Selvudvikling
22. december 2009

Karen Thisted: Få gejsten tilbage

Hvis du mangler lidt motivation, når januar melder sig med gråhed og gangfaste principper om at gøre noget ved noget, så få Karen Thisteds 5 gode råd her.
Af: Britta Bjerre
https://imgix.femina.dk/media/b957eb50cdfd4ac7bd0b1ce80c50eaa0.jpg

Foto: Marianne Leth

Journalist Karen Thisted, er en flittig foredragsholder, der kommer vidt omkring i landet og begejstrer med sin gejst. Også når hun taler om at komme ovenpå igen efter en depression. Hvis du mangler lidt motivation, når januar melder sig med gråhed og gangfaste principper om at gøre noget ved noget, så få Karen Thisteds 5 gode råd her. De har virket for hende.

1) Begynd at løbe.

Det behøver ikke at være i smart tøj, langt eller hurtigt. Men det har hjulpet mig at starte dagen med en halv time eller tyve minutter.

Jeg gør det ikke for at slanke mig, for den slags kan man slet ikke tænke på, hvis man er nede.
Men mens jeg lunter afsted, tænker jeg på dagne, der kommer, og hvad jeg gerne vil nå og have ud af den.

Og man får det altså godt efter et koldt brusebad.

2) Jeg forkæler mig selv.

Giver mig selv lov til en masse ting, jeg ellers ikke må. Spise, drikke vin, købe ordentligt mad og måske lidt tøj.

Jeg har en veninde, der siger: "Nu er jeg så ked af det, at jeg ikke engang kan købe mig glad".

Men så skal man altså også være langt nede.

3) Jeg er ikke bleg for at fortælle andre, at jeg er lidt fra den eller lidt bange.

Det hjælper, men gør det kun overfor gode venner.

4) Meditér.

Jeg har nogle cd'ere, jeg mediterer efter på min sofa. Og når jeg vågner op efter sådan en tur, er min hjerne glad igen, og nerverne er forduftede.

5) Så har jeg endelig et motto fra Karen Blixen, og det gælder både i modgang og medgang: "DET GÅR OVER!"

Disse bøger har Karen Thisted skrevet:

  • Vikingen & Kameldriveren
  • Gun-Britt
  • Du har rørt ved mit hjerte
  • Er vi de eneste normale her, sammen med Mette Fugl
  • Når verden går i stå - min mand blev skudt i Afrika
  • Tsunami - en personlig beretning
  • Det skal mærkes, at vi lever
  • At overkomme livet
  • Hjælp når du skal skilles
  • Du skal ikke lade dig nøje
  • Erik Balling: manden med de største succeser i dansk film

Læs mere om:

Læs også