Selvudvikling
25. august 2011

Indtil jeg fyldte 11 troede jeg, at alle kunne se ånder

Læs Gittes sjoveste oplevelse med åndeverdenen
Af: af Sofie Rosendahl
https://imgix.femina.dk/media/64e6ee9fe8de4a77a77a89bbd90f4ab2.jpg

foto: Susanne Øhrgaard

Gitte Sparsø har altid haft en stærk evne til at kommunikere med det åndelige, men det var først som 11-årig, at det gik op for hende, at det ikke var en evne hun delte med alle andre:

- Min farmor døde, da jeg var 11 år, og jeg sagde til min mor at jeg kunne se hende, men det kunne hun ikke. Så pludselig indså jeg, at det kun var mig som kunne, husker Gitte.

Indtil da havde Gittes mor tænkt at Gitte havde en livlig fantasi, fordi hun så væsner og ting som skræmte hende:

- Men min familie var søde og lyttede til mig, selvom de ikke egentlig forstod hvad der foregik for mig. Det er der dog sikkert mange familier som ikke gør, og mange børn med de evner bliver misforstået. Det var derfor jeg endte med at skrive bogen "Børn og den åndelige verden," for det er svært at forstå når man ikke selv kan.

"Det er blevet lettere at være clairvoyant i dag"
Gitte fastslår dog at det nok er blevet lettere og mere accepteret at have clairvoyante evner i dag.

- Det er 15 år siden jeg trådte offentligt frem og begyndte at arbejde som clairvoyant, og dengang var det noget folk rynkede en del på næsen af. Jeg har fået breve fra folk som synes det er djævlens værk, men vi er altså kommet langt fra dengang hvor de futtede folk af på bålet, hvis man kunne den slags, griner Gitte.

- Jeg har forsøgt at gøre det mindre odiøst, og påpege at man kan bruge det konstruktivt. Jeg bruger det bl.a. til at produktudvikle og forretningsudvikle for nogle virksomheder, så vi kan bruge det konstruktivt i stedet for at det skal være noget vi skal være bange for.

Prøv online clairvoyance og coaching med Gitte Sparsø

"Jeg ville ikke have noget med ånder at gøre"
Gitte har dog ikke altid været åben for muligheden af at hun skulle arbejde med det alternative, for der var også et tidspunkt, hvor hun selv var skræmt af sine evner.

- Jeg havde nogle veninder på besøg, bl.a. astrologen Lejla Christensen. Og hun spørger om hun må sige mit horoskop, for hun kunnelæse noget særligt. Hun siger: Gitte, du ser billeder, du har klarsyn. Jeg blev så overrasket over det kan læses i mit horoskop. Endvidere havde jeg valgt at jeg ikke ville anvende mine psykiske evner, fortæller Gitte.

Beskeden forskrækkede Gitte så meget at hun fór ud i køkkenet efter Lejlas besked, og veninderne sad helt ophidsede inde i stuen, for de kendte ikke til hendes evner.

- Lejla havde heller ikke kendskab til mine evner, for det var ikke noget jeg talte højt om. Men hun insisterede på at det her var noget jeg bør arbejde med. Så det endte jeg med at gøre i 1997, og det er en beslutning, som jeg aldrig har fortrudt.

- Det er fantastisk at have den der forbindelse til den åndelige verden. Dybest set er det åndelige jo kærlighed, og når vi mærker kærligheden dybt i os og formår at give den, tror jeg vi opnår det største vi kan her i verden. Tænk hvis vi formåede at give den ubetingede kærlighed, som vi giver vores børn, til hele omverdenen!

Min sjoveste oplevelse som clairvoyant
I sit arbejde har Gitte haft mange overbevisende og underlige oplevelser i forbindelse med sine clairvoyante evner, og hun elsker når hun får muligheden for at rykke til folks overbevisninger.

- Jeg havde en kvindelig klient, som var i et fint parforhold. Men jeg kan bare se at hun vil flytte fra den nuværende mand, og at hun vil møde en ny mand, som jeg kan give hende en del information på. Så jeg fortæller hende hans navn, hvad han laver, hvor han bor og hvilket stjernetegn han har. For jeg kan se at de to bliver gift og få børn sammen og flytter i hus, husker Gitte.

- Klienten griner af mig og siger, at hun ikke har nogen intentioner om at blive gift, at hun aldrig har haft lyst til at få børn, og at hun er glad for den mand hun er sammen med.

- Men en måned senere ringer hun og siger at hun havde mødt ham via sit arbejde. Hun havde hørt hans navn, og så kunne hun ikke lade være med at spørge ham. "Bor du dér?" "Er det dit stjernetegn?" Og så videre. Og han havde udbrudt: "JAH, hvor pokker ved du det fra?" "Jamen, vi bliver gift!" havde hun så sagt, fortæller Gitte grinende.

- Fire år senere kontaktede klienten mig igen og fortalt at det hele var gået i opfyldelse. Den første clairvoyance var jo optaget på bånd dengang, og hun havde spillet det for ham, og han havde selvfølgelig synes at det var dybt mærkeligt.

Læs mere om:

Læs også