Mit helle i haven

Kun en tåbe frygter ikke haven! Jeg er ingen tåbe - for jeg har i den grad ærefrygt for kræfterne bag de skvalderkål, snerler og tidsler, der fører en langstrakt krig mod mig og mit territorium. Men jeg nyder den også. Haven. Og kommer man en solskinsdag forbi Lindehøjen i Vanløse, vil man se mig på langs i en meget grim hængesofa (arvet efter mine svigerforældre - ligger FANTASTISK i den på trods af grimheden) under et smukt gammelt æbletræ - med en bog i favnen.

Mit helle i haven. For intet kan bringe mig i sommer-zen som synet af bladene, der flimrer i solen, udsigten til høj himmel og den fjerne lyd af en græsslåmaskine, der blander sig med fuglenes melodiøse kvidder. Sommer i Danmark. Ah! Hvilket mirakel, at den lille spire, jeg puttede i jorden for 6 år siden, nu er blevet til en kæmpe pergola af vidunderlig blåregn. Og hvilken fryd igen at betragte den smukke dronningebusk springe ud i fuldt flor. Såre banalt, men også en smuk reminder om, at livet er en evig cyklus. På naturens indimellem barske vilkår. Og uanset, hvor vigtige vi mennesker går og føler os, er vi bare en lillebitte brik i et kæmpe puslespil. "Stress nu ned! Vær til stede!" synes naturen at hviske til én. Jeg forsøger at lytte ...

Velkommen til et FEMINA som i denne uge er fyldt med sommer og sol. Pak picnictasken, find din egen hyggelige havekrog, og nyd roen, duftene og udsigten til alt det grønne.
God fornøjelse.

Kærlig hilsen
Camilla Kjems

LÆS OGSÅ