Hold fast i dit nytårsforsæt … med hypnose!
foto: All Over
Har du allerede fundet løbeskoene frem? Ser du frem til at ryge din sidste cigaret, blive en bedre kæreste eller tabe dig fem kilo? Fuldstændig ligesom sidste år og forrige år og året før, hvor du heller ikke lykkedes med at fastholde og fuldføre nytårsforsætterne og de gode intentioner? Det er ikke let at overholde årets løfter til sig selv, men det er heller ikke så mærkeligt. For din bevidsthed og din underbevidsthed spiller slet ikke sammen om de gode idéer og planer for det nye år, siger hypnoterapeut Charlotte Bang til oestrogen.
Me, myself and I
"Det er den logiske og analytiske del af vore sind, der sætter målene. Så er der den følende og ubevidste del, der skal sikre vores overlevelse, men hvis det kræver for meget af os, og det ubevidste ikke kan se idéen i målet, er det svært at fuldføre projekterne," fortæller hun.
Det handler om, at der er nogle ubevidste ting, der går ind og modarbejder dig, og de neurologiske processer er så stærke, at de kan styre os i en anden retning end den, vi ellers var på vej mod.
"Så når det lykkes for veninden at gennemføre signe mål, handler det altså ikke bare om standhaftighed og rygrad," trøster Charlotte Bang.
"Hun har sandsynligvis ikke nogle ubevidste ting, der ligger og roder," fortæller Bang, der oven i købet har løsningen på problemet. Eller en del af den, i hvert fald.
Hypnose hjælper - og du bestemmer!
For hypnose kan hjælpe dig, lover hun. Det kan hjælpe dig af med de ting, der forstyrrer på vejen, fordi hypnosen hjælper den ubevidste og den bevidste del af os til at arbejde sammen.
"Du kan godt beslutte, at nu er det slut med at spise slik, men bevidstheden kan jo godt lige 'smutte på ferie' eller beskæftige sig med andre tanker, og så har underbevidstheden frit spil og henter gevinsten … og hvis det føles som om, det er en gevinst, hvis man lige om lidt spiser dén pose slik, er det bare nemmere at falde i," forklarer Charlotte Bang og garanterer, at man altid selv bestemmer, hvor langt man vil gå under hypnosen.
"Og i virkeligheden er hypnose en form for selvhypnose, for du sætter selv grænserne for, hvad man vil være med til. Du styrer det selv, og i virkeligheden faciliterer jeg det bare."
Vil du vinde en gang hypnose?
Og tror du hypnose, eller er du bare nysgerrig, har du muligheden for endelig at få overholdt dit nytårsforsæt det kommende år. Charlotte Bang og Oestrogen giver nemlig en enkelt af jer muligheden for at få 'ryddet op' og komme i mål med planerne.
"Hvis der er noget, man gerne vil lykkes med, så stop selvbebrejdelserne og få hjælp til at fjerne de forhindringer, der er skyld i, at du ikke overholdt dit løfte til dig selv," som Charlotte Bang siger. Vi giver hermed opfordringen videre.
Deltag i konkurrencen om en gang hypnose her!
Læs mere om Charlotte Bang her!