Selvudvikling
19. juli 2016Renée: En opsang til pedalrytterne i lycra
Individualismen er blevet personificeret i en bøvset familiefar iklædt noget stram lycra, på jagt efter en eller anden form for misforstået maskulinitet – og det gør mig helt enkelt bare rasende!
Af: af Renée Toft Simonsen
Jeg kan lige så godt advare jer, kære læsere. Den følgende klumme er det, jeg kalder for skumme-klumme, dvs. sådan en, hvor jeg får luft for mit raseri. Så hvis du sidder og er i dejligt humør og har en skøn dag kørende, så stop læsningen nu og gem denne her til en regnvejrsdag, hvor du trænger til lidt mere at hidse dig op over! DET GODE SØNDAGSHUMØR RØG SIG EN TUR Det er søndag morgen, og jeg er på vej til en svømmetur med en veninde. Solen skinner, luften er frisk med let bid, og jeg er langsomt ved at vågne. Jeg når ca. 300 meter ned ad cykelstien, før jeg hører det ringle og dingle bag mig. Et godt stykke bagude kommer en af disse her mamiler (MidAldrende Mænd I Lycra) ræsende, som om Fanden var i hælene på ham. Manden har så rygende travlt, at han blæser løs med sin møg-f...... irriterende ringeklokke, allerede 200 meter inden han når mig. Og så ringer han ellers hele vejen, indtil han er helt sikker på, at han har skræmt mig så meget, at jeg er trukket ind til siden, og han kan fræse forbi i et ugudeligt tempo og med en kastevind som næsten slår mig omkuld. Jeg skal da lige love for, det gode søndagshumør røg sig en tur. Og ja, jeg ved, jeg har skrevet om lige netop det her før – men hold nu k... hvor er det dog for sindssygt, at de her mænd tror, de ejer hele verden og cykelstien med, bare fordi de er dresset op i noget neonfarvet udstyr for tusindvis af kroner og har 17 vandflasker viklet om livet! LÆS OGSÅ: Renée: Jeg er træt af machomænd i cykelshorts SKYDES MED VANDPISTOLER Til alle jer, der passer ind i den kategori: Jeg er ked af at sige det, men det er en eklatant vildfarelse, at I er i gang med noget vigtigt, som andre mennesker absolut skal flytte sig for. Det er en total misforståelse, at I har ret til at køre som vanvittige på cykelstien, ringe med jeres latterlige klokker og forskrække ældre kvindfolk. Tværtimod er I for mig efterhånden blevet symbolet på alt det, der er galt med vores samfund – for det er mig, mig, mig og get out of my way-irriterende ringeklokker gennem både by, skov og park. Individualismen er blevet personificeret i en bøvset familiefar iklædt noget stram lycra, på jagt efter en eller anden form for misforstået maskulinitet – og det gør mig helt enkelt bare rasende! Hvornår har vi fået indført en regel om, at man skal køre i et bestemt tempo, og hvis man ikke kan holde det, skal man bare holde ind? Jeg kan berolige jer med, at jeg havde en dejlig svømmetur, og vandet kølede, som det skulle, men da jeg sad i saunaen sammen med min veninde, røg alle mænd i lycra på dødslisten, og hun fik sig et godt grin over mine planer om et lovforslag, der dikterer, at mamiler med dårlige cyklemanerer skal stilles op ad en mur og skydes med vandpistoler. Kærlig hilsen Renée Skriv til FEMINA, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Renée mener”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.