Har du nogensinde grinet og hulket på samme tid? Det er der en god forklaring på

En rigtig god ven har et temmelig hektisk liv med små børn og job, og forleden opdagede hun så, at hun var blevet gravid igen helt uden for nummer.

Det var absolut ikke planlagt. Selv om nyheden var glædelig – i hvert fald på en måde – vakte den alligevel en del uro i hende, for hvordan skulle hun bære sig ad med at håndtere endnu mere arbejde i en i forvejen presset tilværelse?

Hvordan skulle det hele kunne gå op?

Ved første ultralydsskanning fik hun at vide, at hun venter … tvillinger.

Eftersom hun allerede havde fortalt mig, at det var noget af et chok, at hun var gravid, spurgte jeg hende, hvordan hun reagerede, da hun fik at vide, at der var to derinde?

Hun fortalte, at hun begyndte at grine hysterisk og ikke kunne holde op med at le igen.

Disa Sauter, der er emotionsforsker på universitet i Amsterdam, studerer nonverbal kommunikation som eksempelvis ansigtsudtryk, suk og latter.

Udover at vi får det godt af grine, da vi rent fysiologisk udløser en række signalstoffer, som blandt andet endogene opioider, der får os til at slappe af og have det rart, så har latter også en vigtig social funktion:

– Latter og grin er utrolig vigtigt som bindemiddel mellem mennesker; vi hører sammen med dem, vi har det sjovt med. Vi kan simpelthen bedre lide andre mennesker, når vi kan grine med dem.

– Den afgørende funktion ved latter er, at det fungerer som social lim, siger Disa Sauter.

At slå en skraldlatter op virker forløsende og afslappende, og det skaber kontakt til andre, men mange af os har også oplevet at komme til at grine i de forkerte situationer, som min veninde med tvillingerne.

I mit arbejde som psykolog sker det ikke sjældent, at klienter pludselig begynder at grine eller gør lidt grin med ting, som faktisk har været svære for dem psykisk.

Det kan komme fuldkommen bag på dem, at de reagerer sådan, og som regel har vedkommende behov for at forklare sig eller forstå sig selv, og det kan lede samtalen ind på, hvordan latter kan være et tegn på følelser og følelseslag, man ikke er bevidst om.

Det kan være bekymring, ængstelse, ked-af-det-hed, vrede og rådvildhed.

Sigmund Freud var en af de første til at beskrive, hvordan humor og latter kan være et forsvar mod psykisk smerte og oplevelser, man har svært ved at håndtere.

Forsvarsmekanismer som eksempelvis fortrængning (altså, at ”glemme” ubehagelige ting) og projicering (hvor man ”sender” sine følelser over i andre og for eksempel tror, at andre er vrede på én, når man i virkeligheden selv er vred på dem) virker på hver deres måde, men det der er særdeles smart ved humoren er, at det er en tre-i-én, hvor man både slipper for at mærke det ubehagelige, man har glæden ved at grine, fordi det føles rarere end at græde, og man kan måske endda score point hos andre, fordi man er sjov.

En ventil

Når vi kan få øje på det absurde og komiske i den modgang, vi støder på, bliver elendigheden nemmere at komme igennem: latteren kan fungere som en ventil og give en tiltrængt pause i situationer, hvor vi har allermest brug for det.

Engang imellem kommer latteren ovenikøbet spontant og som en helt uventet reaktion, når vi oplever noget negativt. Eller har negative følelser, som virker overrumplende.

Det kan være, at man begynder at grine, mens man hulker, eller fordi man er nervøs eller irriteret og ikke kan give udtryk for det direkte.

Det kan føles både flovt, upassende og skamfuldt, når man reagerer så skævt i en situation, hvor man forventes at opføre sig helt anderledes, men hvad er forklaringen psykologisk set på, at man kan grine umotiveret og på baggrund af negative følelser?

Ifølge emotionsforsker Disa Sauter kan det være et ubevidst forsøg på at skjule de negative følelser, som vi i virkeligheden føler. Der er mennesker, der slår en skraldlatter op, når de får en alvorlig besked.

– Hvis man bliver ramt følelsesmæssigt udenfor sin komfortzone, eksempelvis midt i et møde på jobbet og ikke hjemme i sofaen med sin kæreste, kan det være svært at finde et udtryk eller at skjule sine følelser helt.

– Der er forskellige måder at cope på, og hvis man ikke kan skjule sine følelser helt, så kan man dække over dem ved at udtrykke en anden følelse, eksempelvis ved at grine, siger hun.

Fænomenet hedder dimorfi, som er modsatrettede følelser.

Vi kender det fra en helt anden sammenhæng, hvor man eksempelvis er så forelsket i sin lille buttede lækre baby eller i en hundehvalp, at man har lyst til at bide eller kramme hårdt, langt hårdere, end de vil kunne holde til.

Også ekstrem lykke kan føre til dimorfe reaktioner, hvor grin og gråd afløser hinanden.

Andre modstridende følelser

På University of Cincinnati, USA, har Oriana Aragón forsket i dimorfe følelsesreaktioner, som tæller glædestårer og nervøs latter.

