Nytårsaften – fest eller forbandelse?

Den skal ikke ha' for lidt. Vi køber ægte kaviar, dyr champagne, ny designerkjole, og børnene skal have mere og flottere fyrværkeri end naboens. Mændene ryger på deres dyrt indkøbte havannesere, til de bliver grønne i hovederne, og vi har sørget for at invitere alle de rigtige venner, så de kan duperes over, hvad vi kan, når det bliver nytår.

Når vi holder et brag af en fest, og champagnepropperne fra de helt dyre flasker springer om ørerne på os, er det også, fordi vi vil sende et signal til omgivelserne om, at vi er en succes, tjener penge nok til at feste og har en masse venner. Det mener Else Marie Kofod, leder af Dansk Folkemindesamling.

De høje forventninger til den såkaldte store aften ender for mange med at blive mere en forbandelse end en fest, fordi de kan skabe spænding og nervøsitet, som får folks nerver til at sidde helt uden på festtøjet. - Vi går rundt og bygger utrolig høje forventninger op til "årets fest", og derfor bliver vi ofte skuffede, når virkeligheden rammer os. Enten fordi festen bare ender med at være jævnt kedelig, eller vi bliver uvenner med kæresten, eller fordi den fine mørbrad brænder på, eller vi spilder hummersuppe ned ad den nye silkekjole allerede under forretten, siger fremtidsforsker Anne Marie Dahl. Og sådan er livet, pointerer hun.

Skuespiller Vicki Berlin: "Spontaniteten drukner i høje forventninger"
- Nytårsaften er den aften, hvor morskaben sættes så meget under pres af de høje forventninger, at spontaniteten drukner. Jeg tror, jeg slæber rundt på Danmarksrekorden i shitty nytårsaftener. Jeg har så dårlig erfaring med den aften, at jeg går rundt og frygter for at være ramt af total forbandelse. Jeg har været ude for at blive dumpet af min kæreste nytårsaften, at stå til en fest, hvor kommunikationen var gået lidt galt, så der var ingen mad, men masser af gæster i et lokale med minus 10 grader, så jeg måtte sidde med overtøjet på hele aftenen og prøve at spise mig mæt i pindemadder. Ellers har jeg oplevet uforskammede bordherrer, krukkede primadonnaer og madforgiftninger. Nu satser jeg højst på en hyggelig aften - alt andet derover
er bare super bonus, og her på det sidste er det gået meget bedre.

Kok Nikolai Kirk:
"Jeg er ikke sådan én, som gejler det hele op" - Jeg tror, de fleste har prøvet at blive skuffet på grund af alt for høje forventninger om et brag af en fest nytårsaften. Det har jeg også selv - og derefter siddet med følelsen af, at det blev en mat aften. Men i min lille familie elsker vi at rejse væk ... tage udenlands og opleve, hvordan andre holder nytårsaften. Eller tage i sommerhus sammen med gode venner og så hygge dér med champagneskum og det hele. Personligt elsker jeg kransekage! Jeg er ikke sådan et menneske, som gejler det hele op og stresser så meget, at det hele bliver ét stort helvede. Jeg arbejder med at lade tingene komme, som de nu engang kommer - på den måde ender man med at være menneske i nuet og ikke menneske i opgaver.

Studievært Cecilie Beck: "Jeg hader nytårsaften"
- Jeg kan ikke fordrage nytårsaften med den opskruede stemning og forventningen om, at det skal være årets fest. Hvorfor kalder man det overhovedet årets fest? Der er jo ikke noget særligt at fejre. Dagen efter vågner man jo bare op på en helt almindelig grå januar-morgen, og alt er som det plejer, siger Cecilie Beck. - Forventningen om, at "ihh-nu-skal-vi-sørme-ha-det-sjovt" skaber en spænding og nervøsitet, som får folks nerver til at sidde så meget uden på tøjet, at der altid er nogle, der skændes, græder eller kaster op, allerede inden klokken slår midnat, men jeg mener, at det er vigtigt, at man følger sit hjerte. Den bedste nytårsaften var et år, hvor jeg var sammen med min søster og min vens forældre. Vennen var der ikke. Han gik i byen. Vi spiste hjemme hos mig, og så sad vi bare og spillede Risk hele natten. Det var helt vildt hyggeligt, fortæller Cecilie.