Hver gang Esben Smed bliver interviewet, forsøger han at plante en lille løgn
Foto: Stine Heilmann
Besked til Esben Smed fra en Facebook-bruger:
“Heeeej! Jeg synes, at du er sådan en sej skuespiller!”
Et par dage senere:
“Nå, du er nok en af dem, der ikke bruger Facebook så meget, hva’?”
Nogle dage senere igen:
“Nå, så du er en af dem! En af dem, der føler sig hævet over andre mennesker. For fin til at svare, hva’?!”
– Og så kommer der en lang smøre om, hvor stor en idiot jeg er. Jeg mener, virkelig grimme ting. Så går der noget tid, så kommer der en eller anden ny film ud, jeg er med i, og så starter det forfra: “Heeey, jeg så dig lige i den og den film, hvor er du fed!”
Esben Smed læner sig tilbage i stolen og griner.
– Men det er jo, fordi jeg aldrig bruger sociale medier, så jeg får aldrig skrevet tilbage. Jeg er nok bare et ret privat menneske.
Der var dog én, skuespilleren havde frygteligt meget lyst til at svare.
Det var ham, der skrev, at Esben da var en okay skuespiller, men nu havde han efterhånden set ham i for mange ting, både film og tv-serier på samme tid, og det skulle han altså passe på med.
Sådan nogen som Nikolaj Lie Kaas og Anders W. Berthelsen, skrev han, de laver ALT for meget! Og hvis han så noget med dem, så skiftede han kanal!
– På det tidspunkt lavede jeg “Ser du månen, Daniel” med Anders W., og jeg havde så meget lyst til at skrive til ham: “Kære dig, det kan jeg virkelig godt forstå. Du skal vide, at jeg lige nu er i gang med en film med Anders W., og vi har besluttet os for at ringe til Nikolaj Lie Kaas og høre, om ikke han også vil være med i denne her film, så du kun behøver at skifte kanal én gang.”
Ha ha ha!
– Men jeg gjorde det ikke. For så starter man jo en samtale, som jeg ikke har lyst til at fortsætte alligevel. Hvor jeg skulle forklare, at det jo ikke er mig, der sætter premieredatoerne på de ting, jeg medvirker i.
Jeg er en kæmpe tvivler. Jeg tvivler på ALT. Og er god til at sige ja til ting, fordi jeg kan mærke andres behov for det.
En kæmpe tvivler
Lige om lidt kan du også se Esben Smed flere steder (han undskylder meget!) både i Bille Augusts nye historiske drama “Kysset”, hvor han spiller hovedrollen som den noble unge løjtnant Anton, og i Nikolaj Lie Kaas’ (der var han også igen, undskyld!) stjernebesatte TV 2-serie “Agent”, hvor Esben Smed også har hovedrollen.
Den sidste må vi ikke tale om endnu, men for at namedroppe lidt kan vi i flæng nævne Sidse Babett Knudsen, Dar Salim, Thomas Blachman, Tobias Rahim og Lars Løkke Rasmussen blandt de medvirkende – og så siger vi ikke mere!
“Kysset” må vi gerne tale om, og Esben Smed fortæller, at han faktisk vægrede sig lidt ved at lave endnu et historisk drama sammen med Bille August efter kæmpesuccesen med “Lykke-Per” fra 2018.
– Men jeg holder virkelig meget af Bille og ville gerne arbejde med ham igen. Og der er mange ting i Anton-karakteren, jeg kan kende fra mig selv: Han et menneske, der har svært ved at sige nej, han mærker ikke efter, hvad han selv har lyst til, men gør, hvad der forventes af ham.
– Og så er han meget vægelsindet, ligesom mig. Jeg er en kæmpe tvivler. Jeg tvivler på ALT. Og er god til at sige ja til ting, fordi jeg kan mærke andres behov for det.
En pleaser, hedder det vist ...
– Jeg er i hvert fald ret hurtig til at læse, hvordan andre har det. Men der er også et eller andet belønnende i at opfylde andres behov, så får man ros på den måde.
– Engang i folkeskolen fik en af fra min klasse en praktikplads foran næsen på mig, og jeg fik at vide, at det vel ikke gjorde noget, fordi jeg jo alligevel altid fik det bedste ud af alting.
Ej!
– Jo, det var ikke særligt fedt. Men det er det, jeg mener: Jeg er god til at sætte mine egne behov til side. Med alderen er jeg dog blevet bedre til at stå ved mig selv.