Hun fortæller om sin forskning, og hvordan hendes personlige interesse startede efter et afsnit af et amerikansk talkshow, Conan O'Brien's late night show, hvor en kendt skuespiller havde fortalt, at børn og hunde var så nuttede, at hun fik lyst til at slå dem.

Skuespillerens udtalelse overraskede psykologen, og dagen efter diskuterede hun med sin far, som påpegede ligheden med, at man niver børn i kinden eller tager fat i låret på dem og siger, at man ”kunne spise dem”.

Faderens observation fik hende til at overveje, hvorfor og i hvilke situationer vores følelsesmæssige reaktioner er i modstrid med det, vi i virkeligheden føler. Det blev udgangspunkt for hendes forskning, som er den første af sin art.

Oriana Aragón har fundet ud af, at modstridende følelsesmæssige reaktioner typisk kommer til udtryk, når vi er usikre, oplever overvældende følelser, og at de på en måde er fornuftige nok, fordi de har flere funktioner.

– Den første forskning, vi lavede på området, viste, at de modstridende følelsesreaktioner hjælper os med at komme i kontakt med vores grundlæggende følelser, siger hun.

Oriana Aragón bruger udtrykket følelsesmæssige homøostase, som er en indre tilstand af balance, hvor vi føler os godt tilpas og trygge.

Når vi udsættes for overraskelser eller chok, er de modstridende følelser med til at hjælpe os tilbage til den grundtilstand af ro.

Følelsesmæssige udtryk er en vigtig del af det sociale samspil mellem mennesker og kan være et signal om, hvordan vi gerne vil mødes af andre. Og det er med til at hjælpe os med at håndtere stærke følelser.

– Vi kan være nervøse og se ængstelige ud, eller vi kan være nervøse og grine. Det er to meget forskellige udtryk, vi sender af sted til omgivelserne, og de opfattes meget forskelligt, forklarer Oriana Aragón.

Nervøs latter kan sende et signal om, at man bedst kan lide lethed, hvorimod et grin midt i gråd kan sende signaler om, at man har brug for nærhed. Hendes forskning peger også på, at følelsesmæssigt modstridende udtryk kan vise vores omgivelser, hvordan vi har det bedst med at handle.

Er vi parat til at flytte os og være aktive, eller vil vi hellere stoppe op og blive i nuet?

En person, der modtager en pris på scenen, og udtrykker sin glæde på en aggressiv måde ved at knytte næven og slå op mod loftet og udbryde et sejrsbrøl – det er tegn på, at man har det bedst med at rykke videre og fejre på den måde, mens en person, der reagerer med glædestårer sender signaler om, at han/hun gerne vil stoppe op og tage øjeblikket helt ind.

Det bliver derimod straks mere vanskeligt for omgivelserne at tolke en prisvinder, hvis vedkommende bare griner.

– Selv om modstridende følelsesudtryk kan virke mærkelige, så er de fulde af information, udover det en ”normal” og passende reaktion ville vise. Grunden til, at de findes må være for at gøre det sociale samspil lettere.

Glædestårer

Men hvordan? For umiddelbart virker det som om, de er lettere at misforstå. Oriana Aragóns forskning viser, at det ikke er tilfældet – vi kan faktisk godt tolke dem, hvis bare vi kender den sammenhæng, de indgår i.

Hvis vi ser en sportsmand græde uden at have fået en forklaring på hvorfor eller uden at kende til situationen, så opfatter vi det som ked-af-det-hed.

Men hvis vi hører, at vedkommende lige har vundet guld, ved vi, at det er udtryk for glæde.

Ifølge Aragón er der udbredt forståelse for de modstridende følelser, og de forekommer ofte i film, litteratur … selv i Biblen.

Forståelsen er dog mere udbredt, når det gælder positive følelser som glædestårer end ved negative, som eksempelvis at grine, når man er ulykkelig.

Det kan, mener Oriana Aragón, hænge sammen med, at negative følelsesudtryk er sjældnere, og at det derfor er vigtigt at fortælle, at de også er helt normale og naturlige reaktioner.

En af hendes klienter havde trods sin sorg ikke kunnet holde op med at grine til sin kones begravelse, hvilket efterfølgende havde fået ham til at føle sig som det værste menneske.

Ved at gennemgå den psykologiske baggrund for hans reaktion var det langt lettere at acceptere – og for ham at forlige sig med sin reaktion.

Som psykolog møder man indimellem klienter, der griner i terapien, hvis vi berører svære emner, og i den sammenhæng er det oplagt at tale om hvorfor.

Typisk siger klienten selv, at det er lettere at grine end at blive oprørt eller ked af det, mens andre undskylder deres reaktion og bliver flove over sig selv.

Terapeutisk er det vigtigt at normalisere reaktionen, da den ellers ironisk nok kan føre til endnu flere negative følelser, der skal gemmes væk.

Hvis du griner i terapirummet, er det godt at få opmærksomhed på det, så de svære følelser nedenunder kan komme op til overfladen og blive luftet.

Det kan være godt at overveje, hvilke følelser man selv anser for acceptable og okay, og hvilke der skal skjules både i forhold til psykologen og i andre sammenhænge.