Lad dine børn begå fejl

Jeg sidder en morgen hos en veninde, vi drikker kaffe og hygger, og pludselig rejser hun sig brat op. Hun har fået øje på sin søns gymnastikpose, der ligger i et hjørne af køkkenet. "Ar-rj, æv og fuck, nu har han glemt den igen!" udbryder hun. Derefter tager hun jakken på, griber gymnastikposen og siger, at jeg bare skal vente, for hun er tilbage lige om lidt. Jeg kan ikke lade være med at blande mig en lille smule og spørger, hvorfor pokker hun da føler, at hun skal styrte sådan af sted med det gymnastiktøj, da jeg tænker, det ville være konstruktivt for hendes knægt at sejle sin egen sø, så han lige kan mærke, hvordan det er at glemme. "Jamen, det er han da hamrende ligeglad med," siger hun. "Og jeg bliver altså nødt til at køre ned med det, for lærerne bliver bare så pissehamrende sure." Jeg nikker og siger, at det var lige nøjagtig det, jeg mente, for så kunne han jo for en gangs skyld få lov til at mærke, hvordan det føles at glemme gymnastikposen - og måske ville det hjælpe til, at han huskede posen næste gang. Så slår min veninde en skraldlatter op, for stakkels naive lille mig: "Det er sgu da MIG, de bliver sure på, og jeg orker ikke al den skældud!" råber hun, inden døren smækker.

Og dér sad jeg så og funderede lidt over, om det kunne hænge sådan sammen, at vi fuldstændig har mistet tålmodigheden med indlæringsprocessen? Jeg mener - hvis det er sådan, at min veninde føler sig nødsaget til at styrte af sted med ungens glemte gymnastiktøj for ikke at få skældud af drengens lærer, kunne det da tyde på, at et eller andet havde slået fejl i forhold til det oprindelige projekt? Efter min bedste overbevisning må projektet være, at børnene lærer at strukturere deres egen hverdag, og at de ikke mindst lærer selv at huske, hvad de skal have med til næste skoledag, lærer at lave lektier, være gode kammerater og at blive selvstændige undervejs, parate til at gå ud i verden og klare sig selv? Lærer børnene mon noget, hvis forældrene styrter af sted, så snart der opstår læringspotentiale?

Hmm, vanskeligt spørgsmål, men helt sikkert er det vel, at mens børn lærer, sker der "fejl", om man så må sige. Enhver læring er en proces, og en proces indebærer vel, at noget af det man er i færd med at lære, lykkes, mens noget andet ikke lykkes? Nogle lærer hurtigt, andre gør det langsomt, men ingen lykkes hele tiden eller hver eneste gang. Der må og skal altså være plads til "fejl" ved læring - dét ved enhver, der selv har prøvet det, jo alt om, ikke?

Kærlig hilsen
Renée

FLERE KLUMMER

Tine Bedixen: Tager du p.. på mig?

Dorthe Kandi: For gammel til TV

Julia Lahme: Milde spejl på væggen der

Lonnie Kjer: Kvinder er halvdelen af verden