Sådan ser kvinders perfekte dag ud
foto Panthermedia
Vi stræber alle efter det - den perfekte dag. Vi forsøger os med lækker mad, motion, afslapning og tid med dem vi holder af. Men ofte kommer der de helt almindelige og knapt så spændende hverdagsting og blander sig i kampen om den perfekte dag.
Men faktisk er det slet ikke så svært at opnå, hvad der skulle være den perfekte dag. I hvert fald ikke hvis man spørger en tysk og amerikansk forsker, der sammen står bag en undersøgelse, der har været offentliggjort i tidsskriftet Journal of Economic Psychology.
Undersøgelsen, der blandt andet viser, at der skal masser af romantik til for at gøre en kvindes dag perfekt, er blevet til på baggrund af svar fra 909 arbejdende kvinder om, hvor lang tid de helst vil bruge på de ting, de normalt gør.
Hvis en kvindes dag skal være perfekt, skal den rumme lidt af hvert, viser undersøgelsen.
Hovedingredienserne i den perfekte dag er…
… 106 minutters romantik med partneren
LÆS MERE: Sådan holder du liv i dit parforhold
… 82 minutters samvær med venner
… 78 minutters afslapning.
… 74 minutters spisning.
Kvinderne ville desuden bruge 57 minutter på telefoni, 56 minutter på shopping, 55 minutter på tv, 50 minutter på madlavning, 47 minutter på husarbejde. Hvis kvinderne levede efter den perfekte dag, ville de dog få et par problemer. De vil nemlig kun bruge 46 minutter på søvn og 36 minutter på at arbejde.
Kilde: Politiken