Joan Ørting: Juleaften er ikke en stor dag for mig

Sidste års bedste julegave?

- Tænk, det husker jeg ikke. Jeg har aldrig gået op i det materielle. Og det er ikke fordi, jeg ikke får gaver, men det er mere stemninger, jeg husker. Jeg elsker tiden op imod jul, mens selve juleaften ikke er årets store dag for mig. Jeg har jo ikke børn, og jeg tror bare, at julen er anderledes for os uden børn.

LÆS MERE: Også Jette Torp oplever at være blevet mindre juleagtig. Ikke fordi hun ikke har børn, men fordi børnene er blevet større. Læs mere lige her.

Nogle år har vi holdt jul med min søster og hendes søn. Andre år er vi rejst væk, Carsten og jeg. Vi holdt jul i Goa i Indien det år, hvor den store tsunami ramte Thailand, og den ramte også Goa, ikke så voldsomt, men nok til, at vi og andre dér måtte løbe for vores liv. Det skete først på aftenen, hvor vi skulle ud at spise. Jeg ville lige prøve en kjole i en lille butik på vejen. Og da jeg stod dér, kom Carsten ind, og i det samme styrtede ekspedienterne ud af døren. Da kunne vi se, at folk væltede op nede fra stranden, og alle råbte: »Løb, løb!« Og så løb vi, som vi aldrig havde løbet før. Uden at ane, hvad vi løb væk fra - det var meget dramatisk.

Det spiser vi altid juleaften?

- And. Det vil sige: Altid to ænder! Jeg henter dem hos slagteren, og så kommer vores gode ven Jesper og laver maden. Han er vinduespudser, men i et køkken er han en guddommelig kok.

LÆS MERE: Vil du være sikker på at juleanden bliver god, så får du her en opskrift på lækker and.

Det har jeg altid på julebordet?

- Der er altid engle og stjerner på mit julebord. Og noget, der glimter og glimrer. En tradition ved julebordet er at give hinanden »taknemlighedssten«. Vi går altid til stranden og leder efter sten, helst hjerteformede sten, som vi senere giver hinanden ved bordet. Med stenen følger en ros som f.eks.: »Du skal have denne sten, fordi du er så god til at samle os om forskellige ting. Tak for det«.

Min yndlingsjulepynt?

- Appelsiner stukket med nelliker hører julen til. På den måde er jeg til den gammeldags jul. Vi har f.eks. også en gammel kane, som vi stiller frem foran huset, og pludselig ligner det mere svensk end langelandsk juleidyl.

Min favorit tv-julekalender?

- Jeg husker én bestemt, som jeg var vild med. Det er den, der hedder: »Hvordan opdrager man sine forældre«, som var lavet af Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup. (Julekalenderen blev sendt i 1966. Det år var julekalenderen bygget op over fire serier, hvor »Hvordan man opdrager sine forældre« var den ene. Serien vakte et ramaskrig, red.).

Juleoverraskelsen?

- Den mest overraskende jul er den, jeg kalder »min bedste jul«. Det var, da Carsten og jeg tog til Toscana som helt nyforelskede. Vi lejede et hus og havde det vidunderligt med katolske messer i radioen og ild i pejsen som eneste selskab. Men jeg har også vemodige minder, der knytter sig til julen. Min mor blev syg en juleaften. Hun nåede lige at lave julemaden færdig, så blev hun dårlig og måtte på hospitalet, og hun kom aldrig derfra igen. Hun døde 10. januar 1981. Hun blev kun 44 år. Jeg var 20 dengang.