I den perfekte verden ville Esben ikke sidde over for mig og blive interviewet lige nu.
Han bryder sig ikke om at fortælle om sig selv, og han véd, at han kommer til at kaste op over alt det, han har sagt, når han læser interviewet.
Så hver gang, han bliver interviewet, gør han, hvad han kan, for at fremstå så kedelig som muligt. Måske i et spinkelt håb om, at ingen gider at tale med ham næste gang. Indtil videre har taktikken slået fejl.
– Jeg har ikke rigtigere eller smartere holdninger til noget som helst end alle mulige andre, jeg er bare en nørd, der spiller skuespil, forsøger Esben sig.
For nogle år siden lavede du en støttevideo for børnene på Sjælsmark, det er da at have en holdning til tingene?
– Ja. Der er jo meget diskussion om det her med, at hvis du har en platform, så har du også et ansvar for at bruge den til noget.
– Hvis du er en kendt person, skal du have en holdning og bruge den. Den tanke er meget fin, problemet er bare, at det som oftest bliver en diskussion omkring din person.
Kort om Esben Smed
38 år, opvokset i Dyngby uden for Odder. Moren er pædagog, faren fotograf.
Uddannet fra Statens Scenekunstskole i 2013. Allerede året efter blev han kåret som Shooting Star på filmfestivalen i Berlin og har siden spillet flere hovedroller i danske film, bl.a. titelrollen i Bille Augusts “Lykke-Per”, Janus i “Aminas breve” og rollen som Daniel Rye i “Ser du månen, Daniel”.
Bor i Aarhus-forstaden Højbjerg sammen med børnene Sirius og Iris på otte og fem år og hustruen Line Daugbjerg, som er direktør for den aarhusianske kunstbiograf Øst for Paradis. Esben og Line har dannet par i 13 år og været gift i 5.
I “Kysset”, som er instrueret af Bille August, spiller Esben Smed over for bl.a. Clara Rosager og Lars Mikkelsen. Filmen har biografpremiere 23. februar.
– Der er en tendens til, at man aldrig når ind og tale om kernen af tingene, fordi folk går efter manden i stedet for bolden, siger han og fortsætter:
– Tag for eksempel Pilou Asbæk, som stiller sig op og siger nogle ting om flygtningepolitik. I stedet for at forholde sig til det, han siger, bliver det en hetz mod ham, og hvad folk mener om ham som person – ikke hans tanker om den førte flygtningepolitik. På den måde kan vi jo aldrig tale om noget.
Der er svært at få en konstruktiv og saglig debat i gang, synes Esben Smed.
– Der bliver brugt for mange kræfter på at sende diskussionen af sporet, og det har jeg det svært med. Og det er blevet værre. Det er synd, at det er blevet så svært at være uenige, siger Esben Smed.
Nerverne udenpå
Siden han fik sin første store filmrolle som den legendariske fodboldspiller John Faxe Jensen i “Sommeren 92”, har Esben Smed landet den ene hovedrolle efter den anden – ikke kun på film og i tv-serier, men også på teatret, hvor han for et par år siden udlevede enhver skuespillers drøm om at spille Hamlet på Det Kongelige Teater.
Kort efter blev han hædret med den ypperste af alle hædersbevisninger, vi har her i landet: Ridderkorset.
Alligevel vil han helst krybe i et musehul, hvis nogen roser ham, eller han er centrum for folks opmærksomhed.
– Selvfølgelig giver det noget på selvtilliden at få den anerkendelse, man bliver mere rolig i nogle ting.
– I mit professionelle liv kan jeg mærke, at jeg tør sige mere nu. Komme med alle mine dårlige ideer, som jeg ikke turde før. Det er virkelig fedt at kunne tage teten lidt mere, når jeg arbejder, fortæller han.
– Men til premierer, hvor man bliver placeret i midten af biografsalen, sidder jeg altid og sveder tran i mit pæne tøj.
– Jeg kan huske en premiere, hvor jeg styrtede ud af biografen og rundt om hjørnet, efter vi havde været oppe og bukke for publikum. Indtil en fra produktionen kom ud og sagde, at jeg altså var hovedkarakteren, så det var også min fest, og jeg måtte lige komme ind og deltage.
Det eneste hun ville var at forsørge sig selv og sine drenge. Nu er hun gået på pension som 54-årig
Hvorfor har du det sådan?
