Selvudvikling

Kvinde, hvor selvpromoverende tør du være?

af Forfatter, foredragsholder og shadow coach Pernille Melsted 3. december 2013
Foto: Robin Skjoldborg
- Som oftest er det ikke vores egentlige evner, der begrænser os, men snarere vores eget selvbillede. Vores forestilling om, hvem vi er – på godt og ondt. Men giv nu slip på det billede, lyder opfordringen fra Pernille Melsted.

Her er en hurtig lektion i *skyggearbejde for de ydmyge, mediesky og presseforskrækkede*

Er det her dig?

Du har lige startet din egen virksomhed eller måske har du været i gang længe. Du ved, at du leverer gode resultater, har glade kunder og fine cases. Du er velformuleret, har masser af viden, mange kompetencer og kloge ting at sige om dit felt.

Du har ikke råd til en helsides annonce i Berlingske, men du ved, at noget redaktionel omtale af din virksomhed kunne gøre underværker både for dit omdømme og din omsætning. Du ved også, at du mærker et lillebitte stik af misundelse, når du ser andre i din branche 'føre sig frem' i blade eller på tv. Måske endda irritation.

Utroligt at han/hun får så meget opmærksomhed.

Det kunne have været mig.

Det kunne jeg have gjort bedre.

Det er muligvis sandt.

Men det er stadig ikke dig, der kommer i bladene. Eller bliver citeret i avisen. Eller interviewet i radioen. Eller inviteret til at optræde i morgen tv. Ikke fordi du ikke er god. Du er muligvis den bedste. 

OM PERNILLE MELSTED

Pernille Melsted er forfatter og coach og foredragsholder med speciale i skyggearbejde. Hun er uddannet af, har undervist hos og haft et tæt, personligt samarbejde med Debbie Ford i mange år.

Pernille skriver i øjeblikket på en bog om skyggearbejde, som udkommer i starten af det nye år og afholder Debbie Fords anerkendte workshop The Shadow Process på dansk i København den 17.-19. Januar, 2014.

Få Pernilles 16 siders gratis guide til skyggearbejde på www.pernillemelsted.com

Men fordi … der er noget, du ikke vil være.

Hvad skal du turde være?

Det er faktisk uhyre sjældent at vi - når vi ikke handler på det, vi godt ved, vi burde gøre - (uanset om det er at lave en pr-strategi for vores virksomhed eller invitere en sød mand/kvinde på kaffe) er begrænset af manglende kompetencer, talent, evner eller ressourcer.

Oftest er vi begrænset af vores eget selvbillede. Vores forestilling om hvem vi er. Og hvem vi - i særdeleshed - ikke er. Det føles altid skræmmende at give slip på vores gamle, trygge persona og plads til nye sider af os selv. Hvis vi fx igennem det meste af vores liv har været stærkt identificeret med vores beskedenhed eller veludviklede people pleaser-gen, kan det være angstprovokerende at træde ind i rollen som … noget andet.

Fordi vi frygter, at andre ikke længere vil kunne kende os. Og dybest set frygter vi, at vi ikke længere kan kende os selv. Vi bliver nemlig konfronteret vores egen 'skygge'. Altså det modsatte af vores bevidste selvbillede. De sider af os selv, vi har fornægtet, fortrængt, undertrykt eller skammet os over. Dem vi ikke vil identificeres med.

Dem vi har taget afstand fra og sagt "Meget kan du kalde mig, men jeg er i hvert fald ikke _______________" om med en triumferende mine og let dirrende stemme.

Du har brug for dét, du ikke vil være

Det interessante er, at du formentlig på et eller andet tidspunkt kommer til at få brug for nogle af de sider, du hidtil har taget afstand fra i dig selv - og andre.

Hvis du - allerinderst inde i dit hjertes allerdunkleste afkroge - synes, at det er en lille smule grimt at være *synlig*, en lille smule klamt at være sådan en, der gerne *vil i bladene* eller frygteligt pinligt, hvis nogle skulle opfatte dig som *desperat*, *skamløs* eller *selvpromoverende*, så kan det være rigtigt, rigtig svært at sende det pitch til Politiken eller ringe hende fjournalisten op.

Hvis du har en modvilje mod at komme i avisen, fordi du hellere vil dø af skam end at have Laila tilbage fra efterskolen på Bogø i '87 eller din onkel Svend til at stemple dig som *medieluder*, er der lang vej til et bagsideportræt i Børsen.

Hvad nu hvis ...

... du var lige så ok med at blive kaldt *medieliderlig* som fx *professionel* eller *målrettet*?

Det er jo bare et ord. 13 bogstaver.

Hvad ville du så have mod på at gøre, som du ikke har gjort endnu - fx pr-mæssigt for din virksomhed?Måske skal du, for at kunne kontakte en journalist, først lære at acceptere din indre Mascha Vang (eller Gustav).

Mascha, den tidligere Paradise Hotel-deltager, har offentligt erklæret, at hendes største mål var at komme på forsiden af mandebladet FHM. Og det kom hun. Formentlig fordi hun turde sige det højt, stå ved det og gå målrettet efter det. Fordi hun var ligeglad med at blive kaldt dét, de fleste for enhver pris ikke vil kaldes.

Pointen er - i princippet - den samme uanset om dine ambitioner ikke går i retning af at posere letpåklædt på forsiden af et mandeblad, men drejer sig om at få en seriøs artikel om dit nye biavler-projekt i lokalavisen. Du skal stadig turde risikere at andre kommer til at kalde dig noget (because they will).

Du skal stille dig selv spørgsmålet:

Hvad bliver jeg nødt til at turde være, for at gøre det, jeg godt ved, jeg skal gøre?

Og dette gælder i alle livets forhold - ikke kun når du skal turde ringe til en journalist og få ham eller hende overbevist om, at du eller din virksomhed er en god historie. Men også dér.