Victoria's Secret-modellerne har fået en del hjælp til deres glamourøse ydre
Selvudvikling

Her er sandheden bag de smukke Victoria’s Secret-modellers ydre

14. december 2016
af Christina Forsberg
… og vi kan godt røbe, at de verdensberømte modeller har fået en del hjælp til deres glamourøse udseende. En kvindelig – anonym – retouchør fortæller her om hemmelighederne bag billederne. Hmm, siger vi bare …

Jo, jo – retouchering af billeder har eksisteret længe før, der var noget, der hed Photoshop. Simpelthen for at billedet fremtræder i sin smukkeste version, hvad angår farve, skygge og tone. Men pludselig tog det fart, og så var det ikke blot baggrunden, men også selve modellen, der fik en tur i retoucherings-maskinen. Det skriver refinery29.com, der har interviewet en anonym retouchør, kaldet ”Sarah”. Sarah har bl.a. arbejdet for det amerikanske undertøjsbrand Victoria’s Secret, der er kendt for deres glamourøse og mildest talt trimmede modeller.

Og bare rolig: I virkeligheden ser modellerne, hvor smukke de end er, ikke ud, som de gør på de glitrende billeder. Læs her, hvor der er pillet ved modellernes udseende både i stylingen og digitalt:

Læs også: Video: Kropsidealer gennem 3000 år

Modellernes 5 ændringer

1 Alle modeller får påsat hair extensions

2 Der kommes indlæg i alle bh’er og badedragter

3 Under badedragten kommes yderligere en push-up bh, der bagefter retoucheres helt væk. Derfor ser vi modeller med stropløse bikinier have en fyldig kavalergang, hvilket ikke ellers ville kunne lade sig gøre pga. tyngdekraften.

4 Alle antydninger af hårvækst på kroppen, selv naturlige skygger under armene, bliver retoucheret væk.

5 Ja, nu læser du rigtigt: Modellerne er ofte så tynde, at der retoucheres lidt kurver på dem, fjernes synlige ribben og hofteben, og numsen løftes og får lidt rundinger. Tænker du (som vi), hvorfor de så ikke bare hyrer nogle mere kurvede modeller, er svaret i følge Sarah fra artiklen på refinery29.com, at fyldigere modeller bare ikke sælger – det har Victoria’s Secret i hvert fald oplevet.

Læs også: Alle kroppe er gode kroppe

Kroppen er uigenkendelig

I andre sammenhænge som retouchør har Sarah også ofte oplevet, at taljen skal gøres mindre, så der dannes en timeglasfigur. At halsen skal fremstå længere og slankere. Selv dele af kroppen på en model bliver til tider byttet ud med en andens på billeder. Skuespiller Lena Dunham harcelerede f.eks. mod det spanske magasin Tentaciones for at have så kraftigt retoucheret hendes krop på forsidebilledet, at hun ikke mere kunne se, om det var hendes egen.

Ja, selv på børnemodel-billeder er Sarah blevet bedt om at få børnene til at se mindre trætte ud. Mange af opgaverne med retouchering takker Sarah nu nej til, andre fortsætter hun med – såsom at fjerne appelsinhud, strækmærker og acne.

Læs også: Ashley Graham: Derfor vil jeg ikke tabe mig

Selvom hun lever af at forskønne og ændre på billeder, så erkender Sarah, at hun selv er til fals for de smukke billeder og den marketing, der ligger bag, og at der nok skal meget til for at ændre forbrugernes tankesæt, inklusive hendes eget. Da hun f.eks. modtog en badedragt fra Victoria’s Secret med posten i sommer, kunne hun godt se, at den ikke var helt så skøn som på billederne – som hun selv havde retoucheret! ”Det er da utroligt”, som hun siger.

Læs også