https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/september/hvad-vil-du-prim.jpg
Selvudvikling

Motivation: Hvad vil du virkelig?

5. september 2013
af Motivationskonsulent Charlotte Sommer
foto: Privat og All Over
Har du nogensinde stoppet op og tænkt over, hvad du egentlig gerne vil her i livet? Tanken strejfer jo nok de fleste af os, men uden at vi når frem til et svar. For det er svært at finde og kan være udfordrende. Men gør det alligevel!

Dette er første artikel ud af fire i serien om: "Hvad vil du virkelig?".

I denne artikel vil jeg fortælle dig lidt om, hvorfor det er vigtigt at besvare dette spørgsmål - også selvom det kan være udfordrende.

OM CHARLOTTE SOMMER


Charlotte Lotus Sommer er Oestrogens motivationskonsulent.

Hun er indehaver af virksomhederne charlottesommer.dk og businessbooster.dk.

Hun mener, at du fortjener at udleve dine drømme og leve livet for fuld udblæsning.

charlottesommer.dk fokuserer Charlotte på Positiv Energi, Power og Personlig Udvikling og her kan du få et positivt spark bagi.

businessbooster.dk kan du som iværksætter få hjælp til din markedsføring, din kommunikation og din branding.

Hvis du aldrig besvarer det, tager den ene dag den anden
Mange af os har tænkt over svaret på, hvad vil du virkelig? Men alligevel er det få mennesker, der giver sig tid til at sætte sig ned og virkelig finde svaret. Det kan nemlig være et udfordrende spørgsmål.

Samtidig indeholder spørgsmålet en form for "endegyldighed", hvis du svarer på det. For hvad hvis du nu i dag svarer, at du gerne vil være tandlæge for at finde ud af om to måneder, at det slet ikke var det, du ville.

Hvis du ikke selv planlægger dit liv, så gør andre det for dig, og gæt hvad de har planlagt - ikke ret meget.
Hvis du ikke selv tager stilling til, hvad du gerne vil have, dit liv skal indeholde, så vil du opleve, at du hurtigt kommer til at blive styret af andres agenda. Dette kan både være bevidst og ubevidst.

Det kræver mere mod selv at bestemme over dit eget liv. Til gengæld bliver det også hundrede gange mere tilfredsstillende.

Så tilbage til spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt at besvare spørgsmålet "Hvad vil du virkelig?". Det er det, fordi du ellers kan risikere at opleve, at livet passerer ude foran dit vindue, som et tog du aldrig helt stod på. Hvis du ikke tager bevidste valg og handler hen imod det, så vil vinden føre dig derhen, hvor det lige nu blæser.

Og stol på mig, når jeg siger, at det er betydeligt sjovere selv at beslutte, hvordan din rejse skal være.

I min næste artikel: "Sådan kommer du nærmere, hvad du virkelig vil", vil jeg fortælle dig mere om, hvordan du kan gøre. Den kommer på næste torsdag.

Indtil da: Lev livet! Det er det, det er der for.

Charlotte Lotus Sommer

Læs også