https://imgix.femina.dk/media/a8f1c9faa17e4df2a90116646e365dc2.jpg
Selvudvikling

Hvad skal der ske med vores SP-opsparing?

9. juli 2009
af Mette-Marie Davidsen
Måske er der en fidus i at vente med at hæve SP-opsparingen til december 2009

Jeg indrømmer da gerne, at jeg egentlig ikke var klar over, at jeg havde en SP-opsparing, og er da super fornøjet over udsigten til de knap 35.000 kroner, min mand og jeg kan få udbetalt, hvis det er det, vi vælger. Men jo mere vi taler om, hvad vi skal bruge dem til, jo mere er vi kommet i tvivl om, hvorvidt vi skal lade pengene stå eller ej. Har du et indspark til, hvilken beslutning vi bør tage?

Berit & Jens

Set ud fra et kvindeligt synspunkt har vi brug for al den pensionsopsparing, vi kan komme i nærheden af. Kvinders pensionsopsparing er betydeligt mindre end mænds - også selv vi i gennemsnit får brug for at leve af pensionsmidler i mange flere år end mænd. Så rådet til alle kvinder burde være, at hvis vi ikke geninvesterer SP-midlerne i andre former for pension, så burde vi lade dem blive stående.

Så kan man jo nøjes med kun at hæve mandens SP-opsparing, hvis man står og mangler fri kapital. Hvis I beslutter jer for at hæve SP-midlerne, så kan der være en god fidus i at vente, til lige før fristen for udbetalingen udløber med december 2009. Hvis aktiemarkedet fortsætter sin lysegrønne udvikling med stigende aktiekurser, kan SP-opsparingen vise sig at være meget mere værd om et halvt år, end den er nu.

Mette-Marie Davidsen

https://imgix.femina.dk/legacy/media/03555b0d0a7b45cb9fd02db60a795288.jpg

Spørg om økonomi
Mette-Marie Davidsen er økonomisk rådgiver og forfatter. Har du et spørgsmål til Mette-Marie, kan du skrive til hende på mettemarie@femina.dk, så kommer dit brev måske i FEMINA og på femina.dk. Du er også velkommen til at skrive en kommentar i feltet herunder, dog besvares spørgsmål ikke her.

Se mere:
Får arven konsekvenser for min pension?

Findes der grønne banker

Vil du have 10 % mere i løn

Læs også