Selvudvikling

Renée: Elsk dig selv - og bliv smukkere af det

af Renée Toft Simonsen 15. september 2014
Jo mere vi slapper af og finder os godt tilpas i den krop, vi har, jo smukkere bliver vi. Og hver dag bliver jeg mindet om, hvad det gør ved et menneske at finde kærligheden til éns egen krop
Forleden kom en rigtig god veninde på weekend hos mig, og som aftenen gik på hæld, fik vi vendt stort set alt, hvad der var at vende i hinandens liv. Pludselig springer hun op fra sofaen og spørger: ”Vil du ikke se noget vildt?”. Det vil jeg selvfølgelig gerne, og så henter hun sin computer og viser mig billeder af hende selv – uden ret meget tøj på. Billederne er ikke pornoagtige overhovedet, men derimod smagfuldt erotiske.   Min veninde er ikke modeltypen, lad mig bare sige det, som det er. Hun har en stor, smuk numse, store bryster og fyldige lår, og hun er aldrig blevet fotograferet på den måde før. Hun fortæller mig, at fordi hun i efteråret blev så skræmt over at finde en knude i sit bryst, har hun næsten fundet en ny glæde ved livet. Knuden viste sig heldigvis at være godartet, men i perioden, hvor hun ventede på svar, var tankerne mange og kaotiske, og især tanken om døden tog mange kræfter. Da hun så fik beskeden om, at der intet var galt, var det, som om hun fik et helt nyt liv, og hendes måde at se på sig selv på var forandret.   LÆS OGSÅ: Renées klumme i sidste uge: De onde stedmødre   Hun besluttede derfor at give sig selv en gave. Det skulle være en hyldest til hendes krop. En måde at huske lige nøjagtig den her tid i hendes liv på, huske, hvordan hun så ud lige nu. Valget faldt på at besøge en fotograf, der tog erotiske billeder. Da hun ankom til fotografen, gik hun straks i gang med at undskylde, for hendes ben var jo alt for korte og ikke mindst for tykke. Det ene bryst var større end det andet, og hendes lår var slet ikke slanke nok og, ak og ve, fulde af appelsinhud. Hun følte sig uendelig genert, da hun klædte sig af, og forbandede sig selv langt væk. Men snart slappede hun af foran kameraet, og før hun vidste af det, havde hun helt glemt, hvor uperfekt hun var.   Da hun nogle dage senere så resultatet, tabte hun underkæben fuldstændig: ”For fuck hvor var jeg lækker”, som hun så smukt sagde. Hun så pludselig, hvor fantastisk hendes krop var, blød, lækker og kvindelig. Og det helt sjove var, at også billederne meget tydeligt viste, hvordan hun i løbet af eftermiddagen slappede mere og mere af. Jo mere hun slappede af og gav los, jo smukkere og mere sensuelle blev billederne.   Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at det sikkert hænger fuldstændig sådan sammen i virkeligheden. Jo mere vi slapper af og finder os godt tilpas i den krop, vi har, jo smukkere bliver vi. Et af hendes billeder står nu på min reol. Jeg kan se på hende, når jeg arbejder, og hver dag bliver jeg mindet om, hvad det gør ved et menneske at finde kærligheden til éns egen krop.   Kærlig hilsen Renée