https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/oktober/kraeftigenprim.jpg
Selvudvikling

Kræfter mod kræft!

23. oktober 2012
af Lonnie Kjer
foto: All Over
Synes du, der er kræft over det hele lige nu? Velkommen til virkeligheden. Den gør ondt, for 15.000 danskere dør af sygdommen hvert år. 40 af dem er børn. De tal skal blive bedre, og vi kan knække canceren. Sammen.
'Støt brysterne', 'Sæt proppen i', Knæk Cancer' - og giv et bidrag til det hele. Det kan godt være, du synes, der er kræft over alt for tiden. Det er der en dybere mening med. På tv ruller det ene forfærdelige og stærke program over skærmen efter det andet, og aviserne vrimler med fakta, info og skæbnesvangre historier, der kravler ind under huden på dig. Hvis du overhovedet kan holde ud at se på det.

Til lommerne, Danmark!
Dét skal vi helst, for vi må forholde os til dét faktum, at over 40 danskere dagligt taber kampen til sygdommen. Og til det - langt lykkeligere - faktum, at rigtig mange overlever, at kurven kan knækkes, at det koster penge - og de penge kan vi alle sammen være med til at donere. Lige nu sker det i Knæk cancer-kampagnen, der hele ugen bombarderer os med vigtige programmer - uanset om du kigger med om morgenen eller om aftenen.

Findes det, findes det - her!
Med lotterier, kampagner, konkurrencer og sms'er falder der gaveregn, mens alvoren forhåbentlig også ruller ind over os - og vi støtter den vigtige sag imens. På Lauritz.com flyder det med fantastisk ting, du kan byde på. Om du er til smukke smykker, designermøbler, kanalrundfart, computere, slankeforløb eller coachingmoduler, så er det her, der kan bydes ind - i en god sags tjeneste - og som en del af 'Knæk Cancer´, der bliver ved med at dukke op for øjnene af os resten af ugen. Fordi det er vigtigt!

Knæk cancer - her:
Skriv beløbet og koden og send til 1234.
Vælger du 100KNÆK, støtter du med 100 kr.
Det koster almindelig sms-takst.


Tjek Lauritz' velgørenhedsauktion her!

Læs også "Knæk cancer!"

Vidste du …

- at lungekræft er den kræftform, flest danskere dør af.

- at kræft i bugspytkirtlen er den mest dødelige kræftform. Fem år efter diagnosen er 4 % af de mandlige patienter i live og 5 % af de kvindelige.

- at almindelig hudkræft er den kræftform med størst chance for overlevelse.

- at folk, der får konstateret hudkræft, lever lidt længere end andre i samme aldersgruppe, måske fordi de begynder at leve sundere.

Kilde: cancer.dk

Læs også