Selvudvikling
30. april 2013

Hjælpen er nær, mand!

Sådan lyder det fra rådgiver Pouline Middleton til Thomas Blachman og hans mange ’brødre’. Og hjælpen er tiltrængt. Det ser nemlig skidt ud for manden midt i livet, som efterlyser et gammeldags billede af en kvinde, der slet ikke findes.
Af: af Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/midletonprim.jpg

foto: PR

Han er hovedpersonen i sit eget program. Blachman. Her sidder han, en mand i krise, og kommenterer på kvindekroppen med en god ven ved sin side, mens en del af landet kommenterer med på sidelinjen. Rådgiver Pouline Middleton giver ikke meget for programmet. Til gengæld vil hun gerne hjælpe Blachman ud af sin krise, siger hun til Oestrogen.dk.
"Det er jo synd for ham. Manden har brug for terapi - ikke et tvprogram," siger kvinden, der altså gerne lægger både øre og ekspertise til Blachman.

Pouline Middleton ...

Er født i 1962
Er forfatter, rådgiver og direktør i firmaet Dynamiske Relationer
Har været ansat i DR som programredaktør
Har skrevet romanen 'Gå efter guldet' og "En kvinde tre mænd"

Mor, hvor er du?
Og hun får tilsyneladende noget at se til, hvis hun skal hjælpe hele landets smågrædende mænd.
"Thomas Blachman repræsenterer en stor gruppe af mænd med det samme problem: De efterlyser en mere omsorgsfuld, varm og lyttende kvinde, der styrker mandens ego og er der hele tiden. Det er jo ikke en ligeværdig kvinde, de leder efter. Et forhold, hvor man er fælles om at få det til at virke. Det er en mor, de efterlyser " lyder det fra Pouline Middleton.

Lyt, mand! Lyt!
Men hvad med kvinderne? Er det i virkeligheden ikke os, der har forvandlet den maskuline, stærke mand til et pjok? Nej, siger Middleton.
"Men der sket nogle forandringer i samfundet, som en del mænd simpelthen har ignoreret. Kvinder vil rigtig gerne have modspil, og mænd behøver ikke længere læse vores tanker, for vi er blevet ret gode til at sige, hvad vi gerne vil have. Mændene lytter bare ikke. Og hvis en mand vil ha' et godt forhold til en kvinde, så lyt til hende," lyder rådet.

Handling efterlyses!
For nej, det er hverken Blachmans eller de andres ord, vi tørster efter. Det er den voksne mand, der handler, tager et spadestik dybere - i sig selv - og tager ansvar. For hvor er deres andel i den situation, de står i?
"De er tudefjæs, de har ondt af sig selv og burde måske kigge indad og sige 'ok, fætter Guf, hvor fedt tror du lige, det er at skulle bakke dig op hele tiden', siger Middleton.
"Det har kvinden hverken lyst eller energi til."

Min kone er skidesur…
Og vi kender jo godt mændene fra andre programmer end netop Blachmans. Udsendelsesrækken 'Hjælp, min kone er skidesur', tegnede et billede af den forsmåede mand, der dårligt nok måtte fræse afsted på motorcyklen eller til fodboldkamp med drengene. Et mandebillede af en kvinde, den østrogene del af befolkningen måske har lidt svært ved at genkende.
"Engang var det måske mest op til kvinden at sørge for det gode parforhold, men sådan er det ikke længere. Mændene skal arbejde med sig selv og tage del i det ansvar, det er at få et godt parforhold. Kvinderne alene kan ikke gøre det," siger Middleton.

Ja, gu' er vi skidesure! Læs klummen!


Blachman, hjælpen er nær!
Og Pouline Middleton rækker altså gerne hånden ud og tilbyder hjælp til Blachman, der efter hendes mening trænger mere til terapi end offentlig taletid i et program, der prøvede … men fejlede.
"Manden råber jo om hjælp. Han vil give os poesi, men kalder alligevel kussen for en tissekone … det er vist ikke dét, man kalder poesi, vel? Nej, det er en mand, der tror, han kan gå på vandet," mener Pouline Middleton, der endda har lavet en lille film, hvor hun forsøger at møde Blachman i hans råb om hjælp.
"Det er dét, Blachman i virkeligheden trænger til."

Både Blachman og vi andre kan læse meget mere om Pouline Middleton og rådgivningsvirksomheden Dynamiske Relationer her!

Og se filmen her!

Undskyld, mand! Og tak for kampen! Læs klummen her …

"Gi'r ligestilling mindre sex?"

Shop, shop, shop …

Læs også