Selvudvikling
25. februar 2011

Jette Torp som Judy Garland

Anmelderne har været begejstrede for sangeren Jette Torp i rollen som Judy Garland i forestillingen ”End of the Rainbow”, som er Torps debut som skuespiller. Efter at have været på turné rundt i Danmark rykker hun og forestillingen nu ind på Stærekassen på Det Kgl. Teater. Vi har talt med sangeren om hendes egne kulturelle favoritter.
Af: af Britta Bjerre
https://imgix.femina.dk/media/47a7009f93bc4e3b902af0122c21c2fb.jpg

Foto: Henrik Bjerg

Jette Torp og Den Kulturelle Poesibog

End of the Rainbow

  • Forestillingen spiller på Stærekassen på Det Kgl. Teater 1.- 5. marts.

  • Der var danmarkspremiere 9. januar 2011. Men forestillingen har allerede været en stor succes i udlandet og blev opført første gang i 2005.

  • Ved siden af Jette Torp som Judy Garland optræder Joachim Knop som Garlands sidste ægtemand Mikey Dean og Robert Reinhold som Garlands pianist og nære ven Anthony Chapman.

  • Handlingen udspiller sig på Hotel Ritz i London og beskriver de sidste måneder af Judy Garlands liv, hvor hun forsøger at få et comeback, mens hun kæmper med sig selv og sit misbrug.

  • "End of the Rainbow" er skrevet af den engelske dramatiker Peter Quilter, hvis teaterstykker er blevet oversat til 22 sprog og er vist i 33 lande.
    Den amerikanske sangerinde og filmstjerne Judy Garland blev født i 1922 og døde i 1969. Dødsårsag: En overdosis.

Bedste bog indenfor det seneste år?

"Under en brændende sol" af Khaled Hosseini. Det er en fuldstændig betagende og fortvivlende beretning om to kvinders kamp for et værdigt liv i Afghanistan. Det er sådan en fortælling, der sidder i én længe efter, man har læst den.


Musik, du aldrig bliver træt af?

Amerikansk folkmusik. James Taylor, Alison Krauss, Eva Cassidy o.l. Det er nærværende, autentisk og pokkers smukt.

En film, der har gjort særligt indtryk?

Den tyske film "De andres liv". Historien om Gestapo manden, der forelsker sig i det liv og de mennesker, han er sat til at udspionere. En smuk og rørende historie med rødder i den skinbarlige virkelighed, som den så ud for ikke særlig lang tid siden i det gamle Østtyskland.

Bedste teateroplevelse?

Min gode ven Victor Marcussen spillede sidste år hovedrollen som Osvald Helmuth i stykket "Osvald". Han og hele stykket var det hele: Rørende, rædselsfuld, ynkelig, morsom... og så har jeg sikkert glemt noget.

Største oplevelse med sport?

Det må være kvindehåndbold - EM-finalen Danmark-Norge i Arenaen i Århus i 2002. Hvor vi vandt! Jeg havde skrevet EM-sangen det år, og jeg så derfor alle landsholdets kampe. Det var en fest i 10 dage!

FLERE SEJE SKUESPILLERINDER

Anne Louise Hassing
- på arbejde i en bagerbutik
Charlotte Fich
- hendes private lidenskab
Bodil Jørgensen
- ambassadør for gejst og mod

Læs mere om:

Læs også