https://imgix.femina.dk/media/article/slip-kontrollen.jpg
Selvudvikling

Hvis du ikke vasker tøjet, smører madpakken, pakker feriekufferten, køber ind ... gør din mand det så?

12. juni 2018
af Josefine Gammelgaard
foto: Panthermedia
Mange af os har svært at lægge ansvaret for planlægningen fra os, og det ender ofte i diskussioner, som kunne have været undgået. Er du også projektlederen i din familie? Så er det faktisk muligt at ændre rollefordelingen – det kræver bare, at du VIL det ...

Er det dig, der står for aftensmaden, indkøb, aftaler og planlægning i din husholdning? Og bliver du ved med at gøre det, for hvis ikke dig, hvem så? Det er den rollefordeling, mange kvinder oplever. Hvis du savner, at det ikke altid er dig, der tager teten i hjemmet, er der heldigvis råd at hente, fortæller Majken Matzau, som er erhvervspsykolog.

Naturlig rollefordeling

I hjemmet er kvindens rolle ofte organiserende. Men hvorfor er det egentlig sådan? Det er der to væsentlige grunde til.

– Det er typisk for familier med fuldtidsarbejde og børn, at der opstår arbejdsfællesskaber. Der er ingen skemalagt handleplan over, hvem der gør hvad. Det opstår som regel helt naturligt, når kvinden har født sit første barn. Hun har haft barnet inde i maven i ni måneder, så når det kommer ud, er det primært afhængigt af sin mor. Derfor er kvinderne bare gode til at planlægge alt det huslige. Vi øver os, mens vi er mødre, og nogle af os har haft det samme kønsrollemønster op igennem vores egen opvækst. Så når kvinden er bedre end manden til at organisere familielivet, er det helt naturligt, at hun tager sig af det. Derfor fortsætter hun bare med det af vane og i forhold til de psykologiske dynamikker, der er afgørende for, hvem der gør hvad og hvornår, siger Majken Matzau.

LÆS OGSÅ: 10 tips: Sådan træffer du en god beslutning (også når du er i tvivl)

Hands off!

I 1990’erne så Majken Matzau ofte basketball-
finalerne, og den bedste basketballspiller på det tidspunkt var Michael Jordan fra Chicago Bulls. Hun lagde mærke til, at alle spillerne altid spillede bolden til Jordan, som så scorede. To minutter før kampene blev fløjtet af, tog træneren Jordan ud af spillet, hvorefter de andre spillede helt anderledes. Det forvirrede modstandernes hold, som tabte. Det viser ifølge Majken Matzau, hvor dynamisk en gruppe kan være, når man fjerner blot en enkelt person. Og hvis man gerne vil have andre til at tage ansvar, så kan man fjerne sig fuldstændig.

– Hvis en kvinde gerne vil lave om på rollefordelingen i sin familie, er hun nødt til at sætte sig ned, snakke med sin mand om det og blive enig med ham om, hvilke spilleregler de skal følge.

Til at starte med vil der ifølge Majken Matzau måske ikke ske noget, for vores rollemønstre er meget indgroede. Men hvis man gerne vil have, at der skal ske en ændring, kræver det, at man tør lade tingene falde til jorden. Måske kræver det endda, at børnene går rundt i beskidt tøj et par dage eller får røde pølser til aftensmad.

– De fejl, man typisk begår, sker, fordi man har travlt. Det er vigtigt, tingene spiller, og så kan man ikke bare sende barnet til gymnastiktime uden gymnastiktøj. Hvis manden så ikke har gjort det, vil kvinden træde til og tage sig af det. Derfor lærer manden hele tiden, at der ingen konsekvenser er. Så hvis man virkelig vil gøre noget ved ansvarsfordelingen, må man tale om det, følge op på det – hvordan er det gået – og så er det altså hands off! Man er nødt til at tillade, at der sker nogle fejl, for at der kan ske en forandring.

Det er lettere sagt end gjort. For tingene skal jo gøres, og når først én person gør det, så gør den anden det ikke. Og hvad hvis vi egentlig gerne vil have fingrene i mulden?

– Hvis man ikke vil rykke på rollefordelingen, er man nødt til at acceptere den. Man skal holde op med at være sur, og tage ansvar for, at man har truffet den beslutning. Hvis man er to personer i et parforhold, hvor den ene går meget op i rengøring, og den anden ikke går så meget op i det, vil den problematik altid opstå. Men hvis man er den, der gerne vil have, at der skal være rent, så må man tage ejerskab på det. Der er ikke andet at gøre. Hvis man bliver ved at være sur, fordi den anden ikke gør lige så meget rent, går forholdet i stykker på et tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Forskning: Vi var også curlingforældre i gamle dage

Huller, mangler og fejl

Efter at to mennesker har mødt hinanden, forelsket sig, er blevet gift og har fået børn, får man pludselig travlt. Man har to karrierer, og alt er blevet til arbejdsfællesskaber. Kvinden bliver stresset, ked af det og irriteret, og det påvirker også manden.

– En mand, der har en utilfreds partner, er ingen glad mand. En mand vil gerne være god for sin kvinde, så hvis man er sammen med en utilfreds kvinde, skaber det en meget stor afstand i forholdet. Det kan i længden betyde, at forholdet går i stykker, eller at han går ud og finder en anden kvinde, som virkelig værdsætter ham.

– Hvis der er en grundlæggende irritation over, at den anden ikke lever op til forventningerne, og det bare er hårdt arbejde, så forsvinder den gensidige værdsættelse, og i stedet ser man hullerne, manglerne og fejlene. Det er jo konsekvensen for kærligheden og forelskelsen.

LÆS OGSÅ: Mænd og kvinder tackler sorg helt forskelligt

TV på recept

I en stresset periode derimod skal man passe på med at ændre alt for meget på strukturerne. Så skal hverdagen køre, og det er svært at finde balancen mellem at planlægge det nødvendige og planlægge for meget.

– Det er svært at finde et passende niveau af planlægning, hvis man er stresset. Så kører kroppens alarmberedskab helt oppe i det røde felt. Når det er højt, er vi biologisk indrettet sådan, at vi hele tiden er i gang med at organisere og beskytte os for at føle os trygge. Alarmberedskabet gør, at vi føler os utrygge. Så vil vi hele tiden gøre det, vi tror giver tryghed – og det er overdreven planlægning, som gør os endnu mere stressede.

Majken Matzau har især ét godt råd til at stresse ned og slippe kontrollen:

– Det kan være gavnligt at se en TV-serie, for det giver kroppen og hjernen ro. Hver gang man tænker på et problem, får man en udløsning af adrenalin og kortison, som er stresshormonet i nervesystemet. Det gør, at man bliver urolig og får problemer med at sove om natten. Serier er designet til at hypnotisere os en lille smule, og derfor hjælper det kroppen med at finde ro. Når man er inde i en mindre stresset periode, kan man så begynde at arbejde med rollefordelingen og skabe mere plads til sig selv. Men indtil da ordinerer jeg TV-serier.

LÆS OGSÅ: Den moderne far er måske ikke så moderne alligevel

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også