Selvudvikling
22. januar 2011

Han er ubehagelig, når vi er ude

En kvinde kan ikke slappe af, når hun og ægtemanden skal i byen eller have gæster, fordi manden ikke kan styre sit alkoholindtag. Og det har allerede kostet dem mange venskaber. Hun beder Renée om et godt råd.
Af: aF RENÉE TOFT SIMONSEN
https://imgix.femina.dk/media/58a2983b18d341a386bd7b9bb4c0e714.jpg

Foto: Colourbox.com

Kære Renée
Jeg er gift på fjerde år med min mand. Vores hverdag er dejlig, men vi har et stort problem. Når min mand får alkohol ved festlige lejligheder, kan han nogle gange ikke stoppe igen. Han bliver ved, til han er plakatfuld, og så bliver han meget provokerende. Han lægger an på vores kvindelige venner og prøver at provokere vores mandlige venner til slagsmål. Vi har mistet flere venner på den konto.

Jeg har naturligvis prøvet at tale med ham om det, jeg har grædt og råbt og sagt, at jeg ikke vil finde mig i det. Han er ked af det dagen efter, men han kan ikke styre det, og jeg ved aldrig, hvornår bomben springer. Det gør det meget svært for mig at slappe af, når vi skal i byen eller have gæster, og jeg frygter, at det i længden vil fylde mere og mere.
Kærlig hilsen
konen

Kære kone.
Det lyder faktisk ikke særlig holdbart, det, du fortæller. Det kan ikke være andet end utrygt for dig og må i grunden give dig lyst til slet ikke at tage af sted til de sammenkomster, hvor du tænker, det kan ske. Og det er faktisk det, jeg vil råde dig til. Du elsker din mand, og I har det godt sammen. At han har denne brist, behøver ikke at betyde, at I ikke kan være sammen. Men det er vigtigt, at du passer på dig selv og ikke igen og igen overskrider dine egne grænser, for den slags skaber både vrede og angst.

Når I får en invitation, må I blive enige om, hvem af jer der skal tage af sted. Hvis din mand gør vrøvl over den beslutning, kan du jo endnu en gang slå fast, at hans adfærd i den slags sammenhænge er fuldstændig uacceptabel for dig, og at du ikke vil miste flere venner på den konto.

Der kan være to gevinster i den her strategi. Den første er, at du slipper for at være med til de pinlige episoder. Den anden gevinst kan være, at han bliver så træt af altid at skulle alene af sted, at han måske bliver villig til at gøre en indsats for at styre sit alkoholforbrug.

Men husk, vælger du at følge dette råd, så gør det helhjertet. Gør det uden at blive sur og vred over, at det er sådan, og at du må gå alene.
Renée

Relevante links

https://imgix.femina.dk/legacy/media/b9a94505d3844fd9a1c10a14d07df980.jpg

Læs flere
af Renées
brevkasser her

https://imgix.femina.dk/legacy/media/21dacb61bdef4118b5ec4b4f4bc8523c.jpg

Tjek, om du har
sunde
alkoholvaner

Køb et vintermometer
i feminashoppen.dk

https://imgix.femina.dk/legacy/media/b9a94505d3844fd9a1c10a14d07df980.jpg

Læs flere
af Renées
brevkasser her

https://imgix.femina.dk/legacy/media/21dacb61bdef4118b5ec4b4f4bc8523c.jpg

Tjek, om du har
sunde
alkoholvaner

Køb et vintermometer
i feminashoppen.dk

Læs mere om:

Læs også