Selvudvikling
20. juli 2015Renée: Må vi sige nej tak til alkohol?
Tænk, at vi lever i en kultur, hvor det at drikke alkohol nærmest er en befaling. Det er noget, alle gør, uden at tænke over det. Hvis man vælger alkohol fra, er der noget suspekt og mærkeligt ved én
Af: af Renée Toft Simonsen
Forleden talte jeg med en god veninde, der har svært ved at få sit mangeårige ægteskab til stadig at være kilde til glæde og samhørighed. De er røget ind i hverdagens trummerum. Nu har de dog taget skeen i den anden hånd, og hvor er det dog en god idé. Men forandring er pr. definition besværligt, fordi vi skal gøre noget andet, end vi plejer. Vi tror, vi elsker forandringer som at rejse ud i verden og se en anden kultur, og så tror vi, ting bliver anderledes af den grund. Det gør de bare ikke altid. Selvfølgelig kan vi forandre os, men ofte skal en forandring komme fra et meget bevidst ønske om at skabe den, og derefter er det hårdt arbejde at holde den ved lige. Nå, men en af de ting min veninde og hendes mand vil forandre, er, at de vil stoppe med at drikke alkohol i en periode, så de kan blive pivfriske igen og få energi til det projekt, der handler om dem! Når man runder de 50 år, gør alkohol en del større skade end tidligere, og således bliver man mere træt og får mindre overskud. Nu er det ikke sådan, at min veninde eller hendes mand er alkoholikere, overhovedet ikke, de drikker sådan set helt normalt. Der bliver åbnet en flaske vin, og det er hamrende hyggeligt, og så bliver der åbnet en til, og det er lige så hyggeligt, og snork, så skal man sove. Intimiteten går fløjten, og hvor blev det store VI af midt i den hyggelige rødvin og de skønne røde bøffer? LÆS OGSÅ: Har du sunde alkoholvaner? Men min venindes problem var, at nu allerede fire dage efter projektets start var de inviteret til stor fødselsdag. For de kunne da ikke gå til sådan en fest uden at drikke, kunne de? Hvad ville værten og værtinden sige, var det ikke uhøfligt, hvis de sagde nej tak til alkohol? Måske ville nogen tro, de havde et problem med alkohol, det syntes hun, var ret så grænseoverskridende. Faktisk havde de været ude en enkelt gang, og ved den lejlighed havde folk haft meget svært ved at forstå og acceptere deres valg. Der var kommet mange bemærkninger og drillerier, og det var næsten, som om folk tog afstand. Senere slog det mig, at det, der i grunden provokerede mig, var, at man overhovedet skal slås med den slags, bare fordi man vælger ikke at drikke alkohol. Tænk, at vi lever i en kultur, hvor det at drikke alkohol nærmest er en befaling. Det er noget, alle gør, uden at tænke over det. Hvis man vælger alkohol fra, er der noget suspekt og mærkeligt ved én. Automatisk er man anderledes og udenfor, samtidig med at man skal finde på alverdens undskyldninger for ikke at blive mistænkt for at have et problem! Kærlig hilsen Renée