https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/februar/hair-prim.jpg
Selvudvikling

Hvad siger dit hår om dig?

12. januar 2015
af Sarah Engell, Psykologi
Foto: All Over
Blondiner har det sjovere, og rødhårede er udstyret med et hidsigt temperament. Det kan være rigtigt eller forkert, men faktum er, at håret siger rigtig meget om, hvem vi er. Måske endda mere, end vi selv lige går og tror…

Frisuren er en effektiv måde at kommunikere på, mener sociolog Emilia Van Hauen.
"At være blondine eller brunette er en sindstilstand. Håret viser, hvilken personlighed du føler indeni. Det er derfor, makeover-programmer er så interessante, fordi de afdækker, hvem der gemmer sig inde bag alt det tøj og hår, folk aldrig har forholdt sig til. Frisuren fortæller meget om ens personlighed. Håret kan også signalere, at man ikke vil ligge under for normer og mode eller hører hjemme i en bestemt kreds, eksempelvis skinheads, dreadlocks, hanekam, vilde farver osv.

Mænd er mest til langt hår
Mænd kigger mest på langhårede kvinder," mener psykolog Camilla Holst og uddyber:
"Hår symboliserer livskraft, og langhårede kvinder viser dermed, at de er kønsmodne, virile, svulstige og saftige. At kvinder klipper sig korthårede kan udtrykke, at de har orden på tingene og ikke lægger så meget værdi i det at være en »babe«. Det er ofte kvinder, som vil bryde med mainstream og vise, at de har deres egen identitet, som rækker ud over deres seksualitet.

Mangler håret lidt farve? Så se det store udvalg af hårfarve her

Håret kan være en mental fuckfinger
Som eksempel på en frisure med stor signalværdi nævner sociolog Emilia Van Hauen blondinen.
"Hvor det før signalerede uskyld i en sexet emballage, er det i dag forbundet med selvstændighed og alle udgaver af den mentale fuckfinger. At være blondine er et statement om fandenivoldskhed og »sex-på-mine-præmisser «. Se bare på Cameron Diaz, Lady Gaga og Madonna, som alle har gjort det at være blondine til et krafttegn."

Mænd og hår
"De mænd, der interesserer sig mest for hår, er ofte dem, der ikke har noget", fortæller psykolog Camilla Holst.
De associerer kraftigt hår med ungdomskraft og har derfor mange komplekser over at miste det.
"Mænds skrækscenarie er at få måne, og derfor vælger mange at rage det helt af. Men er en mand kronraget, måske med en tatovering, tvinges han nemt ud i stigmatiseringer og fejlfortolkninger og får dermed et nyt problem."

Mangler dit hår glans? Her har de en masse glansgivende produkter

Mænds holdninger til dit hår
Mænd med fuld hårpragt går sjældent lige så meget op i frisuren og foretrækker ofte det, de plejer. Men mænd kan have rigtig mange holdninger til partnerens hår, fortæller frisør Mikael Habekost.
"Jeg har bedt mænd om at forlade salonen, imens kunden og jeg tog en beslutning og gennemførte klipningen. Jeg har sågar prøvet at blive ringet op af en fyr, efter jeg havde klippet hans kæreste fra langt til page. Han skældte mig ud. Næste gang hun skulle klippes, var han med igen. Og takkede mig! Fordi pagen havde gjort hende vildt sexet og feminin."

Det grå hår og den svære frisure
Der var engang, hvor kvinder over 30 ikke måtte have langt hår. I dag er der rig mulighed for at lege med udtrykket uanset alder. Alligevel oplever sociolog Emilia Van Hauen, at mange ældre kvinder finder det svært at skifte frisure.
"Det handler om følelsen af at skifte identitet. Jo ældre man bliver, jo vanskeligere er det. Der er dog også eksempler på ældre kvinder, der har strithår som en reminiscens fra punktiden, så det afhænger meget
af personen," fortæller hun.

Er dit hår skadet? Tjek en masse produkter specielt til skadet hår ud her

Kvindelighed og det smukke hår

Frisør Mikael Habekost understreger, at det vigtigste er, at man føler sig godt tilpas med sin frisure, uanset om det er langt, kort, farvet eller gråt.
"Det er en udbredt misforståelse, at kvinder over 45 skal klippe håret af. Der kan sidde rigtig meget kvindelighed i det lange hår, og alt for mange vælger korte frisurer, der gør dem ældre, end de er. Han mener, det er en misforståelse, at gråt hår nødvendigvis skal dækkes, og glæder sig over, at stadig flere
danske kvinder bevarer deres naturlige farve.

"Det kan være utroligt smukt med gråt hår. Det er dog vigtigt, man er klar, så det ikke stresser, hver gang man kigger sig i spejlet. Mange oplever, at netop det grå hår giver dem mere karakter og dermed bedre selvfølelse.

Denne artikel blev første gang publiceret på Oestrogen.dk i februar 2013. Indeholder affilate links.

Læs også