Selvudvikling

Hvordan bliver du vred? - De 5 vredestyper

26. juli 2013
af Lene Torp Carlsen
[Kilde: Alice Juhl] - foto: Shutterstock
Eksploderer du eller går du med din vrede gemt væk inden i dig? Find ud af hvilken vredestype der kendetegner dig og se hvordan du kan lære at takle det bedre.

Trodsvrede:

Opstår f.eks. i sammenstødet mellem din egen og andres vilje. På den ene side kan du opleve at være afhængig af andre, men samtidig at ville gennemføre noget bestemt alene.

Uretfærdighedsvrede:

Kan føre til fantasier om hævn eller få dig til at gennemføre en gerning for at modbevise modparten. Denne type vrede giver f.eks. grobund for at skabe foreningsliv med politiske og moralske budskaber.

Få styr på dine følelser med 7 råd fra eksperten

Martyrvreden:

Den selvhøjtidelige og opofrende vrede. Martyrvreden kan være udtryk for et forsvar af afmagt, men med ønsket om at få noget magt og derfor tvinge den igennem med vrede.

Aktiv vrede:

Forløsende og voldsom. Kan påvirke nervesystemet, således at du kommer i arousal, hvor adrenalin og noradrenalin udskilles og pumpes rundt i kroppen, så kroppen bliver beredt til kamp. Vrede kan blive til raseri, hvor du eksploderer og 'ser rødt'. Aktiv vrede i udbrud kan medføre destruktive handlinger, som du senere fortryder.

Passiv vrede:

Du undertrykker årsagen til vreden, og derfor bliver vreden destruktiv inden i dig. Passiv vrede kan hæmme dig i at sige fra, sætte grænser og ødelægge dit samvær med andre samt nedbryde dit selvværd. Du begynder måske at fantasere om at udleve vreden, og i værste fald dukker ukontrollerede anfald op, når din psyke ikke kan fyldes mere op med uforløst vrede.

Få en guide til hvordan du lærer at udtrykke din vrede, hvis du er passiv aggressiv, her

Vrede kan behandles

Kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe mennesker med lidelsen "eksplosiv vredladenhed". Det viser et forsøg fra 2008, hvor forskere fra University of Chicago i USA gennemførte forsøg med henholdsvis individuel terapi, gruppeterapi og ingen behandling til tre grupper af personer, der led af hyppige, eksplosive vredesanfald. To af grupperne fik tilbudt kognitiv adfærdsterapi, der sigter mod at udviklemere hensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre hos mennesker med ubeherskede raserianfald.

Terapien bestod af tre faser. I første fase lærte deeffektive afslapningsmetoder, derefter kom en længere fase, hvor de vrede mennesker lærte at gennemskue deres egne tankemønstre om andre mennesker - tankemønstre, som ofte fik dem til at fortolke andres adfærd som langt mere irriterende, urimelig eller 'provokerende', end der var grund til. Derefter lærte de at tænke i nye, mere forsonende og forstående baner. Resultaterne viste, at de to grupper, der havde fået terapi, oplevede et markant fald i eksplosiv vredladenhed, både umiddelbart efter og ved en kontrolundersøgelse tre måneder senere.