Kan du rumme dine modstandere?

Linjerne er trukket hårdt op. Ting bliver sat på spidsen. Det er sort/hvidt. Enten/eller. For eller imod. I en valgkamp er der sjældent plads til nuancer, tvivl og paradokser. Desværre.

Min 11-årige søn sagde for nylig, da vi så lidt af valgduellen mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen:

“Kunne det ikke være sjovt, hvis en af dem sagde “Ved du hvad, det der har du faktisk fuldstændig ret i?”

Det ville faktisk være ret sjovt. Og er nærmest utænkeligt. For at give en politisk modstander ret er – i en valgkamp – stort set det samme som at lægge sig fladt ned på ryggen og vifte med det hvide flag. Et tegn på overgivelse, svaghed, den visse død.

Test dig selv: Er du klar til en skyggefri valgkamp?
I stedet for at dømme en politisk fløj eller et parti som bedre eller værre end det andet, så prøv at øve dig i at give begge lige meget plads og “snor” i din bevidsthed. Tag de farvede briller af og spørg dig selv:

• Kan jeg “holde med et parti” og stadig forholde mig kritisk til deres politik?

• Kan jeg være vild med en politiker, men stadig se hans/hende svage sider?

• Er jeg i stand til – også – at se min ultimative hadepolitikers gode og stærke sider?

• Er jeg i stand til – også – at finde positive og gode ting i mine politiske “ærkefjenders” partiprogram?

• Kan jeg elske andre mennesker, selvom jeg hader deres politiske holdninger?

At kunne dette, fordrer en emotionel modenhed (og ydmyghed), som er virkelig klædelig.

Modsætningerne hiver i os

I øvrigt er vi splittede i rigtig mange tilfælde. Ikke blot politisk. Hver dag kæmper vi med en indre stemme, der veksler mellem at give ordrer og kontraordrer. Dr. Jekyll og Mr. Hyde hvisker os skiftevis i øret:

“Bliv i sengen, meld dig syg og brug dagen på at se genudsendelser af Dr. Phil!”
“Stå op, gå på arbejde, tag dig sammen!”

“Spis alle flødebollerne i pakken!”
“Lad være, du bliver tyk!”

Modsætningerne hiver i os. Vi både elsker og hader noget. Er simultant frastødt og draget af noget. Men ofte tør vi ikke indrømme det. Eller give vores tvivl eller ambivalens en stemme. Vi synes, det er svagt. Men vi opnår kun helhed og balance, når vi kan være med og bære modsætningerne i os selv og give modsatrettede følelser plads og “taletid”. At give plads til disse nuancer, tvivl og paradokser er i mine øjne formålet med skyggearbejde.

Prøv FEMINAs “skyggeskole”, hvor Pernille Melsted guider dig til, hvordan du kan arbejde med dine skyggesider

Skyggearbejde: At være i spændingsfeltet

Når vi formår at anerkende alle vores følelser, opdager vi, at vi ikke behøver at følge dem. Skyggearbejde er netop at kunne mærke en impuls, en lyst, en drift – og være med den – uden nødvendigvis at handle på den. Når vi kan det, mærker vi en lethed. Vi tager ikke tingene så tungt. Vi griner mere af os selv. Fordi vi kan se absurditeten og kompleksiteten i det at være menneske. Vi kan rumme paradokserne. Og når vi kan rumme dem i os selv, kan vi også lettere rumme dem i andre.

Når vi har kastet vores kærlighed på nogen (det være sig en ny kæreste eller en politiker), har vi ofte svært ved at se nuanceret på denne person. Kærlighed gør blind, siger vi. Men sandheden er jo, at intet menneske er så perfekt, som vi ser det i en forelskelses- eller forblændelsesfasen.

Selv vores tilsyneladende lydefri vidunder af en kæreste har hemmelige dark sides, ucharmerende vaner og nullermænd under sengen.

Når vi er forelskede er vi bare uvillige til at se dette, utilbøjelige til at indrømme det. Vi foretrækker at sætte vedkommende højt op på piedestalen, alt imens vi har travlt med at tage skyklapper på og smøre et tykt lag vaseline på vores lyserøde briller. Vi VIL se dem som en helt. En frelser. Og vi mister vores kritiske sans, og er ude af stand til at være neutrale, for vi har alt for travlt med at projicere og kaste lys efter dem.

Du må gerne være uenig

Men der er forskel på, at være uenig (og måske give udtryk for din uenighed) og på at skrive lange læserbreve med STORE VREDE BOGSTAVER OG MASSER AF INDIGNEREDE UDRÅBSTEGN!!!!!!!

Mange bliver så bange for at blive anklaget for at projicere, at de helt holder op med at give udtryk for deres meninger og holdninger. Og det er ærgerligt. Mest fordi det er uautentisk. Selvfølgelig mener du noget, og naturligvis har du holdninger. Også politiske.
Alt andet ville være spøjst.

• Kunsten er at have holdninger – uden at gøre dem, der har andre holdninger til IDIOTER.
• Kunsten er stadig kunne give dig selv lov til at komme i tvivl.
• At give dig selv lov til at se en sag fra begge sider.
• At give dig selv lov til at se fejl hos dem, du “holder med”.

Dette gælder i familiefejder, såvel som i fodboldkampe og i valgkampe.

Klummen er skrevet af Pernille Melsted. Læs mere om skyggearbejde og projektion i Pernille Melsteds seneste bog Sæt dig selv fri - 13 genveje til at finde dine skyggesider​ og leve et mere ærligt og autentisk liv​.

Du kan hente Pernilles 16 siders gratis guide til at finde dine skyggesider her: www.pernillemelsted.com