Mette Blomsterberg og jordbærtærte
Selvudvikling

Mette Blomsterberg i Kærlighed & Kager: Det er noget med at mærke, om tingene er rigtige

8. juli 2018
af redaktionen
Foto: Heidi Maxmiling, Pernille Magaard Bøgh
I den allerførste udgave af SØNDAGs podcastserie Kærlighed & Kager havde journalist Rikke Hast Mette Blomsterberg i studiet til en snak om blandt andet at møde sit livs kærlighed, der kom direkte fra et ”Bad Taste Party”, men havde rare øjne og var yderst galant.

Mette Blomsterberg i SØNDAGs nye podcast

Præsentationen af Mette Blomsterberg er næsten overflødig: Hun er tv-vært, kogebogsforfatter, foredragsholder, forretningskvinde og ikke mindst konditor, og derfor var hun en oplagt gæst til første afsnit af SØNDAGs helt nye podcast-serie ”Kærlighed og Kager”. Hun medbragte endda selv en sommerlig jordbærtærte i bedste Blomsterberg-stil – noget, der bestemt faldt i god jord hos journalist Rikke Hast. Og som Mette Blomsterberg slog fast:

- En masse kærlighed ned på tallerkenen – så kører det!

LÆS OGSÅ: Få opskriften på Blomsterbergs Jordbærtærte her

Kærlighed & Kager

I SØNDAGs podcast-serie ”Kærlighed & Kager” møder Rikke Hast en række kendte og livskloge danske kvinder til en hyggelig snak over en kop kaffe og et stykke kage - valgt af dagens gæst – om noget af det, der optager os allermest: Nemlig kærlighed. Og det kan være kærlighed i alle dets facetter og afskygninger.

Det kan være kærligheden til ham, man aldrig fik, ham, man mistede, eller ham, man har levet sammen med i 25 år og stadigvæk elsker højt.

https://imgix.femina.dk/soe1827-kaerlighed-og-kager-blomsterberg-broedtekst.jpg

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan lytter du til podcast

Sit livs kærlighed

I Mette Blomsterbergs tilfælde hører hendes kærlighedshistorie hjemme i den sidste kategori. Hun er gift med Henrik, og selvom hun kendte ham lidt i forvejen, så husker hun den aften tilbage i 1995 på et diskotek i Helsinge, hvor det slog klik. Henrik kom direkte fra et ”Bad Taste Party” og lignede ”noget der var løgn”, men han havde rare øjne og følelsen var helt rigtigt.

- Det er noget med at mærke, om tingene er rigtige. Er de det, så er man ikke i tvivl.

I dag kører Henrik og Mette både parløb professionelt og privat, og derudover har de to døtre sammen. Alt det kan du også høre mere om i første afsnit af ”Kærlighed & Kager”, ligesom vi også kommer forbi Mettes vej ind i konditor-faget.

Hør første afsnit af vores podcast Kærlighed & Kager her:

Lyt til alle afsnit af Kærlighed & Kager her

https://imgix.femina.dk/lyt-itunes_2.png
https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_0.jpg

Læs også