– Det er der mange, der har, tror jeg. De fleste skuespillere, jeg kender, er meget selvkritiske. Jeg kender ikke ret mange, der kan lide at sidde og se på sig selv bagefter.
– Jeg øver mig helt vildt meget i at tage imod ros, for jeg har virkelig svært ved det. Men ros kommer jo et dejligt sted fra, så man skal tage imod den.
Ja, du fornærmer afsenderen ved ikke at tage imod den.
– Ja! Det tror jeg, at jeg har gjort mange gange i min akavethed, men jeg bliver jo virkelig glad for at høre det. Så nu prøver jeg virkelig at være oprigtig og se folk i øjnene og sige tak.
Hvordan går det med det?
– Nogle gange godt, andre gange knap så godt. Jeg får altid røde kinder og kan ikke helt finde ud af det.
– Til de der premiereting er jeg ham, der står ovre i hjørnet med en øl. Jeg har aldrig været god til det. Fordelen er så, at nu står jeg ikke længere helt alene henne i hjørnet. Nu kommer folk hen og siger hej.
Esben Smed hører til den efterhånden meget sjældne race, der ikke bruger al deres vågne tid med hovedet nede i mobiltelefonen.
Han sidder hellere med hovedet nede i en bog, lige for tiden er det Theis Ørntofts “Digte 2014”, Jonathan Safran Foers “Everything is Illuminated” og Henning Jensens selvbiografiske “En skidt knægt”.
Jeg er en dinosaur. Jeg er 38 et halvt og har lige fået MobilePay, og jeg er ikke på Instagram, som man burde være.
– Jeg er en dinosaur. Jeg er 38 et halvt og har lige fået MobilePay, og jeg er ikke på Instagram, som man burde være.
– Jeg bruger de fleste af mine ferier i en hytte oppe på et fjeld i Norge med familien, helt off-grid. Der er ingen strøm, og man trækker vand op af en brønd bag hytten og bader i elven om sommeren, siger han.
– Jeg har heller ingen tatoveringer. Og jeg fik først hul i øret, da jeg var 29, fordi jeg skulle have det til en rolle.
– Jeg gik og var VILDT bange for, at det ville gøre skideondt. Og da jeg så endelig sad på en alt for lille stol hos en piercer og spurgte, om det gjorde meget ondt, sagde hun ja. Og så skød hun hullet, og jeg kunne jo slet ikke mærke det!
Esben, for helvede!
– Det er dét, jeg siger. Mit nytårsforsæt må være at få en opdatering, blive “Version 2.0” af Esben Smed og komme mere i sync med 2023.
Hvad med udlandet – det har ikke din brændende interesse?
– Altså, hvis der kommer et fedt projekt, siger jeg da ja tak, men jeg har det virkelig dejligt med at være sammen med min familie, og det der med at skulle være væk fra dem i lang tid er jeg ikke særligt god til. Så tingene bliver opvejet virkelig hårdt imod at være hjemme, indrømmer han.
– Jeg tager også gerne mine børn med på optagelser, når jeg kan komme til det. De var også med på “Kysset” – faktisk er de med i filmen på et tidspunkt, hvor de kører i hestevogn.
– Jeg kan godt lide at vise dem, hvor jeg er, og hvad jeg laver, når jeg er væk, så de får en forståelse for det og kan relatere til det.
Løgn og læder
Hver gang Esben Smed bliver interviewet, forsøger han at placere en lille løgn i løbet af samtalen. Han har ikke plantet den endnu, lover han, så jeg venter i spænding.
– Jeg kan ikke engang finde på en i dag. Jeg føler mig virkelig som verdens kedeligste menneske …
Det er du også.
– Mit liv er bare gråt.
Hella Joof ved godt, at folk ikke helt tror på det, når hun siger, at de aldrig skændes derhjemme. Men det gør de ikke
Helt sikkert.
– Ej, jeg er meget glad for mit liv.
– Arbejdsmæssigt er jeg vildt privilegeret, jeg har en fantastisk hustru og nogle fantastiske børn og en dejlig familie og gode venner. Jeg er privilegeret på alle planer, jeg har intet at være træt af.
Ingen barndomstraumer?
– Nej, desværre. Tryg opvækst i en kernefamilie. Men vi kan finde på et!
Hvad med en overskrift a la: INCESTRAMT SKUESPILLER LÆDER-AMOK PÅ TIKTOK?
– Yes, den er god! Den tager vi!