Pernille Melsted: Rummelighedens skyggeside

Det er voldsomt populært at være 'rummelig' these days. Det, at kunne favne det meste og elske de fleste er blevet en af selvudviklingens helt store mærkesager og mål. Jo mere selvudviklet du er, jo mere rummelig bør du være. Og rummelighed er godt.

Klart.

OM PERNILLE MELSTED

Pernille Melsted er forfatter og coach og foredragsholder med speciale i skyggearbejde. Hun er uddannet af, har undervist hos og haft et tæt, personligt samarbejde med Debbie Ford i mange år.

Pernille skriver i øjeblikket på en bog om skyggearbejde, som udkommer i starten af det nye år og afholder Debbie Fords anerkendte workshop The Shadow Process på dansk i København den 17.-19. Januar, 2014.

Få Pernilles 16 siders gratis guide til skyggearbejde på www.pernillemelsted.com.

Det er sundt at kunne se ud over sin egen næsetip, super sympatisk at kunne sætte sig i andres sted og vigtigt at kunne navigere i en verden, hvor ikke alle er ens.

Men ... (For ja, jeg synes, at der er et 'men')

I vores iver efter at være gode, tolerante, ordentlige og rummelige mennesker, skal vi være ekstra opmærksomme på, at vores rummelighed ikke bliver et lækkert, suger coated cover-up for ... konfliktskyhed.

Ja, konfliktskyhed.

Hvad mener jeg med det?

Jeg mener, at det nogle gange er nemmere at kaste kærlighed og evig forståelse efter folk - end at turde stå op for sig selv, sige fra eller sætte en grænse. Det sker både i parforhold, på jobbet og i nære og perifere relationer, hvor vi accepterer dårlig opførsel eller bider ting i os, men bruger vores rummelighed som alibi for at undgå at tage en konflikt.

Og det er en øjenåbner for mange. Hvor meget, der ligger i skyggen af den smukke rummelighed. Hvor meget det koster os, altid - og for enhver pris - at 'se det bedste i alle'.

"Jamen, jeg prøver virkelig at være rummelig og acceptere ham, som han er"

Det er dejligt. Bliv endelig ved med det. Men lad mig spørge dig om en ting: Accepterer du også dine følelser? Rummer du også alt i dig selv?

" Hmm..."

Ironien er, at hvis du virkelig er rummelig, så rummer du også din egen intolerance, når den dukker op. Du rummer også din egen fordømmelse. Du rummer også din egen indignation over andres adfærd og opførsel. Rummelighed handler ikke kun om at rumme de andre.

Så det egentlige spørgsmål, du skal stille dig selv er:
Er min power og mit mod til at handle gemt væk i skyggen fordi jeg (over)anstrenger mig for at rumme alle de andre?

Og nej ... Jeg synes ikke, du skal blive konfliktsøgende eller lede efter anledninger til at starte et skænderi. Overhovedet.

Men jeg synes, du skal overveje:

om din rummelighed altid er 100% ægte Dalai Lama'sk af natur og altid kommer fra et sted af ubegrænset accept og kærlighed.

Eller ...

om det er blevet den letteste (og måske mest magelige) måde at være i verden på. Aahh. Uden vrede. Uden konflikter.

Det kan føles rart og dejligt at svøbe verden i et uendeligt blødt klæde af kærlighed og overbærenhed. Men ikke på bekostning af dine sande følelser. Please. Det kvæler din integritet.

Tør du gå efter det, du drømmer om - selv om alle andre er imod?

Tør du sige det, du mener - selv om andre er uenige?

Det kan skabe konflikter. Og konfrontationer. Og nogle vil synes, at tanken om at skulle forsvare og forklare sig, er så udmattende at de hellere lægger projektet eller holdningen tilbage i skuffen.

DON'T.

Lad nu være. Og sig nu ja til den ting. Eller sig fra, der hvor det er rigtigt at sige fra. Det bliver du ikke et dårligere menneske af. Højst mere autentisk.