Selvudvikling

Julia Lahme: Man kan ikke alt. Og andre myter

af Julia Lahme 26. august 2014
Nogle gange, når jeg sidder i sure sokker og endnu en omgang kødsovs, og det hele ligner sidste uge, så hader jeg de tynde, de kloge, de smukke og dem, der redder verden. Jeg orker dem ikke
Ligesom der er den her myte om, at runde – eller ligefrem tykke – kvinder altid er glade og har virkelig mange venner, og at meget slanke – eller ligefrem tynde – kvinder altid er kede af det, så er der også en myte om, at meget smukke kvinder nok også er lidt dumme. Eller at de nok har så travlt med at gå rundt og være smukke, at der ikke rigtigt rører sig noget på indersiden. Der er også den myte, vi kvinder fortæller os selv og hinanden: at vi ikke kan det hele. At vi ikke skal det hele, og at vi ikke behøver bekymre os om ret meget andet end det nære. At det er vigtigst, at vi passer på os selv, hytter vores skind og passer på vore egne. Og det er det også; det ER også vigtigt.    LÆS OGSÅ: Dorthe Kandi: Skal kvinder stadig vær bly og tilbageholdene?   Men nogle gange dukker der kvinder op, som kan mere, vil mere, gøre mere og tør mere. Kvinder, som modbeviser det hele. Et andet og endnu bedre eksempel er den notorisk kantede Angelina Jolie. Hun er også så smuk, at både mænd og kvinder må trække vejret to gange for at kunne følge med. Og ud over det, så er hun mor til seks, gift med en af verdens pæneste mænd, har en filmkarriere, som både instruktør og skuespillerinde, og nårh ja, så har hun siden 2012 arbejdet som særlig udsending for FNs flygtningehøjkommisariat. Inden da var hun særlig goodwill-ambassadør for flygtningeområdet inden for FN og nåede dér at gennemføre over 40 besøg i særligt udsatte områder i verden. Hun har med andre ord stået i helvedes forgårde i flygtningelejre og set alt det, vi andre bruger halve liv på at undgå at få øje på, når vi en almindelig onsdag føler os særligt modige og tænder for TV-avisen i den virkelige voksensendetid. Hun er 39. I sit arbejde som særlig udsending har hun fokuseret på at bekæmpe seksuelle overgreb som del af konflikter. Hun har netop modtaget ærestitel af Dame af den britiske dronning for dette arbejde. Hun har med andre ord knoklet røven ud af bukserne. For andre end sig selv. Med andet end egen vinding og nye sko for øje. Hun har brugt sit talent og sin skønhed og skabt en platform, fra hvilken hun rent faktisk gør noget konkret for at skabe en bedre verden. Og mens hun har gjort det, har hun fået fjernet begge æggestokke for at værne sig selv mod den cancer, hun genetisk er disponeret for, og så også lige brugt det til at gøre opmærksom på, at kvinder skal passe bedre på deres underliv.    LÆS OGSÅ: Julia Lahme: Er vi blevet nærige med opmærksomheden?   Mister du pusten? Jeg gør.  Jeg får også lyst til at lukke øjnene, vifte det hele væk og sige, at hun jo sikkert også har en hær af folk til at hjælpe sig med at vaske tøj og lære ungerne 4-tabellen. Og det har hun sikkert også. Men det devaluerer ikke, at hun gør noget. Og ja, nogle gange, når jeg sidder i sure sokker og sutter, jeg ikke kan finde, og endnu en omgang kødsovs, og det hele ligner sidste uge, så hader jeg de tynde, de kloge, de smukke og dem, der redder verden. Jeg orker dem ikke. Jeg gider ikke høre om dem, læse om dem, tale om dem eller tage dem ind. For jeg er 37, og inden jeg bliver 39, kommer jeg ikke til at have befriet kvinder for noget som helst. Og det er her, det så går op for mig. Det passer ikke, at vi ikke kan alt. Vi må holde op med at sige det. Det passer ikke. Vi kan alt, og vi glemmer at se på dem, der rent faktisk gør det, med andet end mistro. Vi skylder os selv i det mindste at lade os inspirere; om ikke andet så til at sørge for at være taknemmelige for, at vi ikke behøver at skulle alt. Men vi kan godt.