Hjerneforsker: Kvinder har perfekte forskerhjerner
Foto: Panthermedia
Piger har hjerner, der fungerer som social lim. De udvikler nemlig forbindelsen mellem pandelappen og det limbiske system i hjernen hurtigere end drenge, og derfor kan de tidligere leve sig ind i andres følelser og koncentrere sig. Men det er ikke altid til fordel for pigerne.
- Der bliver drevet rovdrift på pigernes evne til at få en gruppe til at fungere. 'Så kan du lige sætte dig derover mellem Hans og Lasse, så de ikke slås'. Det er du blevet trænet benhårdt i, siden du var så lille, at du kunne fatte det første gang. Og du gør det stadigvæk. Du kan bare mærke, at hvis vi nu lige tager den her i opløbet, så bliver det lidt nemmere for os alle sammen, siger hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, der har skrevet flere bøger om hjernen, til FEMINA.
Kvinder tager simpelthen alle problemer på sig, hvor mænd er bedre til f.eks. at acceptere, at når de er syge, er de syge. Og så er arbejdsopgaverne ikke deres problem.
Din hjerne har brug for den rigtige næring for at kunne fungere. Læs, hvad det er her.
De helt perfekte forskerhjerner
Ann-Elisabeth Knudsen peger på, at kvinder bestemt ikke skal være kede af denne egenskab. Den kan faktisk gøre dem til bedre forskere end mænd.
- Hvis vi kun kiggede hjerner, og ikke hvad det var, vi gjorde ved dem, så har piger jo perfekte forskerhjerner. Vi har et bredt neuralt netværk og lige adgang til begge hjernehalvdele - sådan et lille forskergen, en fejlfinder, der siger: 'Har du tænkt på..', 'man kan aldrig vide.., 'hvad nu hvis..' I medicinsk forskning er det f.eks. ret smart, at du opdager bivirkningerne, inden produktet kommer på markedet. Men fordi kulturen har forventet noget andet af kvindehjernen og har brugt potentialet til at få nogle andre til at blive gode, så er det ikke noget, man bare kan tilsidesætte. Og der er jo ikke et universitetsfag, der hedder 'God til at vente til det bliver din tur, vel?', spørger Ann-Elisabeth Knudsen.