https://imgix.femina.dk/media/c1576bf6849d4e7a88330bde22f5505b.jpg
Selvudvikling

Holder du øje med UV-indexet?

19. juli 2011
af Julia schmiegelow
foto: all over press
Mange tjekker ikke UV-indexet, før de går ud i solen, og det kan betyde solskoldning

Test

Test din viden om solens stråler med Kræftens Bekæmpelses solquiz.

Sommerferie og høj sol får mange af os ud i solen. Men alt for mange glemmer at tjekke UV-indexet inden solbadningen, og det medfører stor risiko for solskoldning.

En ny undersøgelse foretaget af FDM og FDM travel viser, at kun lidt over halvdelen af danskerne følger med i UV-indexet. Mens tre ud af fem kvinder følger med i UV-indexet, så er det kun hver anden mand, der viser samme interesse for solens farlige stråler.

- UV-indexet er et godt redskab til solbeskyttelse. Det er et udtryk for styrken af UV-strålingen fra solen og gør det nemt at holde øje med, hvornår man skal solbeskytte sig, siger Anja Philip, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

Højere i udlandet
Når UV-indexet er under 3, kan man nyde solen uden særlig beskyttelse. I Danmark kan UV-indexet blive op til cirka 7 om sommeren, mens det sydpå kan blive endnu højere.

- Allerede når UV-indexet er 3 eller mere, bør man solbeskytte sig, siger Anja Philip.

Holder man ferie i Danmark kan man tjekke UV-indekset for dagens vejr på DMI's hjemmeside eller på skrunedforsolen.dk. Man kan også tilmelde sig Kræftens Bekæmpelses daglige UV-index sms-service ved at sende en sms til 1277 med teksten "UV". Holder man ferie i udlandet kan man tjekke UV-indexet på rejsedestinationen på solen.dk.

Få fire tips til sikker sol på Femina.dk.

Læs også