Jeg hader min mor

Kære Renée
Måske er du mere på linje med min mor, men jeg skriver alligevel til dig. Jeg er en 16-årig pige, og jeg hader min mor. Det gør jeg i hvert fald tit. Bortset fra, at vi skændes om komme-hjem-tider, skolearbejde osv., så er der en ting, der gør mig rasende, og det er, at hun f.eks. kan finde på at sige til min søster, der kun er halvandet år yngre end mig, at hun bare kan gå ind på mit værelse, når jeg ikke er hjemme, og låne et tørklæde eller en bluse. Min mor siger, jeg er hysterisk, når jeg bliver sur. Hun synes, jeg er "nærig" med mine ting. En dag havde min søster taget en bluse og spildt på den, og pletten gik ikke af i vask. Så skulle blusen renses. Jeg bliver gal både på min mor og min søster og skændes med dem. Jeg synes, det er uretfærdigt, at de hænger mig ud, da jeg ikke føler, jeg gør noget galt. Hvad synes du?

Kærlig hilsen Storesøster

Kære Storesøster
Jeg synes slet ikke, du er spor hysterisk, faktisk kan jeg virkelig identificere mig med dig. Jeg har selv en datter på knap 16, og hun er ved at drive mig til vanvid, fordi hun "låner" mine ting - UDEN AT SPØRGE - konstant og hele tiden. Sådan er vi så forskellige, og den forskellighed må og skal vi respektere omkring hinanden. Samtidig synes jeg selvfølgelig, at man skal lære at dele det, man har, at man skal gøre et ærligt forsøg på at være generøs med sig selv og med det, man er blevet givet her i livet - men der er ingen, der skal bestemme, hvordan og hvornår og med hvad man er det, det har man ret til selv at styre og bestemme. Så jeg synes virkelig, at du skal aftale med mor og søster, at I nu skal snakke om noget, som er utrolig vigtigt for dig. Til mødet kan du forberede dig ved at skrive alle dine følelser ned, og hvad det er, der sker inden i dig, når du ikke bliver respekteret, og så kan du tage dine notater med. For guds skyld, husk at sige det ordentligt, uden skingre toner eller anklager - bare fortæl dem, hvordan du har det, hvad du føler, og hvad det er, der sker med dig, når din ejendomsret krænkes. Tag hele tiden udgangspunkt i dig selv og dine egne oplevelser, og lad dem så selv blive bedre til at finde den respekt frem, som er vigtig for dig. Lykkes det ikke første gang, så prøver du igen - sådan er livet, nogle ting skal siges mange gange, før andre forstår dem.

Kærlig hilsen Renée

Spørg Renée
Renée Toft Simonsen er Cand.psyk. Har du et spørgsmål til Renée, kan du skrive til hende på mail , så kommer dit brev måske i FEMINA og på femina.dk. Du er også velkommen til at skrive en kommentar i feltet herunder, dog besvares spørgsmål ikke her.

Læs flere brevkasser her