Gratis baggrunde til din telefon
FEMINA går offline
… ikke hele tiden, for vi elsker alt det gode internettet og mobiltelefonen kan, men vi savner roen og nærværet, som gav sig selv inden den teknologiske tidsalder tog over: Nærværet med ungerne og dem vi elsker. Fordybelsen i en god bog eller en berigende artikel. Og at kunne sidde og kigge ud over vandet eller op på den smukke stjernehimmel – uden at blive forstyrret af et bip og et blop.
Derfor bruger vi sommerferien som en anledning til at være lidt mere til stede og tage en digital udrensningskur. Og for at blive mindet om det, næste gang vi griber ud efter mobilen, så installerer vi simpelthen en lille kærlig påmindelse om at holde fri, nyde nuet og "The joy of missing out". Vil du være med? Så læs med her, hvordan du gør...
Sådan gør du!
Hvis du ser denne artikel på din ipad eller desktop, er det en god idé i stedet at åbne den på din mobil.
Hold din finger på det billede, du ønsker som baggrund og pauseskærm på din telefon og tryk "Arkiver billede" eller "Gem" (afhængig af hvilken telefon, du har). Herefter vil billedet lægge sig blandt dine fotos. Du kan nu gå i "Indstillinger" og vælge "Baggrund" og hente billedet frem fra dine fotos. Et voila - en lille reminder til dig selv, næste gang du griber ud efter telefonen.
God (offline) sommer!
Psst! Lige nu har FEMINA et godt abonnementstilbud til dig...