Selvudvikling

Gun-Britt: Jeg har været overvægtig

12. maj 2015
af SØNDAG, redigeret af Louise Aarkrog, webredaktionen
Gun-Britt kan godt finde på at spise usundt. Og hun kan godt finde på at springe løbeturen eller timen i fitnesscentret over. For sådan er hun, den 64-årige frisør, organiseret og disciplineret, men ikke firkantet og fanatisk.

Merethe Stagetorn har ikke spist smør i 30 år – læs interviewet her

Den flade maves grød

Hendes hverdage er organiserede og planlagte og prioriterede med plads til daglig motion. 

– For det er jeg nødt til, hvis jeg skal nå det, jeg vil, siger hun til SØNDAG.

Og med kosten er det på samme måde: Bevidst sund mad ugen igennem med mange grøntsager, lidt kød, mest fisk eller kylling, ingen stivelse, nul brød, nul pasta, nul kartofler. Vin, eller helst champagne for hendes vedkommende, hører weekenden til og i moderat mængde, med mindre der er fester eller gæster i farvandet.

Men så pludselig en morgen kan hun sidde og kigge ned i »Den flade maves grød« (fra Bageriet Aurion), som hun altid begynder dagen med, hvis ikke det er skyr med bær og nødder, og tænke: Nu gider jeg simpelthen ikke det her mere.

Charlotte Fich synes det er vigtigt at være stærk – læs hvorfor her på søndag.dk

”80-20”-mønster

Ikke at hun så går amok i croissanter og magelighed. Men hun løsner lige grebet om sig selv, maden og motionen. Og med usvigelig sikkerhed sker der altid det, at hun ikke ret længe efter vender tilbage til sin gode, sunde gænge. Tilbage til det, hun kalder sit »80-20«-mønster, hvor 80 pct. af tiden er med bevidst fokus på at leve sundt, og 20 pct. levner plads til at slække lidt på principperne. For det er i den gænge, hun trives bedst, har hun indset. 

Motion er også medicin

Gun-Britt har dyrket sport altid. Som barn gik hun til svømning, gymnastik og håndbold og var god til det hele, og lige siden har dét at være fysisk aktiv spillet en stor rolle i hendes liv. 

– Da jeg var 18, begyndte jeg at løbe. Og løb har fulgt mig lige siden. Jeg har dyrket en masse forskelligt ved siden af gennem årene. Men løbet har altid været der.

Og hun er taknemmelig for, at hun stadigvæk kan løbe. – For det er jo ikke nogen selvfølge i min alder, som hun siger, – og jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle stille op med mig selv, hvis jeg ikke kunne.

For motion er også medicin for Gun-Britt. Hun formulerer det enkelt og klart: 

– Den bedste medicin er at komme ud af fjerene og få rørt sig!  

Sonja Oppenhagen om balletbarndom: Morgenmaden var et stort glas vand med citron!

Tunghedsfølelse om vinteren

De mørke vintermåneder f.eks., inden foråret viser sig som nu, kan være svære at komme igennem for én med et sind som Gun-Britts.  

– Jeg har et sind, der gør, at jeg savner lyset i de mørkeste måneder. Om vinteren kan jeg godt få den dér tunghedsfølelse, som jeg også ved, at andre kæmper med, og som de måske ovenikøbet bliver nødt til at tage medicin for. Det er jeg meget opmærksom på. Og det er derfor, jeg dyrker så meget motion. Fordi motionen gør noget ved mig. Jeg kan sidde træt og sur og ikke orke at tage hen i fitnesscentret, men når jeg så gør det alligevel, er det stensikkert, at jeg kommer glad ind ad døren derhjemme. Og det hører jeg også tit min mand sige: »Sikke et humør, du har med hjem!«

Lidt overvægtig

Som ung var det på andre måder, motionen hjalp hende. Som f.eks. da hun som 21-22-årig var blevet »lidt overvægtig«, noget, hun i dag tilskriver den tids p-piller. 

– Jeg kan huske, jeg tænkte: Det her går ikke. Og så begyndte jeg at tælle kalorier, og dét sammen med mit løb gjorde, at jeg ret hurtigt kom af med kiloene igen.

Løb overgangsalderen væk 

– Og da jeg som 46-47-årig kom rigtigt i overgangsalder og gik til læge, fordi jeg døjede med hedeture, fik jeg at vide, at jeg blev nødt til at tage hormonpiller. »Det vil jeg ikke«, sagde jeg, »så må jeg i gang med at løbe noget mere«. Og det gjorde jeg så. Jeg lærte så også noget om at mikse forskellige vitaminer og tog i en længere periode ekstra vitamintilskud. Jeg synes faktisk, at jeg kom rigtigt fint igennem overgangsalderen på det.

Gun-Britt løber ganske vist ikke så ofte som før og heller ikke så langt. Der var engang, hvor hun løb maraton. Det gør hun ikke mere. Det synes hun ikke, kroppen kan holde til længere. – Men hvad er der også i vejen med en god, rask løbetur på fem km?, som hun siger. 

Yoga? Måske en dag

Nu har Gun-Britt derimod kastet sin kærlighed på en anden træningsform: »power reformer«, som er en slags pilates, der udføres i en træningsmaskine. Det dyrker hun til gengæld flittigt og trofast fem gange i ugen.  

– Det kaldes »power«, indskyder hun, – fordi træningen hele tiden foregår i et vist tempo. Og det er lige mig. 

– Jeg har prøvet yoga. Jeg gav det virkelig en chance og blev ved længe, selv om mit temperament er til noget andet. Men jeg lærte nogle gode strækøvelser, som jeg bruger, når jeg har løbet. Og hvem ved, måske vender jeg tilbage til yogaen engang. Jeg bliver jo også en ældre dame på et tidspunkt. Og så kan det da godt være, at man falder ned i et andet gear, siger hun til SØNDAG.