Hvad er DIN diagnose?

UDPLUK AF ANDERLEDES DIAGNOSER

Absexual (modseksualitet)
Folk, der altid brokker sig over sex, og ønsker forbud mod fx porno.

Sluggish cognitive type (sløv kognitiv type)
Er ligesom ADHD en opmærksomhedsforstyrrelse, hvor man har svært ved at holde koncentrationen og opmærksomheden, men i stedet for at blive hyperaktiv, bliver man apatisk og ugidelig. Karakteriseres ved tab at motivation, og hvor han eller hun mister interessen for psykisk-, socialt- og fysisk liv.

Body Integrity Identity Disorder (kropsidentitetsforstyrrelse)
Psykisk lidelse, hvor man har en bestemt idé om, hvordan ens krop bør se ud, og som ikke stemmer overens med virkeligheden. Man føler sig fanget i sin ellers raske krop og tror, man vil opnå lykke og livsglæde ved fx et handikap, lammelse eller amputation. Nogle forsøger at afhjælpe lidelsen ved at bruge kørestol i det offentlige rum eller simulere en anden form for lidelse.

Complicated Grief Disorder (kompliceret sorg)
Når en sorg og et tab ikke udvikler sig normalt. I en normal sorgproces vil den sørgende på et tidspunkt opleve, at det knugende savn bliver afløst af en tilstand, hvor minderne om den afdøde kommer mere i fokus, fremfor selve sorgen. En kompliceret sorg kan medføre depressionssymptomer og kræver behandling.

Internet Addiction Disorder (internetafhængighed)
Internetafhængiges forbrug kan sidestilles med andre misbrugstyper, som alkoholisme, hvor internettet er et symptom på, at livet kan være svært at håndtere og bruges som en art virkelighedsflugt, og den afhængige indretter hele sit liv efter nettet med kun lidt søvn og madindtag og medfølgende tab af interesse for udseende og omverden.

Parental Alienation Syndrome (forældrefremmedgørelse)
En tilstand, hvor en forælder bevidst eller ubevidst forsøger at vende børn og offentlige instanser mod den anden forælder, den fremmedgjorte, gennem manipulation.

Hoarding Disorder (hamstremani)
Når en person samler en masse ting i en nærmest tvangsmæssig maner. Det kan være alt fra en kollektion af særlige tallerkener til alle paprørerne inde i køkkenrullerne og i det hele taget alle mulige ting, der bare fylder op i hjemmet - i et omfang, som hele tiden udvider sig.

Sensory Processing Disorder (taktil skyhed)
Taktil skyhed er en overreaktion fra det taktile sansesystem, der har med berøring at gøre. Børn med lidelsen er ofte meget selektive med, hvilket tøj de vil have på, kan ikke tåle mærker i tøjet, da det generer dem og undgår lette berøringer og nus, men er glade for hårdere tryk.

Ortoreksi, tanoreksi og dyskalkuli.
Det er navnene på tre af de nye, lettere særprægede, diagnoser, som enten er godkendt af officielle diagnosesystemer, eller som er alment accepterede af behandlere og patienter. Ortoreksi er en sygelig optagethed at spise sundt, tanoreksi betyder solarieafhængighed, mens dyskalkuli på dansk hedder talblindhed.

I perioden 2000-2009 er antallet af personer, der har fået en diagnose, steget med hele 48 procent. Svend Brinkmann er professor i psykologi ved Aalborg Universitet og forfatter til flere bøger, senest Det diagnosticerede liv. Han forklarer, at der er kommet nye symptombilleder, og så er der brug for nye diagnoser. Men han mener samtidig, at der er brug for en supplerende forklaring på det stigende antal syge.
"Vi er i gang med at sygeliggøre flere sider af vores liv, fordi der har været behovfor at forstå tilværelsens vanskeligheder på en anden måde. Forståelsesrammer som, at det var Guds straf, at man havde det svært, eller begreber som skyld og skam er ikke aktuelle længere. I stedet tyr vi til biomedicinen og psykiatrien", forklarer Svend Brinkmann.

Alle er potentielle patienter
Ifølge Svend Brinkmann er det ikke længere nær så stigmatiserende eller tabuiseret at få en diagnose på depression, angst eller ADHD (også kaldet damp). Mange forældre vil for eksempel gerne have en ADHD-diagnose til deres børn, fordi de får en forklaring.
"Vi har fået et mere afslappet forhold til det. Og vi søger det selv for at få livet til at give mening. Men en af ulemperne er, at vi alle er potentielle patienter. Der er så mange differentierede diagnoser, at der er noget til os alle sammen. Er det det, vi ønsker? At halvdelen af os er syge? For mig at se er der noget galt med vores sygdomsforståelse. Det er ikke en frugtbar måde at forstå sygdomsbegrebet på2, siger psykologiprofessoren.

Ifølge Svend Brinkmann er det blandt andet et problem, at vi snart forstår alle lidelser gennem en diagnoseoptik. Det kan sygeliggøre sunde symptomer og passivisere mennesker i nogle tilfælde.
"Hvis man har gjort noget meget galt og får dårlig samvittighed, kan man udvikle symptomer på depression. Men det er ikke sygt, men et tegn på, at man er et menneske med moralske værdier. Det samme gælder for eksempelvis dødsangst, som kan være en meningsfuld lidelse. Vi skal passe på ikke at sygeliggøre og behandle naturlige følelser bort."

Sørger du for meget?
Blandt de nye og kommende diagnoser inden for psykiatrien er sorg, som ifølge psykologiprofessor Svend Brinkmann muligvis får sin egen separate diagnose.
"Det vil være en kæmpe udfordring at skille almindelig sorg fra sygelig sorg, påpeger Svend Brinkmann, som også forudser flere diagnoser for afhængighed, for eksempel af internetbrug."

Svend Brinkmann forventer også at se flere diagnoser inden for særlig sensitivitet, for eksempel overfølsomhed over for lyde, lugte, lys og støj. En af de mere kuriøse diagnoser, han er stødt på, er tanoreksi, solarieafhængighed, som han dog ikke forventer at se godkendt som en rigtig diagnose.
"Jeg har dog set hudlæger omtale tanoreksi som en diagnose. Der er mange, der kan spejle sig i en sådan diagnose, og så bliver det en selvopfyldende profeti."

Ikke toppet endnu
Svend Brinkmann medgiver dog, at en diagnose for mange kan give motivation, mening og ro. - Og det kan give handlemuligheder. Men for andre fratager det fornemmelsen af ansvarlighed, og det passiviserer dem:
»Det er min ADHD, der gør det, ikke mig.« Det kunne være spændende at forske mere i, hvad det gør ved et menneske at få en diagnose.

Svend Brinkmann mener ikke, vi har set toppen endnu. Vi vil fortsat få flere diagnoser, forudser han.
"Argumentet er, at vi bedre kan målrette behandlingen, når der er flere differentierede diagnoser. Men jeg tror ikke, det er en god tendens, for folks problemer er ofte meget mere rodede end de skarpe grænser mellem diagnoserne."

LÆS OGSÅ: Forskere: Kvinder overdriver deres sygdom

TEST DIG SELV: Er du ved at brænde ud?