Grethe Eriksen

Grethe var julegæst hos en fremmed familie: ”Jeg følte mig hjemme”

11. december 2018
af Charlotte Nordell Carlsen, redigeret til web
Foto: Christina Hauschildt
Langtfra alle har en familie at mødes med, når lysene tændes juleaften. Heldigvis findes der fine initiativer: Vi har mødt Grethe Eriksen, som sidste år holdt jul hos en familie, som Røde Kors havde fundet til hende – og det blev en fantastisk oplevelse.

Grethe Eriksen holdt jul hos en fremme familie

Juleaften sidste år var for Grethe Eriksen den bedste jul i mange år. Hun holdt nemlig jul sammen med en familie, Røde Kors havde fundet til hende.

– Først var det meget overvældende for mig. Og en kæmpe overvindelse. Faktisk var jeg ved at springe fra flere gange! Men nu er jeg simpelthen så glad for, at jeg gjorde det, fortæller Grethe Eriksen på 75.

Grethe har været alene i fire år, siden hun blev skilt fra sin eksmand. Og da hun ikke længere har kontakt med sine børn og børnebørn, har hun nogle år i træk siddet alene juleaften.

– Det var nogle meget ulykkelige år for mig: Julen er en meget følelsesladet tid for mig. Alene det at tage ned til en julepyntet by i julemåneden… Åh, det er svært, fortæller hun.

Grethe mindes med gru den første juleaften, hun sad alene. Lyden af overboens glade sang og dans omkring juletræet gik tydeligt ned igennem gulvbrædderne, og det var hjerteskærende for hende. Den aften besluttede Grethe, at hun aldrig mere ville sidde alene juleaften.

– Året efter meldte jeg mig til juleaften i min lokale kirke. Eller det vil sige – jeg overvejede det først meget længe, før jeg meldte mig til. Og da julen nærmede sig, meldte jeg afbud. Det var simpelthen for ydmygende og grænseoverskridende for mig, fortæller hun ærligt. Herefter faldt Grethe over et opslag fra Røde Kors’ Julevenner på Facebook. Hun overvejede, meldte sig til – og tre dage senere var der et match.

– Uha, tænkte hun – nu bliver det pludselig virkeligt. Grethe blev nervøs, og tvivlen nagede igen. Men da Rikke, der er fraskilt og alene med sin søn, få dage senere selv ringede til Grethe og inviterede hende til deres juleaften, blev nervøsiteten afløst af forventningens glæde: 

– Det var meget overvældende og skræmmende på en og samme tid. Kan jeg gennemføre det? Har jeg noget at byde ind med? Men Rikke var så fantastisk sød og varm og formåede at gøre mig helt tryg. Så jeg endte med at sige ja.

 

LÆS OGSÅ: Severine er juleven: "Hvor der er hjerterum, er der husrum"

Dejligt at købe gaver

Herefter gik der ikke længe, før Grethe begyndte at købe små gaver til Rikke og hendes søn.

– Hvor var det dog en dejlig følelse at have nogen at købe gaver til igen, fortæller Grethe.

– Det lyder måske banalt, men det betyder meget for mig. Og selv om Rikke havde sagt, jeg ikke skulle have noget med, købte jeg alligevel lidt småting. Det var så hyggeligt at gå og sysle med, mindes hun.

Da Grethe trådte ind ad døren hos Rikke, var det første gang, de to kvinder mødte hinanden. Med omkring bordet var også Rikkes far, der er enkemand, og Rikkes søster og familie, som kom fra Fyn. Her i Rikkes hjem emmede stuen af hjertevarme og gæstfrihed, så det var umuligt ikke at føle sig velkommen.

– Jeg glemte helt, at jeg var en fremmed for dem. Jeg følte mig hjemme, fortæller hun.

Familien havde også en del af de samme traditioner, så det føltes meget hjemligt og trygt, fortæller Grethe, selv om det også var en følelsesladet oplevelse:

– Særligt da vi var i kirke, blev jeg ramt. Tårerne løb ned ad kinderne på mig, men jeg mærkede Rikkes hånd på min skulder og fik en følelse af, at det var okay. Der var virkelig plads til alle følelser den juleaften.

 

Med familien til Fyn

Grethe er stadig overvældet, når hun fortæller om sidste års juleaften. Så meget hjertevarme havde hun aldrig drømt om at opleve fra fremmed kant. Men særlig rørt bliver hun, når hun fortæller, at familien igen i år har inviteret hende med til deres juleaften. Denne gang går turen til familien på Fyn.

– Så var jeg da ikke helt umulig at være sammen med, siger hun med et skævt smil.

– Jeg er så lykkelig for, at jeg meldte mig til Julevenner, fortæller en rørt Grethe Eriksen, der blot ønsker, hun havde gjort det flere år før.