Her er en fortælling om to kvinder, der holder sammen igennem næsten et helt liv

Over tusind mennesker deltog i Tove Ditlevsens begravelse, og i sin samtid havde hun især en voksende kvindelig publikumsskare.

Alligevel skulle der gå mange år, før Tove Ditlevsens værker for alvor blev anerkendt som mere end populærkultur, og først i 2015 blev hun en del af den litterære kanon for folkeskolen.

Derefter har det imidlertid taget fart, og den såkaldte ”Tove-feber” raser stadig med voldsom styrke.

Det pibler frem med værker om og med Tove Ditlevsen, og det er godt nyt for både den inkarnerede fan og for hende, der endnu har til gode at dykke ned i forfatterskabet.

Nyeste skud på stammen er brevvekslingen ”Tove og Ester”, udgivet på forlaget Mikrobe, som er en samling af breve mellem Tove Ditlevsen og den mindre kendte veninde Ester Nagel, der, ligesom Tove Ditlevsen, var forfatter – og som modsat hende, der nåede at være gift fire gange, var gift med den samme mand, nemlig Halfdan Rasmussen, i 30 år.

Da Tove Ditlevsen begik selvmord i 1976, fik Ester Nagel tilsendt alle de breve, hun i sin tid havde sendt til Tove Ditlevsen, og hun havde samtidig selv gemt en god portion af hendes breve.

Sammen med litteraten Susanne V. Knudsen blev brevene samlet i bogen ”Husmor og skribøse”, der udkom på Rosinante i 1986, men som længe har været uopdrivelig.

Det var en skam, mente Mia Degner fra forlaget Mikrobe, som satte sig for at genudgive bogen – det er den, der nu foreligger som ”Tove og Ester” i en redigeret version.

– Tove og Ester er en “venindebog”, fortæller Mia Degner.

– Det er en fortælling om to kvinder, der holder sammen igennem næsten et helt liv.

De møder hinanden i 1940, da de er 22-23 år gamle og holder faktisk kontakten næsten helt frem til Tove Ditlevsens død i 1976.

De er forskellige, og de er ikke altid enige, men de holder af hinanden og deler en virkelig god humor, som gør brevene enormt sjove at læse, selv så mange år efter de er skrevet.

Friske dilemmaer

Mia Degner samarbejdede med selv samme Susanne V. Knudsen om ”Tove og Ester”, der giver et nærmest intimt kig ind i venskabet mellem de to kvinder, som begge bakser med at forlige deres ambitioner som kunstnere med familieliv og ægteskab.

Og faktisk føles de to kvinders refleksioner om netop dette dilemma – at være skrivende og samtidig mor såvel som ægtefælle – stadig helt friske, når man læser dem i dag.

– Selv om mange ting heldigvis har ændret sig, siden brevene blev skrevet i 1940’erne og 50’erne, så er mange af de følelser og situationer, Ditlevsen og Nagel beskriver i brevene, faktisk stadig næsten uhyggeligt genkendelige her 70-80 år senere, siger Mia Degner, der selv brugte den oprindelige udgave af bogen, da hun blev mor.

– Jeg læste ”Husmor og skribøse” første gang, da min ældste søn var helt lille for ni år siden.

Dengang var jeg selv fuldstændig indfanget af det nye moderskab og tænkte meget på, hvad det betød og ville komme til at betyde for mig fremadrettet at forsøge at kombinere det her vilde omsorgsarbejde med mit eget skønlitterære forfatterskab, og der fandt jeg en hel enorm genklang i Tove Ditlevsens og Ester Nagels breve – det var jo de samme tanker, de gjorde sig, udbryder Mia Degner, som også selv er forfatter.

– Det var en fantastisk og kærkommen spejling.

I et brev skriver Tove Ditlevsen f.eks., at hun i øjeblikket er nedtrykt og overvejer at “… opgive den skøre idé, at jeg skulle være forfatter-rinde!”

Men hvor var det dog godt, at hun ikke opgav sit forfatterskab! For mig var det noget at holde fast i.

At læse Tove Ditlevsens breve til Ester Nagel er, som Mia Degner også beskriver det, utrolig morsomt og samtidig tankevækkende.

Her møder man nemlig ganske rigtigt en Tove Ditlevsen, der nogle gange tvivler på sig selv – som forfatter, mor, ægtefælle.

Samtidig har hun også en vilter energi i sit venskab med den mere følsomme, men lige så humoristiske Ester Nagel, der viser sig i venindeparrets måde at skrive sammen på.

Og man kan som læser, uanset hvor stor Tove Ditlevsen-fan man er, ikke undgå også at blive interesseret i forfatterveninden Ester – med god grund.

– Ester Nagel opnåede aldrig den samme berømmelse som Tove Ditlevsen, men i sin samtid var hun en anerkendt forfatter med et meget omfattende forfatterskab, der talte både romaner, noveller og hørespil. Hendes tekster er ikke blevet stående på samme måde som Tove Ditlevsens, bl.a. fordi mange af dem udkom i mere tidsfølsomme formater.

De fleste af Nagels noveller udkom i ugeblade og antologier, og hørespillene blev opført i radioen, men er jo derefter “forsvundne”, med mindre man leder meget ihærdigt, fortæller Mia Degner.

Hvis man er nysgerrig på Ester Nagel, kan man dog finde et lille e-bogs-hæfte med titlen ”Hatten og andre tekster” gratis på e-reolen.

Og derudover kan man altså nyde de to kvinders skriblerier frem og tilbage i den nye ”Ester og Tove”, udkommet på Mikrobe.

– Man kommer til at holde af de to brevskrivere og leve med i deres helt tætte hverdag med alt, hvad den indebærer af billige sildeopskrifter, hemmelige forelskelser og økonomiske bekymringer.

Det kan måske lyde trivielt, men det bliver det aldrig, dels fordi både Tove Ditlevsen og Ester Nagel er så morsomme, og dels fordi deres dilemmaer og overvejelser netop taler så direkte ind i, hvad det vil sige at være kvinde og leve et “kvindeliv”, både dengang og nu, fortæller Mia Degner.

3 bøger du skal læse for at lære Tove at kende (på ny):