Asger_Lorenzen
Selvudvikling

Jeg har ikke købt nyt tøj i fem år - alligevel er jeg ikke så bæredygtig, som jeg troede

3. juli 2024
Af Asger Lorenzen
Foto: Rita Kuhlmann
Det globale tekstilforbrug er fordoblet over de seneste 30 år. Selv har jeg ikke købt nyt tøj i fem år, men mit forbrug er ikke så bæredygtigt, som jeg troede.

To par Levi’s-bukser, en t-shirt og et par læderstøvler. Og så lige en ny jakke, det er jo ved at blive forår. Alt sammen til under 400 kroner – så det vil jo være idiotisk at lade være. Fløjtende spankulerer jeg ud af genbrugsforretningen med poserne fulde og en samvittighed så ren som Rolf. For genbrug er jo godt for klimaet, ikke?

Siden jeg som 14-årig brugte alle min sparepenge på en Supreme box-logo t-shirt, har jeg gået op i tøj og mode. Jeg var ung i 10’ernes logomania af et modeårti. Dengang skulle det være eksklusivt, og det betød, at jeg var nødt til at købe tøjet brugt. For med et job som kassedreng i Rema 1000 rakte pengene ikke langt.

Derfor var det en mindre åbenbaring, da jeg første gang opdagede Trendsales. En side, hvor man kunne (og stadig kan) sælge og købe brugt tøj. Motivationen var til at starte med, at jeg kunne spare penge. Jeg kunne nu købe hele to Supreme t-shirts om måneden og stadig have råd til øl i weekenden.

Sidenhen har det udviklet sig til et modeaspekt. Hvor jeg i folkeskolen og gymnasiet gerne ville passe ind og ligne de andre, er jeg nu nået til et sted, hvor jeg gerne vil skille mig ud. Her er secondhand-handel den perfekte mulighed for at finde noget, ingen andre har. Man kan købe og sælge forskellige items, som var man børsmægler på Wall Street. Og det er vel okay, når det er brugt, eller er det?

Jeg har i hvert fald ikke købt et nyt stykke tøj i fem år. Og det har faktisk slet ikke været så svært, som man skulle tro. Omvendt har det måske endda været lidt for let.

For nylig udkom den grønne tænketank CONCITO med en ny rapport, hvor de slår fast, at det globale tekstilforbrug er fordoblet i løbet af de seneste 30 år. Et af de store problemer er hastigheden, hvormed vi bruger og skiller os af med vores tøj. Og her er secondhandindustrien måske en væsentlig sten i den ellers så fine bæredygtigheds-sko.

Som mange andre i min generation omfavner jeg secondhand-kulturen og ser den som en løsning på både økonomiske og miljømæssige udfordringer. Men meget af vores konstante køb og salg er slet ikke så bæredygtigt, når det kommer til stykket. For med mere end 50 sko og støvler i kælderrummet, købt brugt, bevares, bidrager min adfærd i sidste ende til den cyklus af overforbrug, som vi forsøger at bekæmpe. Vi har det nemlig med at købe endnu mere, når vi køber genbrug, eller preloved som butikkerne kalder det.

Jeg har tit taget mig selv i at tænke, ”Du er sgu et godt menneske, Asger”, når Trendsales’ push-meddelelser som ”Tak fordi du gør noget godt for klimaet” tikker ind på telefonen efter et køb. Og det har da helt sikkert øget mit forbrug. Selvom det blot er en lille omgang personlig greenwashing.

Vi tror, vi gør noget godt for klimaet og miljøet ved at købe tøjet brugt, men i virkeligheden gør vi os selv og kloden en bjørnetjeneste.

En undersøgelse fra Forbrugerrådet TÆNK i 2022, viser at 40 procent af alt tøj, vi har derhjemme, ligger og samler støv i klædeskabet. Så noget kunne tyde på, at genbrugsplatformene bare er endnu en mulighed for at lave en god handel, købe nyt og skifte ud med en falsk tro om, at man gør noget godt for verden.

Og nu skal det selvfølgelig ikke lyde som om, at genbrugsmarkedet er en dårlig ting. For det er det bestemt ikke. Men man kan sige helt simpelt, at et køb af en genbrugstrøje kun er godt for miljøet, hvis den erstatter et nyt køb af en lignende trøje. Hvis man blot køber den, fordi den er billig, men egentligt ikke har brug for den, er vi lige vidt.

Måske en lille tommelfingerregel kunne være, at uanset om du køber nyt eller brugt tøj, så køb lidt men godt. Og 40 ud af mine 50 par sko, bruger jeg jo aldrig, så måske det ikke er så stort et tab alligevel.

Denne artikel blev første gang udgivet af Heartbeats, som også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs også