dine bryster fortjener det bedste!
Kh Camilla
RELEVANTE LINKS





Læs mere om: