Hun tog orlov fra sit arbejde. Så byggede hun et dobbeltmuret murstenshus

Anjas far var en gør det selv-mand, og hendes mor var en såkaldt hold ved-kvinde (den, der kommer og holder, når man er nødt til at være to, red.).

Og et af Anjas barndomsminder er billedet af familien, der sidder og renser brugte mursten til den udestue, faren byggede.

Dengang var hun 10. I dag er hun 47, uddannet lærer og psykoterapeut og bygger på sit hus nummer tre.

Og hun er ikke i tvivl om, at hun trækker på noget hjemmefra. En social arv.

– Jeg har jo set, at det kunne lade sig gøre. At man bare kunne gå i gang. Fikse det, der skulle fikses. Det har nok gjort det nemmere for mig, og mere naturligt.

Men det skal absolut ikke afholde andre, uden selvbygger-forældre, fra at kaste sig ud i selvbyggeriet.

– Det er jo ikke bare et spørgsmål om social arv. Min søn på 26 rører for eksempel ikke en hammer, selv om han har set mig rende rundt og bygge, fra han var helt lille.

Og min søster har altid sagt, at hun havde 10 tommelfingre. Den sociale arv kan jo også brydes, og man skal jo starte et sted.

Også når det gælder byggeri. Og skal man tro Anja, er det slet ikke så svært, som mange tror.

– En håndværker har selvfølgelig et helt andet håndelag og kender nogle tricks og kan gøre tingene hurtigere.

Men jeg vil vove den påstand, at alle kan lære det, hvis de vil. I princippet er det ikke sværere end at strikke.

Det handler om at have en plan og skabe det, som du ønsker at skabe. Forskellen er nok mest – foruden tungere løft – at det ikke har været så naturligt for kvinder at bygge selv.

Men om det er i stor eller lille skala, så gå frem efter legoklodsprincippet. En ting ad gangen. Laver du en fejl, er det ikke svært at lave om.

Ifølge Anja er det heller ikke nødvendigt at være i topform, når du begynder. Det kommer helt af sig selv, når du først går i gang.

– Jeg har aldrig brudt mig om at træne i fitnesscentre. Heller ikke op til et byggeri. Men jeg er kommet i form hver gang.

For det er fysisk hårdt arbejde at bygge. Især hvis du bygger i mursten. Det er megahårdt.

Det ved hun, for hun har prøvet det. Da hun byggede hus nummer to.

Det var et dobbeltmuret murstenshus, som hun byggede på 11 måneder.

Hun tog orlov fra sit arbejde og byggede nonstop i den periode.

Til det meste af murerarbejdet fik hun hjælp af et par murere.

– Jeg var deres murerarbejdsmand og kom med mørtel og mursten til dem. Det var kanonhårdt.

Jeg kravlede op og ned ad stilladset med spande fyldt med mørtel. Det var virkelig noget, der gav muskler. Og balance.

En gang faldt hun ned fra stilladset, men heldigvis slap hun uden de store skrammer.

Anjas første hus var et træhus. Det byggede hun sammen med sin kæreste, og med hjælp fra en tømrer, der byggede skallen.

Det tog et års tid. Hun var først i 30'erne dengang, og hendes søn otte-ni år.

Det blev et fint hus, med sprossede ruder, i den bondehusstil, hun godt kan lide.

Men de begik den fejl at bruge gipsplader som indvendig beklædning, og det arbejder ikke særlig godt sammen med træ.

Det ved hun nu, hvor hun bygger sit tredje hus. Et træhus på en sommerhusgrund ved Silkeborgsøerne, beklædt med profilbrædder indvendigt.

– Der stod et gasbetonhus på grunden, som vi troede, vi skulle renovere og bygge ud med en tilbygning i træ.

Men da vi så fandt ud af, at der var svamp i huset, rev vi det ned og byggede i stedet et større træhus helt fra grunden.

Anja har selv tegnet huset og stået for byggeriet. Hendes kæreste har deltaget, når han har haft mulighed for det.

Han har aldrig prøvet det før, og har lyst til at lære at bygge. Og det er sjovt at have et fælles projekt og gå sammen og bygge.

Men det er også dejligt at gå alene …

– Når man går alene, behøver man ikke at forholde sig til andre end sig selv og sit eget arbejde. Eller blive irriteret over, at der ikke sker noget.

Det er faktisk ren mindfulness. For man er nødt til at være fuldstændig til stede i det, man gør, her og nu.

Anja kan tydeligt mærke, hvor godt det gør hende.

– Jeg får det så godt, når jeg bygger. Det giver glæde og energi, og i de perioder behøver jeg ikke meditere.

Jeg elsker at se, når noget vokser for øjnene af mig, og vide, at det har jeg skabt og udtænkt.

Det har nu inspireret Anjas søster til at komme i gang.

– Hun, der ellers altid har sagt, at hun havde 10 tommelfingre har lige bygge sin egen træterrasse. Og hun er megastolt.