Hver 5. har fordomme mod jøder

Antisemitismen - eller jødehadet, om man vil - rører desværre på sig igen. En undersøgelse fra 2009, lavet af Tel Aviv Universitet, viser at antallet af anmeldte overgreb på jødiske personer og ejendomme er steget med mere end 100 procent på verdensplan. "Vi håber ikke, at 2009 viser, hvordan det bliver fremover," sagde Finn Schwarz, formand for Mosaisk Troessamfund dengang. Men desværre var håbet forgæves.

Tæsk, trusler og chikane
Hér i 2013 har det nemlig vist sig, at det blev en tendens, der fortsatte. Antisemitismen bliver ved med at brede sig. Hér på de hjemlige breddegrader har vi senest set det, da en skoleleder på Nørrebro stod frem og fortalte, at hun flere gange havde oplevet at jødiske børn blev mobbet og chikaneret i skolegården og at hun derfor anbefalede jødiske forældre at sætte deres børn i andre skoler. Og i går, tirsdag aften, stod en ung mand frem på TV2 News og fortalte om en hverdag, hvor han måtte skjule alle jødiske symboler, når han f.eks skulle ned i sin lokale kiosk og handle. For alt for tit havde han oplevet, at responsen på f.eks en Davidstjerne var tæsk, trusler, chikane og overgreb.

Det er de andres skyld
Når man hører disse historier, kan det være nemt at slå dem hen og sige, at der er tale om religionskonflikter. Om palæstinensere eller muslimer, som på grund af deres baggrund og tro ikke kan forlige sig med jøderne. Det er stadig uhyggeligt, at det kan ske, men det kan føles lidt uvedkommende for os etniske danskere. For det er jo nogle andres konflikt, det handler om.
Men sådan hænger verden ikke sammen. Det er nemlig os, der er det største problem.

Det kan Finn Schwarz fortælle, da Oestrogen.dk fanger ham for at få en snak om den gryende antisemitisme i Danmark.
"Det er så nemt at sige, at det er nogle andre, der er skyld i problemet, men det er det ikke - bare. Fordommene mod jøder er desværre også dybt funderet i mange mennesker i alle lag. Det er på en eller anden måde indkodet i rigtig manges DNA, at jøder er dårlige mennesker. Det var jo dem, der efter fortællingen dømte Jesus", siger han til Oestrogen.dk.

Der skal gribes ind. Nu.
"De ting, vi oplever på især Nørrebro lige nu er uhyggelige, og man kan ikke undgå at blive berørt af de mange alvorlige beskrivelser om episoder som en række jøder og ikke-jøder gav ved en høring i København i februar 2013. Set med mine øjne skal der gribes ind fra samfundets side. I den forbindelse er det også et problem, at hele 18% af de etniske danskere har fordomme mod jøder, som det fremgår af rapporten "Frø af ugræs", som professor Peter Nannestad fra Aarhus Universitet udgav i 2009. Procenttallet er langt, langt højere for de mennesker med ikke-vestlig baggrund, som har deltaget i undersøgelsen, men SÅ mange indvandrere er her jo heller ikke i Danmark," slår Finn Schwarz fast.

Hver 5. dansker har fordomme
Der er til gengæld mange etniske danskere.
"18% af alle etniske danskere er jo virkelig mange mennesker. Det er næsten hver 5. person, man møder i løbet af en dag, der har fordomme. Og det er hér, at det bliver virkelig ubehageligt, for de fleste danskere er jo ikke voldsomt troende, så på den måde handler det ikke om religion, men om noget udefinerbart, som vi er blevet indkodet gennem de sidste mange tusinde år", påpeger Finn Schwarz.
En anden uhyggelig tendens er, at den nye bølge af antisemitisme ikke hænger sammen med nogen krise.
"Normalt oplever vi, at antisemitismen kommer og går i bølger. Sådan har det altid været. Hvis der er krise i samfundet, så får man brug for en syndebuk, og så stiger antisemitismen. Men denne bølge hænger ikke sammen med nogen krise. Det startede allerede i 2003, altså lang tid før finanskrisen slog ind over os, og det er lidt skræmmende", siger Finn Schwarz.

Hvorfor jøderne?
På spørgsmålet om, hvorfor det lige netop er jøderne, der bliver udpeget som syndebukke, stiger intensiteten i hans stemme:
"Jeg bliver faktisk lidt vred, når man spørger mig om lige det. For hvorfor spørger man offeret? Hvis en kvinde bliver hevet ind i en busk og voldtaget af en gruppe mænd, spørger man jo heller ikke hende, hvorfor det var hende, det gik ud over. Hun vil jo i hvert fald ikke kunne svare på det, og det samme gælder her."
"Nogle vælger så at pege på konflikten mellem Israel og Palæstina, som også er optrappet de sidste års tid, men bølgen af antisemitisme startede lang tid før det og under alle omstændigheder har den jo eksisteret siden tidernes morgen. Israel har kun eksisteret siden 1948. Så der er ingen logisk sammenhæng."

Uforklarligt og ulogisk
"Jeg synes, det stærkeste billede på det helt uforklarlige og ulogiske i antisemitismen, det kom, da jeg var på besøg i Auschwitz. Man ser jo barakkerne og får fortalt om alle de grusomme ting, der skete, men det, der gjorde størst indtryk på mig var, at se kufferterne fra en masse jødiske familier. Man samlede alle jøder sammen fra Budapest og kørte dem af sted til Auschwitz. Mænd, kvinder og børn, der lige kom fra deres hverdag. Og de havde pakket kufferter med navn på. Med bamser til børnene. De troede, de skulle interneres. I stedet nåede de at gå 300 meter væk fra toget - så blev alle henrettet. Udslettet. Den slags kan man jo ikke finde ord til at forklare", fortæller Finn Schwarz videre.

Vi skal alle tage ansvar
Han skynder sig dog også at understrege, at den antisemitisme, man oplever i Danmark ikke skal sammenlignes med, hvad der skete under 2. verdenskrig. Det vil være utænkeligt. Synes man i hvert fald nu. Men den skal stadig tages alvorligt, og det er vores allesammens ansvar at slå den ned, før den vokser mere.

"At der måske ligger en mistænkeliggørelse af jøder i vores DNA er jo en livskamp. Det ændrer sig ikke fra dag til dag. Men noget, vi kan ændre her og nu, er at slå hårdt ned på folk, som fordømmer. Nultolerance overfor intolerance. Det handler ikke bare om jøder, men i det hele taget. Når f.eks nogle sorte fodboldspillere løber på banen og nogle tåbelige tilskuere kaster bananer ind til dem, så skal alle vi andre, der ser på, ikke bare lade som ingenting. Vi skal fortælle dem, der kaster bananerne, at de er gal på den. At det er en tåbelig ting at gøre. Når vi sidder til en middag, og nogen begynder ar komme med forskellige racistiske fordomme, skal vi sige fra, uanset at det koster 10-20 sekunders socialt ubehag. Vi bliver alle sammen nødt til at aktivt at tage stilling, hvis vi vil leve i et samfund, hvor der er plads til alle," slutter Finn Schwarz af.

LÆS OGSÅ: Har du hørt om heksebørn?

ELLER: Giv håb til unge i sorg

HUSK OGSÅ: Simi Jan: Jeg fandt min identitet i krig og kaos