Renée: Vær mådeholden med måde

Forleden læste jeg en artikel, hvor filosoffen Robert Pfaller udtalte, at vores fornuft er ved at udvikle sig til noget irrationelt. En anden filosof, Epikur, har sagt, at man skal være mådeholden med måde, for ellers kan mådeholdet udvikle sig til en udskejelse i sig selv. Og netop det ser vi en del af i disse år, hvor sundhed, fitness, yoga, maraton, ironman og så videre nærmest er et must. Alt, hvad der er usundt, som en skøn hotdog med det hele eller en smøg til en fest, skal give os dårlig samvittighed, mens den sunde livsstil vidner om intelligens og fornuft. Faren er, at den måde at leve på minder mere og mere om asketiske ritualer, som intet har med livsglæde, latter og munterhed at gøre. Det hele handler om at være rigtig og perfekt. Problemet er, at sådanne mennesker ofte ser sig selv som mere værd end andre, og de kan blive så besatte af det, at de overdriver askesen og gør den til en udskejelse. I vores kultur har asketisk adfærd høj status, og i artiklen blev det nævnt, at man f.eks. aldrig giver en Oscar for en komedie, men for det meste til film med et alvorligt tema, for jo finere et samfund er, desto mindre har man lov til at grine højt. LÆS OGSÅ: Mens mor er til yoga og far er til maraton Ifølge Pfaller er vi helt gal på den, for det er de ufornuftige nydelser, der gør livet værd at leve. Vi er først rigtig lykkelige, når vi drikker med venner, ryger, danser og elsker. Og han er overbevist om, at mennesker kun kan fornøje sig rigtigt, hvis de gør noget, som strider mod fornuften. Jeg forstår godt synspunktet, men er ikke sikker på, jeg er helt enig med ham. Et ganske fornøjeligt tidsfordriv for mig er at befinde mig i naturen, på gåben, i løbetøj eller i det bare ingenting i saltvand en kold vintermorgen, og det er der jo sådan set ikke noget ufornuftigt over (så vidt jeg ved). Jeg synes, den helt store forandring i vores kultur i dag er, at vi holder skarpt øje med ufornuften, og når vi ser på den, er det ikke med milde øjne. Vi er tværtimod blevet enormt dømmende i forhold til andres fornøjelser. Vi betragter dem som forkerte, hvilket ses tydeligt på den overformynderiske måde, der tales og lovgives om os på. Tidligere var det f.eks. vigtigt at have et sundhedssystem, der var for alle. I dag har vi hver især ansvaret for at leve så tilpas sundt, at vi ikke bliver syge, og gør vi ikke det, er sygdommen vores egen skyld og eget ansvar! Vi skal ikke ligge andre til last, og det handler åbenlyst ikke om et godt liv, men om et langt liv. Spørgsmålet er dog, om det virkelig er det, vi ønsker – et langt og kedeligt liv frem for et lidt kortere, måske mere fornøjeligt? Kærlig hilsen Renée Skriv til FEMINA, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Renée mener”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.