Selvudvikling
18. juni 2018

Maria Stenz: Man skal sige tak til livet

For godt et år siden mistede Maria Stenz sin mand, journalist Jens Nauntofte. Han døde af blodforgiftning, bare 15 dage efter han blev indlagt, og alle troede, at han nok skulle klare den. Det var et chok, og det er stadig en sorg. - Men det ville være for dårligt overfor Jens, hvis jeg ikke kunne finde ud af at leve livet videre, siger den 77-årige sangerinde og skuespiller.
Af: af Britta Bjerre
Maria Stenz

foto: Kennet Havgaard

"Hvor er alle drømmene, du drømte/og din tro på verden af i går?/Hvor er alle drømmene, du drømte/er de druknet i en strøm af år?"

De fleste over 50 vil, så snart de møder sangteksten her, straks kunne høre melodien for deres indre øre. Og de vil helt sikkert lige så automatisk også tænke: Maria Stenz!

For det var jo Maria Stenz, der fik et dansktophit af de helt store med sangen "Hvor er alle drømmene, du drømte". Det var godt nok tilbage i 1973. Men alligevel, her så mange år efter, synger hun den stadig, når hun er ude at optræde med sang og musik, for publikum spørger efter den. Og hun synger den også stadig med glæde. - Selvom den er vemodig, som hun siger.

Hjertet sagde stop

Maria Stenz er stadig aktiv som kunstner. 77 år, smuk, statelig og stærk at se på. Men det seneste års tid har været hårdt.
I marts sidste år døde hendes elskede igennem 35 år, journalisten Jens Nauntofte. Efter bare 15 dages sygdom og indlæggelse sagde hjertet stop i forbindelse med en blodforgiftning. Det var et chok. Selvom de var oppe i årene, Jens var to år ældre end hende, var han lige så aktiv og frisk som hun. De rejste meget. De oplevede meget. De ville meget.

LÆS OGSÅ: Kirsten Olesen: Jeg var sikker på, min mand ikke skulle dø

I kolonihavehus

I tiden op til sin sygdom sad Jens i parrets næsten nyerhvervede kolonihavehus på Amager og skrev på sine erindringer. Manusskriptet lå klar til forlaget i en kuvert på bordet den søndag, Maria kørte Jens på hospitalet med smerter. Jens kom ikke hjem igen. Men manuskriptet blev til bogen "Minefelter", der udkom et par måneder efter Jens' død. Det ville han have ønsket, vidste hun.

- Og bogen er for god til ikke at udkomme og aldrig blive læst, siger hun.

Begravet hos eksmand

Hun vidste, hvor Jens skulle begraves. Det havde de talt om for længe siden og så i øvrigt ikke berørt siden, fortæller hun.
- Min første mand, faderen til mine to børn, er begravet ude på Assistens Kirkegård. Jens og jeg havde talt om at købe gravstedet lige ved siden af. Da det af forskellge årsager ikke var muligt, aftalte vi, at når vi engang skulle herfra, skulle vores urner sættes ned i min eksmands grav. Der står Jens' urne nu. Og dér kommer min urne også til at være engang.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der, hvis din mand dør

Tak til livet

Maria græder ikke. Det har hun gjort. Men hun insisterer på at være taknemmelig. Taknemmelig for hospitalsvæsenet og den behandling, Jens fik. Taknemmelig for at have nået at få 35 år med Jens. Taknemmelig for livet, ganske enkelt.

– Man skal sige tak til livet. Det skal man. Man skal sige tak, fordi man har øjne og ører og kan tale og se og opleve. Jeg har to vidunderlige børn, som har været en kæmpe støtte, jeg har børnebørn, jeg har venner. Jeg har ikke selvmedlidenhed. For det har jeg ingen grund til at have.

Svært at blive alene

Det har været svært at blive alene, det indrømmer hun gerne. Uden at pibe. Uden at ville ynkes.

Når folk spørger: ”Hvordan har du det?”, svarer hun gerne: ”Jeg HAR det!” For det er sådan, det er. Nogle dage har hun det. Andre dage har hun det skidt.

– Det sværeste har været min sindstilstand. Jeg har følt mig, som om jeg var inde i noget, der bare kørte rundt og rundt. Som om jeg befandt mig i en centrifuge af mørk og klæbrig olie, der holdt mig fast, og uanset hvor meget jeg masede på for at vride mig ud, kunne jeg ikke komme fri.

LÆS OGSÅ: Ib Spang Olsens enke prikker til tabu

– De seneste to-tre måneder er det begyndt at gå fremad. Jeg er en smule lettere til mode. Jeg prøver at holde mig selv på ret køl ved at gøre noget praktisk, så jeg ikke ryger ned i den centrifuge af mørke og tristesse igen.

For som hun også slår fast:

- Jens bliver ved med at være i mit hjerte og min hjerne. Men det ville da også være for dårligt over for Jens, hvis jeg ikke kunne finde ud af at leve livet videre, så længe jeg har det!

Stenz i stikord

* Autodidakt skuespiller. Debuterede på børneteatret Det Lille Teater i 1968.

* Fra midt i 70’erne og fremefter skuespiller på en række teatre. Lavede også radio og tv for børn, bl.a. tv-programmet ”Legestue” med medvært Lasse Lunderskov.

* Fik i 1973 et hit på Dansktoppen med sangen ”Hvor er alle drømmene, du drømte”. Det var Thøger Olesen, der skrev den fine tekst.

* Fra 1988 til 2012 teaterleder på Teatret ved Sorte Hest i København, det første år i samarbejde med Brigitte Kolerus.

* Udgav i 2015 cd’en ”Fly me to the moon”. Den indeholder også ”Hvor er alle drømmene, du drømte”.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_0.jpg

Læs mere om:

Læs også