Retter du på din kæreste, fordi han ikke støvsuger på den rigtige måde? Derfor skal du stoppe med det

Hvis vi erobrer en ægte indsigt i det at være menneske, kan vi bedre rumme og relatere til hinanden på en helt anden frugtbar og kærlig måde.

For at kunne være i en tæt og tryg relation skal vi nemlig kunne rumme den andens mærkværdigheder og nogle gange uhensigtsmæssige og uforståelige behov og reaktioner.

De er en naturlig del af at være et menneske, og vi har dem alle sammen. Men vi vil ofte ikke kunne forstå dem, for vi går ikke i den andens sko, bor ikke i den andens krop og har ikke levet de ting, den anden har.

Men vi skal vide, at den anden har nogle gode grunde til at føle og agere, som han eller hun gør, med dét, hun har oplevet, og med den. hun er. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er nogle hensigtsmæssige reaktioner, og at de ikke kan være svære at forstå og måske kan såre.

Hvis vi overruler den anden med vores eget verdenssyn og vores egen tolkning og version af tingene, så gør vi den anden forkert, skaber afstand og måske ovenikøbet strid og tvivl om relationen.

Det kan gøre den anden usikker på sin rolle og betydning for én, hvilket vil skabe utryghed i relationen eller i venskabet.

Tilliden og lysten til at åbne sig op og være tæt på den anden mindskes, og i værste fald kan det skabe vrede, følelser af svigt og forhold, der langsomt går i stykker.

Kræver mod og tillid

Men skal vi bare favne den andens særligheder med omsorg og overbærenhed?

Ja, men ikke kun det, vi skal begynde at være nysgerrige på og ægte interessere os for alle sider af den anden. Først dér favner vi hele mennesket og interesserer os oprigtigt for den anden og ikke kun det, der lige passer os og det, vi lige umiddelbart forstår og bifalder.

Vi skal turde at italesætte de svære sider på en kærlig og ikke anklagende måde, hvor vi ikke gør den anden forkert.

Det kræver selvfølgelig noget af os, noget mod og tillid, og det kan være svært, for de sider vil jo ofte provokere os og trigge noget i os. Det må vi så også italesætte, ikke som bebrejdelser, men som vigtige informationer om os selv, og hvad der sker i os.

Den gode nyhed er, at det vil gøre fantastiske ting for relationen. Vi blomstrer og føler os trygge, når vi mærker, at vi er elsket og rummet for alt det, vi er og ikke kun for nogle bestemte sider.

Så får vi lyst til at åbne os og give endnu mere tilbage. Og når vi giver de svære sider plads og kan snakke om dem på en god måde, forstå hvor de kommer fra, og hvordan de påvirker både personen og forholdet, så kan vi begynde at smile af dem og ikke blive så trigget af dem.

Og så får vi også en mulighed for faktisk at transformere dem, fordi vi kan forstå hinanden, være der for hinanden og hjælpe hinanden.

Overlevelsesstrategier

Det er selvfølgelig noget, vi skal øve os på. Det er forskelligt, hvilken kultur vi har med hjemmefra.

Om vi kommer fra et hjem, hvor der blev talt om følelser og alt det svære også hos hinanden, eller om vi kommer fra et hjem, der ikke formåede at tale om de ting. Hvis du vil vove dig ud i sådanne snakke, så start med at øve dig på det i de mest trygge af dine relationer.

Det vigtige er at være nysgerrig på de overlevelsesstrategier, der ligger bag den andens handlemåder, og på hvor de kommer fra. Vi skal gøre os kloge på de svære sider hos hinanden, så vi kan navigere i dem og forblive forbundne, selv når det er svært, og føle os elskede, selv når vi er besværlige.

Med den nysgerrighed vil vi ofte også opdage, at tingene slet ikke hænger sådan sammen, som vi troede, og at vi faktisk har tolket den andens handlemåde helt forkert.

Et eksempel fra mit terapilokale var et par, hvor manden var gal, fordi han følte, at hans kæreste fyldte og styrede det hele, og at hans behov ikke var vigtige.

I løbet af sessionen blev han klog på de egentlige bevæggrunde for sin kærestes handlinger og opdagede, at det faktisk stod helt modsat til.

Hans kæreste svage side var faktisk at tage sig af sig selv og sine egne behov. I stedet tog hun overansvar for alle andre og prøvede egentlig bare at gøre alle glade og tilgodese alles behov med sine beslutninger.

I dette tilfælde vil han med den indsigt både kunne hjælpe hende med at slippe overansvaret og tage sig af sine egne behov og selv føle, at han kan komme på banen som den, der styrer og tager ansvar.

Og i stedet for at være gal på sin kæreste, endte han med at føle omsorg og forståelse for hende og den overlevelsesstrategi, der driver hende. Nemlig at hun ikke selv er så vigtig, men at hun skal være der for alle andre og være ansvarlig for, at det hele kører.

Ikke et supermarked

Hvis vi kigger nærmere på det, der provokerer os hos hinanden, kan vi også opdage, at det ofte er en anden side af samme karaktertræk eller samme kompetence, som vi andre gange virkelig værdsætter.

Som når vi for eksempel bliver irriteret over den andens følsomhed og sårbarhed og kritiserer den anden for at være for sart og svag, men ikke ser, at samme evne til virkelig dybt at mærke og føle er den kvalitet, vi andre gange elsker og får gavn af, når vi mærker dens andens inderlige nærvær, omsorg og empati.

Kærligheden og den anden er ikke et supermarked, hvor vi kræsne kan nøjes med at udvælge vores ypperligste yndlingsretter, og kun det, vi har lyst til i lige det øjeblik.

Det ender i hvert fald med at blive en kærlighedsfattig relation. Vi må favne og sige ja til hele den anden, med nysgerrighed og empati, hvis den anden virkelig skal føle sig elsket, og kærligheden frit kan blomstre.

Ellers siger vi kun ja til noget af den anden, og kærligheden vil langsomt visne.

Klummen blev udgivet i femina uge 18, 2023.