Renée: Jeg skal ikke have noget god samvittighed i dag, tak!

Jeg er i H&M på jagt efter en gave til min mor. Da jeg når frem til disken, spørger den søde, unge ekspedient mig pludselig, om jeg vil give 10 kroner til piger i Etiopien. Jeg har set skiltet, der står forrest på disken, og forstår i grunden ikke koblingen mellem piger i et tredjeverdensland og H&M. Pigen forklarer, at hvis jeg vil give 10 kroner, så vil H&M give 20. Hun forklarer mig sødt, at det er en måde at være en bevidst forbruger på. Og så er det, jeg pludselig kan mærke irritationen. Hvad er det for noget, det her, skal jeg være med til at støtte, at H&M køber sig et økologisk-spelt-humanistisk image gennem fattige piger i tredjeverdenslande? Hvorfor i alverden skulle jeg det? Samtidig fantaserer jeg lidt om, hvordan de måske har flyttet al deres produktion til fattige lande, hvor de underbetaler nogle andre fattige piger end dem i Etiopien. På nøjagtig samme måde som visse andre store virksomheder gør den slags nu til dags. Mine tanker vandrer, mens spørgsmålet hænger og dirrer lidt ensomt i luften mellem os. Kunne de ikke bare give de 20 kroner selv, uden at de skulle afpresse mig samtidig? Jeg mener, H&M har da penge nok. Og forresten, mens store virksomheder i verden flytter al deres produktion til tredjeverdenslande, mister vi arbejdspladserne i de vestlige lande. Men det gider store virksomheder ikke betale til, så de får revisionen til at flytte virksomhedens økonomi til Luxemburg eller et andet lækkert skattely ... bum bum ... Og så bliver man for eksempel spurgt, om man vil være med til at støtte fattige piger i et tredjeverdensland, samtidig med man liiige køber et eller andet fiks stykke tøj! Hmm. LÆS OGSÅ: Renée: Vi har reduceret livet til at handle om vores bidrag til vækst Det gør noget ved mig. Jeg vil jo gerne være et godt menneske, men altså, jeg kunne også bare undlade at købe den her natkjole, og så give pengene til en regulær humanitær organisation, min mor har i grunden ikke brug for mere. Så om jeg vil give 10 kroner til piger i Etiopien, NEJ tak. Jeg vil hellere have, at alle verdens store virksomheder begynder at betale deres skat. Jeg kunne også godt tænke mig, at de beordrede alle deres medarbejdere til at være med i en fagforening, fordi fagforeninger er en virkelig god ting, der beskytter medarbejderne. Hmm, da jeg sådan kom i gang med ønskelisten, blev den lidt lang, og pigen bag disken kiggede afventende på mig. “Nej tak, jeg skal ikke have noget god samvittighed i dag, bare den her lillebitte natkjole til min mor,” smilede jeg sødt og betalte for varen. Kærlig hilsen Renée